Fortsæt til hovedindholdet

Fem dage med kontorchefen

Helsingør Stift i en coronatid
Tekst og foto: Annette Nordenbæk, stiftskontorchef

Dagene er tæt belagt med Skypemøder, hvor Annette Nordenbæk forsøger at få styr på det, som provster, præster og menighedsråd har brug for at vide, fortæller hun. Men solen skinner og skinner, og coronadagene er også en dejlig påmindelse om at leve hver eneste dag.

Mandag, 2. påskedag

Solen skinner fra morgenstunden. Efter en hektisk tid med et utal af Skypemøder tilbringer jeg påskedagene i det dejligste selskab et sted i Smålandshavet, hvor det kan ses, hvor vi kommer frem i haven. Vi har siddet ude og spist frokost hver dag – behørigt indpakkede i tæpper og overtøj.

Jeg lytter til provst Jørgen Christensens 2. påskedagsgudstjeneste fra Frederiksborg Slotskirke. Smukke omgivelser, gode ord og tekst samt dejlig musik.

I dag skal jeg logge på pc’en efter nogle dages ”frikvarter”. Lige så fantastisk et værktøj IT er, når det virker og gør os i stand til at holde møder på afstand, ligeså frustrerende og lammende for udførelsen af jobbet er det, når det går i skuddermudder, fordi et skifte af password ikke vil slå igennem. Nå, pyt, jeg kan da komme på min mail på iPad’en – jeg skal ikke risikere, at jeg lukkes ude af netværket efter de to forsøg, jeg allerede er mislykket med, så jeg gemmer det tredje forsøg til tirsdag, hvor jeg tager på kontoret. 

Solnedgangen set fra Enø

Tirsdag

Endnu en solskinsdag.

Første dag på kontoret efter påske – og inden da en uges karentæne derhjemme. Corona eller ej. Hvem ved? Min mail tjekkes, inden jeg tager på job, og på vej i bilen ringer jeg til min kollega Helle O, der er stiftskontorchef i København, for at drøfte forsikringsemner. Rakulan fra Københavns Stift har passet Forsikringsenhedens telefon, mens vi har arbejdet hjemme, og indtil det er afklaret, at Rakulan kan fortsætte telefonpasningen, besvarer Morten telefonen. Vi er heldige med fleksible kolleger.

På kontoret er Ulla mødt ind. Hun arbejder hjemme, men møder ind to gange om ugen og sørger for, at der søges sygedagpengerefusion for sygemeldte sognepræster. Ulla er en betænksom sjæl, så hun koger tevand til mig. Herligt. Biskoppen og jeg vender diverse sager, kommende præsteansættelser, taler om, hvad forbuddet mod større forsamlinger, som statsministeren i mandags forlængede til udgangen af august måned, kommer til at betyde for det kommende valg til menighedsråd. Og hvad med det forestående bispevalg i Helsingør Stift? Og hvad kommer det ikke til at betyde for de konfirmationer, der er flyttet til juni og august måned?

Hurra – jeg kan logge på netværket med nyt password, så jeg behøves ikke kontakte Folkekirkens IT. 

Efter aftensmaden, som indtages med hyggesnak med husets teenager, der storkeder sig, går jeg i gang med noget af det mest gudsjammerligt kedelige, der findes: nemlig at stryge tøj. Så jeg stiller mig bag strygebrættet, men foran tv’et, og går i gang med den alt for stor bunke, mens jeg ser DR1’s udsendelse med dronning Margrethe. Herlig udsendelse om et begavet og levende menneske – vores regent – der runder et skarpt hjørne om to dage. Hendes kreativitet er stor, og jeg står og følger med i nedtællingen til premieren på balletten Snedronningen, som Dronningen har tegnet kulisser og kostymer til. Nedtællingen foregår i november og december sidste år. Hvad lavede jeg der? Hvorfor købte jeg ikke billet til forestillingen i Tivoli? Corona minder os om, at vi skal huske at leve … leve hver eneste dag. 

Solen skinner og skinner, og Magnoliaen står snart i fuldt flor.

Onsdag

I dag arbejder jeg hjemme. Min to-do-liste er lang, og der er telefoner og mange mails, der skal besvares. Hvad forstås ved ”større forsamlinger”, må kirketjenere udføre det arbejde, de normalt udfører udendørs, skal en vikar forlænges? En skøn blanding af spørgsmål, der relaterer sig til driften både før og under corona. Gad vide, hvordan det hele ser ud efter corona?

