Nyheder
Nyheder

Gymnasieelever undersøger et stykke religiøs virkelighed

Gymnasielærere tager ofte på ekskursioner med deres elever i en af de muslimske moskeer, besøger synagogen Krystalgade eller et af byens buddhistiske centre. Selv om de lokale sognekirker ligger i et fletværk over hele landet, er gymnasieklassernes besøg her sjældnere. I Skoletjenesten i Gladsaxe og Herlev stillede vi os derfor spørgsmålet om, hvordan vi som skoletjeneste kunne være med til at skabe relevante undervisningstilbud i kirkerne for gymnasielærerne og deres elever. 

Tre religiøse repræsentanter mødes med gymnasieelever i den lokale folkekirke under overskriften: ”R.I.P. – ritualer i forbindelse med døden”. Sognepræst Rachel Wille Christophersen, Imam Fatima Osborne og Buddhistisk nonne Tenzin Drolkar.

Af: Anne-Sofie Aabenhus, Mette Hemmingsen og Pernille Molsgaard

I Gladsaxe og Herlev har vi siden 2015 gjort en særlig indsats for at invitere gymnasieelever på ekskursion i de lokale kirker. Her undersøger eleverne et stykke af den religiøse virkelighed i Danmark: Hvilke ord bruger præster og repræsentanter fra andre religioner om håb, sorg og glæde? Og hvordan udvikler religiøse begreber sig i samspil med vores samtid? 

Vi har årligt 15-25 tilmeldte klasser fra fire lokale gymnasier. Selv om vi både har haft tilbud rettet mod danskfaget, billedkunst, historie og musik er det primært fra religionslærerne, vi oplever interesse. Eleverne har et ganske stramt pensum i det etårige religionsfag, hvor de på en videnskabelig og ikke-konfessionel baggrund skal undersøge, hvad religion er for en størrelse og hvordan elementer som fortællinger, ritualer og dogmer, samt begreber som frelse, rent/urent og synd indgår i religionerne. Her er kristendommen en af de religioner, eleverne skal opsøge viden om. 

Virkelighed fra forskellige vinkler 

Når gymnasieeleverne kommer på ekskursion i de lokale kirker, møder de altid mindst to repræsentanter for forskellige synspunkter: Det kan være to af provstiets præster, der læser lignelsen om den barmhjertige samaritaner og fortæller, hvad de tænker om forholdet mellem tro og pligt – kommer gerningen ud af troen eller fødes troen gennem pligten til at hjælpe næsten? Det kan også være, at eleverne møder to kristne konfessioner – en baptist og en luthersk præst – der fortæller om hhv. barne- og voksendåb. Og endelig kan eleverne møde mennesker med forskellig tro, der fortæller om fx begravelsesritualer og traditioner i kristendom, islam og buddhisme. Ved alle ekskursionerne skal eleverne læse og diskutere tekstuddrag, se på kunstbilleder, film eller salmetekster. Dette hjælper eleverne i deres undersøgelse af, hvor der er brudflader og holdninger, som de kan diskutere og forholde sig til. Det er vores erfaring, at elevernes nysgerrighed opstår i disse brudflader, og at det også er hér deres stillingtagen og refleksion springer fra.

To folkekirkepræster fortæller om deres fortolkning af lignelsen om Den barmhjertige samaritaner og deres syn på forholdet mellem tro og pligt. Sognepræst Torsten Ringgaard og Katrine Blinkenberg.

Fælles oplevelser i stemte rum 

I en religiøst fragmenteret tid som den vi lever i, mener vi, at skolerne – såvel grundskolen, gymnasiet og andre ungdomsuddannelser – løfter en stor opgave med at skabe rum for videndeling og samtale om de eksistentielle og åndelige spørgsmål, som også findes i kirkerne og i andre religiøse sammenhænge. I skolerne går samtalerne på tværs af elevernes egne livssyn og religiøse ståsteder. Her er man ikke optaget af trosfællesskab men samfundsfællesskab, og heri ligger der et stort potentiale for at den enkelte elev kan stille spørgsmål, afprøve egne holdninger. Desuden etableres der fælles oplevelser i de religiøse rum, som nogle af eleverne har erfaringer med i forvejen og andre aldrig nogen siden har besøgt. Det er for os at se helt oplagt, at folkekirken deltager i disse samtaler både for at oplyse og for selv at blive oplyst af elevernes synspunkter. 

