Nyheder
Nyheder

I himlen er der er højt til loftet

NYT OM NAVNE: Folkekirkens arbejde handler om at pege på en vej, hvor der er glæde og liv, mener Glostrup Kirkes nye præst, Ulla Elvira Hermann, som tiltræder stillingen den 15. august.

Ulla

Ulla Elvira Hermann er ny præst i Glostrup Pastorat. Privatfoto.

Den 15. august tiltræder Ulla Elvira Hermann stillingen som sognepræst i Glostrup Pastorat. Hun dimitterede fra Københavns Universitet i 2001 og har tidligere været ansat som sognepræst i fire meget forskellige sogne, herunder i Grønland og Sønderjylland.

Tro, mangfoldighed, rummelighed og religionsdialog har altid haft hendes interesse.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Jeg ønsker at være en rummelig og robust præst, som kan stå ved folks side, også når livet er allersværest og allerlykkeligst. Jeg ønsker at stå til rådighed og at gå de skridt med folk med på deres vej, når det er nødvendigt.

Vi er forpligtiget overfor hinanden og overfor næstekærligheden til at bidrage til fælles livsmod. Modet til at være til ”the courage to be” som Paul Tillich taler om, som er modet til at udholde skam og skyld. Det mod som evangeliet formidler. Jeg tror på, at Gud kommer os i møde i sit ord og genoprejser menneskelivet, så det faldne kan rejse sig. Det vil jeg gerne være med til at formidle.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?

Folkekirkens arbejde er som salt at sive ned i folks liv og som et lys pege på en vej, hvor der er glæde og liv. Folkekirkens opgave er at være relevant og at pege på horisont, som er større end den, vi kan se grænserne for. Det giver mennesker frihed og fred. At vi er Guds børn af evigheden med hjemsted i himlen, og dér er der højt til loftet. 

Vores opgave er at pege på, at vi er børn af det kærlige favntag og at vi er sat i et ubrydeligt fællesskab, der er båret af Gud. Folkekirken skal fortælle os, at vi er en del af et større fællesskab, en større historie. Jeg går ind for åbne døre, rummelighed og mangfoldighed. Folkekirken er ikke privat ejendom, men kirke for alle. Kirken er et vigtigt sted at have en nem adgang til og at føle sig velkommen i.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

'Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.  Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«  Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«  Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« Joh 14,1-7'

Vores dåbsløfte er: Se jeg er med dig alle dage indtil verdens ende. Det er løftet om altid at høre til, altid at være kendt, for i min fars hus er der mange boliger. Hos Gud kan vi hvile i rummelighedens kærlighed. Hos Gud kan vi bede om, at der bliver taget varsomt om vores liv med alt, hvad det rummer af skrøbelighed, svigt og selvbedrag. Hos Gud skænkes vi en fred, som vi ikke altid kan skænke hinanden.

Hvad gør dig glad?

Det gør mig glad at indgå i ligeværdige fællesskaber, hvor der er et engagement. Det kan være alle slags fællesskaber. Jeg har været meget glad for at lave køkkenhave sammen med menigheden. Jeg elsker sport i fællesskaber. Det gør mig glad, når der er plads til alle slags mennesker, store som små og med alt det vi hver især bærer med os.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Når jeg nu ser på dit ansigt, synes det mig, som jeg virkelig ser Guds ansigt.”

At huske på at vi alle sammen bærer noget af hinandens liv i vores hænder og at huske på vores gudbilledelighed. En migrant fortalte mig det i forbindelse med en samtale om tro og Gud. Vi kan så nemt blive bange for hinanden og det lukker os nede i små, trange rum, hvor vi som mennesker ikke trives. Det er et menneskesyn som jeg skal huske mig selv på hele tiden.

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Jeg ville gerne være dykker ligesom Jaques Cousteau. Som barn legede jeg dykker i badekarret, efter jeg havde set film med Jaques Cousteau og var vist også næsten kommet galt afsted med undervandssnorkelen.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Jeg læser hver dag, fordi jeg gerne vil have en stemme med ind i min hverdag. På mit natbord ligger Vilde svaner af Jung Chang. Jeg læser gerne faglitteratur og har seneste læst en del af Hans Raun Iversens bøger om Praktisk teologi og nydt hver en side af hans enorme kapacitet og erfaring med kirken.