Fageksperter: Dét kan folkekirken i forhold til sorg
Rigtig mange mennesker kommer i kontakt med folkekirken, når tilværelsen slår sprækker og sorgen indfinder sig. Hvad er det særlige, som folkekirken har at byde på, når mennesker er i sorg? Det spørgsmål har fire oplægsholdere på næste års folkekirkelige sorgkonference svaret på.
Af Benjamin Birk Christophersen
Folkekirken er en af de institutioner, der er i kontakt med flest mennesker i sorg. Det sker i forbindelse med bisættelser, i sorggrupper, ved samtaler og i det daglige liv på kirkegårdene.
Men hvad er egentlig folkekirkens sorgforståelse? Hvad er det særlige ved folkekirkens tilgang til sorg og sørgende?
Det kan man blive meget klogere på ved næste års sorgkonference, hvor de store spørgsmål tages op, når fagpersoner og andre interesserede fra hele landet mødes i Helsingør.
Herunder kommer fire af konferencens oplægsholdere med deres bud på den folkekirkelige tilgang til sorg.
Maria Baastrup Jørgensen, studielektor
Maria Baastrup Jørgensen er studielektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Hun skal holde oplæg på sorgkonferencen under overskriften "Hvad blev der af arvesølvet?".
Hvad er det særlige ved folkekirkens tilgang til sorg set fra dit perspektiv?
”Folkekirkens udgangspunkt er at tænke sorg som noget, vi er fælles om. Sorg har at gøre med fællesskaber mellem os levende, men også mellem levende og døde. Og det tilbyder folkekirken nogle gode rammer for i en tid, hvor sorg ofte er noget, der håndteres af individet. I folkekirken er sorgen ikke kun noget, der sker inde i det enkelte menneske, men er også noget, der er på færde mellem mennesker.”
Hvad håber du, sorgkonferencen kan give deltagerne?
”Jeg håber, at vi kommer hjem med et udvidet repertoire af viden, fordi sorgfeltet er så bredt og komplekst.
Og så håber jeg også, at konferencen sætter gang i en refleksion over, hvad vi som folkekirke særligt kan bidrage med i forståelsen af sorg. I vores tradition og sammenhæng har vi rigtig meget at bidrage med, som ikke findes så mange andre steder i samfundet.
Engang var vi en del af grundfortællingen om sorg i samfundet. I dag er vi måske snarere en nuancering eller et modbillede til den forståelse af sorg, der gør sig gældende i samfundet. En øget bevidsthed om, hvad folkekirken særligt har at bidrage med vil være en styrke.”
Mette Grymer, sognepræst
Mette Grymer er sognepræst i Nyborg Sogn og beredskabspræst i Region Syddanmark. Derudover er hun tovholder for sorggruppelederne i Fyens Stift. "Hvor går vi hen efter sorggruppen" er titlen på Mette Grymers oplæg på sorgkonferencen.
Hvad er det særlige ved folkekirkens tilgang til sorg set fra dit perspektiv?
”Det er, at vi ser sorg som almenmenneskeligt. Sorgen er noget, vi deler sammen høj og lav. Vi er ikke blege for at snakke om de ting, der måske ikke tages op i en verdslig sammenhæng. Vi forkynder, at døden ikke er det sidste. Og det gør, at håbet ligger som en præmis for vores sorgarbejde. Vi har en fordomsfri tilgang til sørgende, hvor der ikke er mål styret af fx økonomiske interesser.”
Hvad håber du, sorgkonferencen kan give deltagerne?
”Jeg håber, at dem, der har haft en sorggruppe længe, kan få noget ny inspiration og viden. Man kan godt trænge til at få nye måder at arbejde på. Og der tror jeg fx Svend Aage Madsen, der skal tale om mænd, kan bringe noget ny viden i spil. Og så håber jeg, at konferencen kan give nogle flere mod til at gå i gang med det gode arbejde, for det smitter af på hele sognet. Ikke for at lave et poppet tiltag, men fordi det er en del af kerneopgaven.”
Conny Hjelm, diakon og Ph.d.
Conny Hjelm, der er underviser og supervisor ved Filadelfia, holder opæg om "Det korte møde med sørgende – i kirkedøren og på kirkegården" på sorgkonferencen.
Hvad er det særlige ved folkekirkens tilgang til sorg set fra dit perspektiv?
”Det er egentlig meget enkelt. Vi har ikke berøringsangst og vi kan derfor rumme sorgen. At turde tage sorgen som en naturlig del af livet og tale almindeligt om det, der er svært. Det er i mødet, at dét sker – et helt almindeligt møde fx på kirkegården, hvor ét menneske møder et andet menneske.”
Hvad håber du, sorgkonferencen kan give deltagerne?
”Jeg håber, at dem, der har brug for ny viden, kan få det. Og at dem, der er nye, kan få mod og inspiration til at springe ud i det. Jeg kommer med et diakonalt perspektiv og vil fokusere på det enkle møde. At vi kan være der for hinanden. Det kræver bare, at vi er tilgængelige. Det tror jeg, at der er meget mere efterspørgsel efter, end vi måske lige går og tænker. Det der med at tale sammen over opvasken eller kaffen. Man behøver ikke en masse forberedelse for at tale om sorgen.”
Lise Trap, tidl. sognepræst og forfatter
Lise Trap er tidligere sognepræst og forfatter til flere bøger om sorg. Hun holder oplæg med titlen "At forandres gennem sorg" på sorgkonferencen.
Hvad er det særlige ved folkekirkens tilgang til sorg set fra dit perspektiv?
For mig at se er folkekirkens tilgang til sorg at forstå sorg som en naturlig reaktion og protest mod den smertelige grunderfaring, at al kærlighed ender i sorg og at alt levende dør. Jeg mener grundlæggende, det er folkekirkens store styrke, at vi er del af en tradition, der i årtusinder har besindet sig på netop dette forhold. Vi har ritualer, vi har salmer, tænkere, litteratur, der ikke gør sig håb om at ophæve eller mildne, hvad der er et grundvilkår, men tværtimod indbyder til en fordybelse og en besindelse på, hvordan vi hver især lever med de sorger, som aldrig forsvinder, men bliver vores skæbne.
Hvad håber du, dit oplæg kan give deltagerne?
Sorg kan være ren lidelse, men erfaringen viser også, at der over tid kan være vinduer, der åbner sig på klem, vinduer til en større livsindsigt, livsvisdom, en stærkere selvforståelse, en mere moden religiøsitet. Det står i stærk modsætning til den umiddelbare lyst til at få sorgen til at gå over, men også i modsætning til positivtænkningens krav om, at der skal komme noget godt ud af det værste. Det gør der ikke nødvendigvis, men når der gør, er det vigtige erkendelser, der kan bidrage til, at den sørgende, på forandrede livsvilkår, får et godt liv.