Elevudsagn: 
"Det var interessant at høre om døden i forskellige religioner. Men man kunne også selv få sat nogle ord på døden. Det var spændende, fx at præsten sagde det der med, om man selv havde overvejet, hvad man ville, når man døde. Jeg synes egentlig, det er rigtig spændende at få sådan et emne op, som man ikke normalt taler så meget om."  
Gymnasieelev, der deltog i forløbet R.I.P. – ritualer i forbindelse med døden

Præsternes udbytte af samarbejdet 

Vi har igennem skoletjenestens mangeårige virke i grundskolen lagt vægt på at eleverne møder og samtaler med præsterne i kirkerummene. Det er ikke altid den lokale sognepræst, eleverne møder, for præsterne er engageret i forskellige forløb alt afhængig af faglige interesser. Det er skoletjenesten, der koordinerer og planlægger indhold med præsterne på kryds og tværs i provstiet, og på den måde udvikles og sparres der om den pædagogiske formidling. En anden gevinst ved denne arbejdsform er, at grundskoleeleverne kommer rundt i forskellige kirker i provstiet og oplever den menneskelige og teologiske bredde i folkekirken. 

På samme måde foregår det i gymnasieforløbene, hvor præsterne også møder eleverne i forskellige af provstiets 11 kirker. I gymnasieforløbene er der som nævnt flere stemmer og vinkler i spil, hvilket betyder at de lokale præster får anledning til at drøfte og lytte til hinandens teologiske udlægninger og pædagogiske formidlingsformer. Det giver stor inspiration og udveksling i provstiet. I skoletjenesten mener vi, at dette er til gavn for både elever, præster og for os selv i skoletjenesten, der også hele tiden bliver klogere på, hvordan nutidens folkekirke og trosliv former sig.  

Flere gymnasieklasser på besøg i Helsingør Stift? 

Det er vores erfaringer, at gymnasieelevernes besøg i de lokale kirker bliver hjulpet på vej af kirkernes vilje til at imødekomme det komparative blik, som religionsfaget i gymnasiet lægger op til. Det er et grundelement i faget, at eleverne skal trænes i at se på forskelle og ligheder internt i fx kristendommen og ligeledes mellem kristendommen og andre religioner i Danmark. Det mener vi gøres bedst i samarbejder, hvor vi mellem forskellige internt mellem provstiets præster og mellem forskellige religioner tager os tid til at tale med hinanden og med eleverne om, hvad synd, nåde, frelse og begravelsesritualets ord betyder i dag og i kristendommen og de andre religioner, der fylder i det religiøse liv i nutidens Danmark.  

Det er oplagt at udvikle samarbejder på tværs af provstierne i Helsingør Stift med henblik på at løfte opgaven med at udvikle relevante tilbud til gymnasier, HF og andre ungdomsuddannelser. Det er et spændende arbejde, der kræver tid, samtaler og prioritering, hvis det skal lykkes. 

Lærerudsagn:
”Som lærer havde jeg mange pointer med at tilmelde mig forløbet i den lokale kirke. Eleverne kunne opleve kirkerummet, de kunne fordybe sig i emnet (næstekærlighed), de kunne se at kristendom ikke kun er én ting - og ikke mindst kunne de møde kristendommen gennem autentiske kristne frem for deres lærer eller grundbog.

Besøget var veltilrettelagt og elevorienteret, og jeg oplevede at eleverne til eksamen havde let ved at huske de positioner, som vi blev præsenteret for i kirken.”
Gymnasielærer tilmeldt forløb om næstekærlighed
 

Artiklen er skrevet af: 

Anne-Sofie Aabenhus, cand.mag. i religion og kunsthistorie, ansat i Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev 
Mette Hemmingsen, cand.mag. I religion og dansk, ansat i Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev 
Pernille Molsgaard, cand.mag. i religion og historie, tidl. Gymnasielærer, ansat i Folkekirkens Skoletjene Ballerup-Furesø 
Se mere på: www.fsgh.dk