Er kirkens ånd i fare for at blive udvandet?

af Anne Sofie Coles, kommunikationsmedarbejder i Hørsholm Kirke

Som startskud blev forsamlingen bedt om via en afstemning at komme med et bud på, hvad kirkens ånd er for en størrelse. Ikke overraskende var fællesskab det mest populære ord tæt efterfulgt af kærlighed, næstekærlighed og tro. Lidt længere ned dukkede Gud og Jesus op sammen med nåde, præst og andre gode ord…

Men hvordan formidler I så det fællesskab som kirken udgør, spurgte Kåre Gade? Deltagerne svarede bl.a., at det gør vi ved hjælp af inkluderende sprogbrug og ved at vise kirkens relevans. Vi skal ikke kun gøre reklame for, hvad der sker eller hvordan det foregår, men i lang højere grad fortælle, hvorfor vi laver, det vi gør. Betydningen af det kristne budskab skal kommunikeres ud, så folk f.eks. kan forstå, hvad påske er for noget. I dette formidlingsarbejde blev målgrupper og oversættelsesarbejde nævnt som væsentlige udfordringer.  

Udfordringer kirken skal forholde sig til

Kåre Gade nævnte tre udfordringer, som folkekirken er nødt til at forholde sig til rent kommunikationsmæssigt:  

Folkekirken er markedsgjort og har ikke længere noget monopol. Kirken er en del af et marked. Derfor er den tvunget til at operere med markedsføringsbegreber som produkter, målgrupper og individer. Den skal være “relevant for det moderne menneske” og have “tilbud” til forskellige segmenter. Han citerede Ph.d. Karen Marie Leth Nissen, ansat hos FUV, som har påpeget, at de mange målgruppeorienterede aktiviteter er med til at accelerere et igangværende skifte i folkekirken, hvor man i faldende grad bruger kirken af tradition og pligt og i stigende grad, fordi det giver mening for en selv. Hun stiller kritisk spørgsmål ved målgruppeopdelingen: “Mere kundetænkning gør flere til kunder, kan man sige. Er det så folkekirkens opgave?”

Den anden udfordring er, at folkekirken er blevet aktivistisk. Den knopskyder med nye tilbud i et forsøg på hele tiden at være relevant, og det kan være svært at følge med rent kommunikationsmæssigt. En mulig løsning på den aktivistiske knopskydning, kirken oplever med alt fra babysalmesang og suppekøkken til yoga og PREP kunne efter nogle deltageres mening være, at kirkerne i højere grad arbejdede sammen og specialiserede sig, så alle sogne ikke nødvendigvis altid skal udbyde den samme vifte af aktiviteter. Dette peger i retning af en mere strategisk tænkning, hvor den enkelte kirke finder ud af, hvad man er særligt god til og fokuserer ressourcerne i højere grad.       

Den sidste udfordring Kåre Gade fremhævede er fordybelsens fjende nummer et: opmærksomhedsøkonomien. Tid er blevet en vare. Og click bait er konge.  

Tanken om, at digitaliseringen ville gøre kommunikation nemmere og give os mere tid var en utopi. Det modsatte er sket, og vi bliver bombarderet med information. Kommunikationsværkstøjskassen bliver større og større i og med, at man skal mestre forskellige kanaler. 

Lever kirkens kommunikation op til sit navn?

Hvad har kommunikation og kirkens ånd til fælles? Rent sprogligt hænger kommunikation og kirkens ånd faktisk ret tæt sammen, påpegede Kåre Gade. Communicare betyder på latin at gøre fælles og nadver hedder på latin communio, hvilket betyder fællesskab. Men lever kirkens kommunikation op til sit navn? Befordrer den kirkelige kommunikation det fælles?

For at kunne besvare dette spørgsmål var det nødvendigt først at få defineret, hvad et fællesskab er i kirkelig sammenhæng. Og det var der meget forskellige meninger om til dagens netværksmøde. Er kirken først og fremmest et analogt fællesskab, der skal være en modvægt til de digitale fællesskaber. Eller skal kirken udvide sin forståelse af fællesskab, så den ikke kun er for dem, der kommer i kirken men også for alle dem, der ikke nødvendigvis kommer fysisk men sagtens kan føle sig som en del af et virtuelt fællesskab. Kan og vil kirken det?  

I forlængelse heraf var der en diskussion af, hvordan man får de enkelte grupper i menigheden (babysalmesang, mandeklub etc.) til at føle sig som en del af det større fællesskab – en del af den kristne tradition. Hvis man hele tiden tænker i målgrupper, risikerer man så at skabe segmenterede fællesskaber, hvor man glemmer det, som er hele omdrejningspunktet: Kristus. Bør alle aktiviteter i en eller anden grad pege hen mod Kristus?  Hvordan sikrer vi, at alle dem der kommer til aktiviteterne, møder Kristus?  

Tak til Kåre Gade og til kommunikationsteamet i Helsingør Stift for en spændende og tankevækkende formiddag med masser af inspiration.

Kåre Gade sluttede af med 8 gode kommunikationsråd:

Netværket for kommunikationsansvarlige i sognene

Arbejder du med kommunikation i Helsingør Stift, og kunne tænke dig at være en del af netværket for kommunikationsansvarlige i sognene. Så kontakt kommunikationskonsulent Sille Arendt på mcar@km.dk.

Netværket mødes ca. 3 gange årligt rundt i stiftet til netværksmøder med relevante emner. Næste møde bliver i januar 2025 og afholdes i stiftets lokaler i Helsingør. 

Dato udmeldes snart.