Kl. 9 er der Skypemøde mellem biskopper og kontorchefer. Frekvensen af møderne er sat ned her efter påske, sådan at vi mødes mandag, onsdag og fredag. Skype er efter min opfattelse ikke egnet til alle typer møder, men i en situation som denne, hvor en masse spørgsmål skal afklares, og hvor vi skal gøre ting operationelle sammen men på afstand, er det et genialt redskab. Men hvor bliver det dog dejligt, når vi igen kan mødes ansigt til ansigt, række hånden frem og give et kram.

I løbet af dagen ringer en kollega, der har fulgt webinaret om stiftets opgaver i forbindelse med menighedsrådsvalget. Der er vigtige frister den 1. maj og 1. juni – endnu et punkt til fredagens Skypemøde med provsterne.

Hjemmearbejdspladsen giver mulighed for en kop kaffe i haven

Torsdag

I dag havde jeg tænkt at arbejde hjemme, men endte med at køre på kontoret. Teenageren skulle have virtuel undervisning hele formiddagen, og det kan mit netværk og min laptop ikke lide.

Det er dronningens fødselsdag, og der er flag i de fleste flagstænger. Naturligvis også på begge sider af alleen op til Fredensborg Slot. Jeg beslutter mig for at køre op af alleen på vej hjem fra kontoret.

I dag er ”store Skypedag”. Først et møde kl. 10 i en arbejdsgruppe bestående af fem kolleger. Vi er i gang med at planlægge et seminar den 5. og 6. november 2020 med emnet ”Tilsyn og ledelse”. Der er lavet et flot udkast til et spændende program, og vi håber, at alle andre er lige så forventningsfulde, som vi er. Vi er sikre på, at det bliver godt, da vi har været heldige, at en masse dygtige og spændende foredragsholdere har sagt ja til at holde et oplæg.

Næste Skypemøde er med departementschefen – det har vi hver torsdag. Vi er ikke i tvivl om, at der arbejdes på højttryk alle steder, men hvor ville vi dog gerne have en afklaring af, hvad man forstår ved ”større forsamlinger”. Vi væbner os med tålmod.

Dagens sidste Skypemøde er med personalet. Jeg har fjumset og lagt mødet kl. 12 (hvor vi skal synge for dronningen). Vi orienterer hinanden om, hvilke sager der verserer, og aftaler, hvad vi videre gør med de frister, der er i forbindelse med menighedsrådsvalget.

På turen hjem kører jeg op mod Fredensborg Slot. Et smukt syn. Der står politi, der udviser konduite og ser igennem fingre med, at vi er for mange foran slottet, men afstandsreglerne iagttages. Der står et par med et dansk og et grønlandsk flag, og en lille dreng spørger: ”Kommer dronningen ud mere i dag”. Jeg håber, at hun kan ane det grønlandske flag.

Aftenen er viet til at lytte til dronning Margrethes tale kl. 19 og ”Vi synger” kl. 20. Dejlig dag, en historisk dag.

Fredensborg Slot

Fredag

Det har været en kort uge. Jeg arbejder hjemme igen i dag. Biskoppen og jeg har første Skypemøde kl. 9 med de øvrige biskopper og stiftskontorchefer. Vi venter på at få afklaret, om menighedsrådenes lokaler kan udlånes til f.eks. skoler og eller daginstitutioner, som mangler plads nu, hvor de skal åbnes igen. Der er endnu ingen afklaring. Det kommende bispemøde, som skulle finde sted lige om lidt, denne gang med Haderslev Stift som arrangør, aflyses i fysisk form. En hel del af dagsordenen udskydes til en alternativ mødedato, og resten kan afvikles via Skype.

Næste Skypemøde er med provsterne kl. 10. De har også brug for at vide, hvad ”større forsamlinger” er, og om menighedsrådenes lokaler kan anvendes på anden måde, for det får de mange henvendelser om. Der er mange nye spørgsmål fra sognene hver dag, kreativiteten og iderigdommen stor og imponerende, og alle spiller ind.

Dagens sidste Skypemøde er med de to andre jurister på stiftskontoret, og vupti, så tikker der en besked ind fra Kirkeministeriet. Det er nu afklaret, at menighedsråd kan udlåne deres lokaler til skoler og daginstitutioner. Hurra, så er det afklaret. Der kan nu samskabes på en ny måde. 

En sær snegl i sandet