Gudstjenesten efter corona
Forårets lukkede kirkerum skabte nye udtryk og former i gudstjenesten, og hvad kan vi lære af det? Det blev undersøgt på et kursus for præster forleden.
Jørgen Demant fra Lyngby Kirke var en af oplægsholderne på onsdagens konference (Screenshot fra videoen)
Det utænkelige skete. Kirkerne lukkede, og i lang tid var der lukket for gudstjenester i kirkens rum. Til gengæld blomstrede de digitale gudstjenester op. Traditionel liturgi og den overleverede højmesse blev sat over for nye, mere frie udtryk og former. Pludselig stod præster i en situation, hvor man blot behøvede lidt håndsprit og en selfiestang for at holde gudstjeneste.
Har det tilført nye vinkler til gudstjenestedebatten? Har den digitale gudstjeneste fremtiden for sig? Hvad er en god, digital gudstjeneste? Og hvad gør det ved forståelsen af prædiken, liturgi og menighedens fællesskab?
Det diskuterede oplægsholderne ved et arrangement for præster onsdag den 30. september om gudstjenesten efter corona. Der var oplæg ved biskop Marianne Gaarden, professor Bo Holm, sognepræst Else Hviid, sognepræst Jørgen Demant og sognepræst Morten Thaysen.
På bedste digitale vis blev oplæggene optaget og sendt ud på Youtube.
Kurset var arrangeret i samarbejde mellem Lolland-Falsters Stift, Helsingør Stift og Københavns Stift.
Se eller gense oplæggene her
Biskop Marianne Gaarden: ”Reaktionen, der forsvandt”
Professor Bo Holm: ”Den digitale forestilling og det tvetydige nærvær. Liturgiske aspekter af den digitale gudstjeneste”
Sognepræst Else Hviid: ”Menigheden udvikler og forandrer sig. Forsvinder den også?”
Sognepræst Jørgen Demant: ”Gudstjenesten ’finder sted’ et andet sted. En fænomenologisk-æstetisk overvejelse over gudstjenesten”
Sognepræst Morten Thaysen: ”Da kirkerummet lukkede, slap du for at være til gudstjeneste sammen med hende, du ikke kan lide”
Kommunikationschef i ADRA, Signe Lund Christensen: "Kirke og corona i Afrika"
