Nyheder
Nyheder

Domprovst Eva Tøjner Götkes første år i Helsingør Stift

Her den 1. august er det et år siden, at Eva Tøjner Götke tiltrådte stillingen som domprovst i Helsingør Stift. Inden da var hun sognepræst i 27 år i Thomas Kingos Kirke i Odense. Vi har spurgt hende om, hvordan det er at komme til et nyt stift og en ny by - og om, hvordan hun har oplevet skiftet fra præst til domprovst.

Den 1. august er det et år siden, Eva Tøjner Götke tiltrådte stillingen som domprovst i Helsingør Stift. Hun kom fra en stilling som præst i Fyns Stift.

"Flere har spurgt mig: Orker du virkelig alt det administrative? Og jeg svarer uden tøven ja. Efter at have været sognepræst i så mange år, er jeg blevet meget bevidst om, hvor afgørende rammerne er for kirkelivet. Det hele hænger sammen," siger domprovst Eva Tøjner Götke. (Arkivfoto).

Af Steen Toft Winther

Det er nu et år siden, du gik fra at være præst i Fyns Stift til domprovst i Helsingør. Kan du sætte nogle ord på forskellene – og lighederne – på stifterne? 

"Det kan være svært at sammenligne de to stifter, når jeg har været 27 år det ene sted og kun ét år her. Når man befinder sig så lang tid på ét sted, vokser man jo sammen med stedet og med folk. Her kan jeg godt mærke, at mennesker er anderledes end på Fyn. Det er interessant, når man tænker på, hvor lille Danmark er. Men der er kulturforskelle. Jeg kan endnu ikke beskrive det nærmere. Jeg er blevet taget godt imod, ikke desto mindre føler jeg mig stadig ny her. Og det er faktisk meget inspirerende. Der er mange mennesker, jeg skal lære at kende."

Hvad er det for et stift, du er kommet til?

"Under coronanedlukningen oplevede mange af os præster, at Helsingør Stift var hurtigt ude på DAP’en [Min Digitale ArbejdsPlads, folkekirkens intranet] med informationer om de mange nye restriktioner. Så tak for det! Jeg må indrømme, at jeg ikke har haft tid til at komme rundt i stiftet. Jeg har til gode at udforske de mange forskellige kirker. Ligesom mange sjællændere aldrig har sat deres ben i Glamsbjerg på Fyn, har jeg heller aldrig kørt af motorvejen ved Glostrup. Det glæder jeg mig til. Det er et mangfoldigt stift, socialt, kulturelt og religiøst. Det kan jo mærkes med det samme."

Hvordan har det været at gå fra præst til domprovst?

"Flere har spurgt mig: Orker du virkelig alt det administrative? Og jeg svarer uden tøven ja. Efter at have været sognepræst i så mange år, er jeg blevet meget bevidst om, hvor afgørende rammerne er for kirkelivet. Det hele hænger sammen: arbejdsmiljøet på arbejdspladsen blandt kirkens personale og præster, mødekulturen i et menighedsråd, formalia, forvaltningen af økonomien og love og regler, arbejdsglæden. Samtalen er omdrejningspunktet, sådan som jeg ser det. Og den samtale vil jeg gerne som provst holde gang i, så der bliver taget nogle velbegrundede beslutninger, belyst fra flere sider."

Hvordan er du faldet til i det lokale samfund her i Helsingør by?

"Når jeg går rundt i byen, rundt om Kronborg, bader i Øresund og besøger museer med børnebørnene, føler jeg mig som en turist. I lang tid tænkte jeg: Er vi på ferie eller er det her virkelighed? Jeg sidder på mit kontor med udsigten til den flotte Sankt Olai Kirke. Men når jeg vender blikket mod skærmen, véd jeg, at det her ikke er ferie!"

Hvad har din største oplevelse været, siden du tiltrådte stillingen som domprovst i Helsingør Stift?

"Det var en meget intens august sidste år. Flytning, indsættelse, festgudstjeneste i anledning af Biskop Peter Birchs bispevielse. Det var også spændende at være på provstesyn dette forår og se de mange forskellige kirker og mærke folks glæde og stolthed over deres sted."

Læs også om Marianne Tellings første halve år som provst i Rudersdal Provsti her.

BLÅ BOG

Eva Tøjner Götke er 58 år og cand.theol. fra Aarhus Universitet. Sognepræst siden 1992. Inden hun blev domprovst i Helsingør Stift, var hun sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense i 27 år.

 

Hun er gift med Povl Götke, lic. theol., ph.d. Sammen har de tre voksne sønner og to børnebørn.