Nyheder
Nyheder

Et kor med liv i

Stiftskoret i Helsingør Stift danner rammen om et kreativt og socialt fællesskab for unge kvinder, der er vokset ud af deres pigekor. Koret tager højde for en travl hverdag med studie og arbejde, og mandag aften i sidste uge mødtes de for anden gang i Messiaskirken i Charlottenlund.

Korsangere Sofia Eide, Jingyi Bai, Oline Collin, Claire Halken og Lea Thingmann.

Stiftskoret giver et helt særligt fællesskab. Fra venstre: Sofia Eide, Jingyi Bai, Oline Collin, Claire Halken og Lea Thingmann. (Foto: Steen Toft Winther).

Steen Toft Winther

”Du ligner ikke en, som skal synge med i stiftskoret,” siger Oline Collin til stiftets udsendte, da han foran Messiaskirken i Charlottenlund spørger, hvor det nydannede stiftskor skal øve henne.

Udenfor er det mørkt og det styrter ned. Men trods efterveerne af storm Nora er der ikke et eneste afbud til stiftskorets andet møde i Messiaskirken mandag aften.

For to uger siden samledes de omtrent 25 unge kvinder i alderen 20-35 for første gang her i kirken, og mens nogle kender hinanden fra Fredensborg Slotskirkes pigekor og andre har gået på gymnasium sammen, er der også nogle, som kommer for sig selv.

Det er nu svært at se, hvem der kender hinanden i forvejen, for snakken går på kryds og tværs, og korsanger Sofia Eide fortæller, at netop det sociale er en vigtig del af stiftskoret. Hun er 23 år, studerer musikvidenskab på Københavns Universitet og har været med til at arrangere dagens program.

”I stiftskoret er der en lidt anden ’vibe’ end i et pigekor, fordi vi kan godt mærke, vi er nået en smule længere hen i livet. Vores stemmer er blevet mere modne og vi vil koret seriøst, men pointen er ikke, at vi skal være et elitekor.”

Imens vi taler, rykker korsangerne stole sammen, så de former en halvcirkel rundt om det flygel, der står i Kirkesalen.

”Der er faste pladser alt efter, om du er alt, mezzosopran eller sopran,” forklarer Lea Thingmann, der går forbi med en stol. Hun læser til dagligt på Copenhagen Business School, og hun siger, at fællesskabet er en central del af stiftskoret:

”Ideen med stiftskoret er at gribe dem, der har sunget i pigekor før og nu står og mangler et kor. Og her får vi et frirum, hvor vi kan være kreative og samarbejde med hinanden. Der er ingen, som står alene her.”

Claire Halken, som har taget turen hele vejen fra Snekkersten, nikker og tilføjer, at stiftskoret betyder, at hun kan danne venskaber med jævnaldrende, der deler samme interesse. 

Kor er fysisk hårdt

”Hvis ellers Anna er færdig med at spise, skal vi så ikke gå ind i kirken og starte?” siger korleder Cille Buch og genner os ind i det hvidkalkede kirkerum.

Inde i kirken varmer korsangerne op. Både stemmebånd og resten af kroppen. De svinger med armene, strækker ud, ruller med skuldrene. De hopper op og ned, mens de skal holde en tone. Der fnises lidt rundt omkring.

Korsangerne træner kroppen

Det er ikke kun stemmebåndene, der bliver ømme. Resten af kroppen trænes også. I midten af cirklen ses korleder Cille Buch. (Foto: Steen Toft Winther) 

Imens instruerer Cille Buch. ”Stå godt med benene, åbn kæben, mærk jeres flow!” Hun går rundt med en stemmegaffel og med knivskarp præcision kan hun isolere enkelte toner på afveje. Efter et sæt englehop masserer hun kæberne og spørger smilende: ”Det er hårdt, ikke?”

Den første sang på programmet er Bent Fabricius-Bjerres ”Norwegian Sunset” fra den norske kultfilm ”Bjergkøbing Grand Prix” fra 1975. Der er ingen tekst til, og stiftskorets klare klang i kirkerummet får trommehinderne til at dirre og hårene til at rejse sig på armene. Det er smukt. Rørende. Og kun når Cille Buch indimellem kommer med små rettelser og kommentarer, husker man, at det er en prøve og ikke en koncert.

Vi skal holde fast i de unge kvinder

Forpustede går korsangerne ind i Kirkesalen igen, og nede ved alt-sangerne, dem med de dybeste stemmer, sidder Jingyi Bai, som kommer fra Høje Taastrup. Hun har lånt forældrenes bil i dag, og selvom der er langt til Charlottenlund, synes hun helt klart, det er køreturen værd.

Korleder Cille Buch håber, at de unge kvinder vil fortsætte med at synge i stiftskoret, når de stifter familie og hverdagen bliver endnu mere travl. For Cille Buch er det nemlig vigtigt, at vi ikke giver slip på de unge korsangere.

”Hvis ikke vi holder fast i de unge kvinder, risikerer vi, at de forsvinder fra folkekirken. Vi skal gøre det fedt for de 20-35-årige at være i kirke. Der skal være noget, som taler til den aldersgruppe, og de skal føle sig repræsenteret i kirken,” siger hun og tilføjer:

”Vi skal være et kor med liv i.”

Stiftskoret øver hver anden uge og holder løbende koncerter. Blandt andet i Helsingør Domkirke den 22. maj, til Landemode i oktober og til Biskoppens Julekoncert i domkirken.

Stiftskoret er støttet af biskop Peter Birch, og der er er ydet økonomisk støtte fra Stiftsrådet i Helsingør Stift, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Korsangernes Fællesråd.