Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Guide: Sådan skriver du en reportage

Reportagen kan være et effektivt redskab til at formidle, hvordan det er at deltage i din kirkes begivenheder og arrangementer. Bliv klogere på, hvordan du skriver en reportage her - og find gode råd nederst i artiklen. 

Af Steen Toft Winther

En reportage er en type artikel, hvor skribenten beretter fra en bestemt begivenhed, hvor hun selv var til stede. Det kan for eksempel være fra en fastelavnsgudstjeneste, hvor børnene er udklædt, babysalmesang eller en pinsegudstjeneste, hvor præsten eksemplificerer Helligånden ved hjælp af sæbebobler.

Reportagen har til formål sanseligt og informativt at ”tage læseren med” til begivenheden – og i vores tilfælde måske give hende lyst til at deltage i den næste af slagsen.

Der er forskellige holdninger til, hvordan en reportage skal gribes an. Nogle mener, at skribenten udelukkende skal være en flue på væggen og altså ikke må hive et par deltagere til side og interviewe dem, mens andre ser fordelene ved, at man stiller spørgsmål og får et par kilder på, der kan understøtte, nuancere eller udfordre din oplevelse.

Selv læner jeg mig op ad sidstnævnte tilgang, fordi citater og korte interviews er effektive til at drive reportagen frem, og fordi det altid er godt at være nysgerrig på, hvordan andre oplever arrangementet. Det giver også et menneskeligt aspekt. Husk at få navn og evt. titel på dem, du taler med.

Hvad skal en reportage indeholde?

I reportagen er det vigtigt at fange atmosfæren, så du skal være god til at lægge mærke til, hvad der sker omkring dig. Hvem er til stede? Hvad foregår der? Hvad hører du? Hvad ser du? Er der en særlig lugt eller et lysindfald, som er interessant at formidle videre? Det kan godt være svært at filtrere alle sanseindtrykkene, men bestræb dig på kun at videregive dem, som er relevante for læseren, atmosfæren og reportagens fokus.

Selvom sanseindtryk er vigtig for reportagen, er det en god idé også at inkorporere fakta og baggrundsviden i artiklen. Er det første gang, der holdes babysalmesang i xyz kirke? Hvorfor er et tv-hold fra DR ude at filme i xyz kirke? Er vi til 10-årsjubilæum for xyz aktivitet? Væv det elegant ind i reportagen, uden at det føles som flere artikler, der er tvunget ind i samme tekst. Det skal gerne føles organisk.

Hvad kan en reportage?

Hvor plakater, pressemeddelelser og begivenheder i kirkekalenderen fungerer som foromtale, handler reportagen om en begivenhed, der allerede har fundet sted. Til gengæld giver den et levende indblik i, hvordan det føles at deltage i din kirkes arrangementer.

Samtidig vil din reportage være kvalitetsindhold til sognets hjemmeside og sociale medier, som også dem, der har deltaget i arrangementet, er interesserede i at læse. Lidt ligesom, at man gerne læser anmeldelser af film/bøger, man selv har set/læst.

12 huskeregler til den gode reportage:

  1. Fang allerede læseren i din rubrik (overskrift).
  2. Forklar faktuelt og klart i underrubrikken, hvor og til hvilken begivenhed, vi befinder os.
  3. Væk læserens interesse i leaden (indledningen). Intet er værre end en slap lead. Man kan sagtens begynde in medias res. I skriveprocessen kan det nogle gange hjælpe at vente med at skrive leaden, indtil du ved, hvor reportagen bar hen.
  4. Husk mellemrubrikker, der hinter til, hvad læseren kan forvente i det næste afsnit.
  5. Brug citater/små interviews undervejs til at drive reportagen frem og skabe variation.
  6. Husk, at læseren ikke nødvendigvis har været med til begivenheden. Så det, der er åbenlyst for dig, er det måske ikke for læseren.
  7. Pas på med for malerisk eller poetisk sprog. Kun journalister fra Weekendavisen og Danmarks helt store reportagejournalist Holger Drachmann kan slippe godt afsted med det.
  8. Undgå floskler, døde metaforer og ligegyldige betragtninger. De skurrer og optager plads.
  9. Tag masser af billeder. Det kan godt virke angstprovokerende at danse rundt i kirken med sit kamera i hånden, men intet er værre end at mangle relevante billeder.
  10. Brug ikke udtalelser fra folk, som ikke er til stede, fx eksperter.
  11. Hvis du har fakta eller baggrundsviden, som ikke egner sig til selve reportagen, kan du smide informationerne i en faktaboks i bunden af reportagen.
  12. Undgå at skrive jeg. Brug ”vi” eller tredjeperson, fx ”xyzs udsendte”, i stedet.

6 råd til skriveprocessen

  1. Selvom det kan være fristende at skrive om alle de indtryk, du har fået, så begræns dig. Kill your darlings. 1-1,5 side i Word er en fin længde, max 2.
  2. Hvis du går i stå i skriveprocessen, så gå en tur, ked dig, lad dig inspirere af andres reportager. Det er oftest der, den geniale formulering kommer til en.
  3. Hvis der er sket meget i løbet af begivenheden, kan det i skriveprocessen hjælpe at anføre hændelserne kronologisk og med stikord beskrive, hvad du ønsker at videreformidle. Du behøver heller ikke berette om alt, der er sket.
  4. Kend dig selv og dine begrænsninger. Hvis reportageskrivning stadig er nyt for dig, så keep it simple. Det kan altid udvikle sig derfra.
  5. Det kan være en hjælp at fortælle andre – venner, kollegaer, din partner eller familie – om dine oplevelser fra begivenheden. På den måde finder du automatisk ud af hvad, der er interessant og relevant at fortælle videre.
  6. Nyd det!

Find flere guides til kommunikation og artikelskrivning i stiftets "Kommunikationsværktøjskasse".