Døbt som 68-årig
Jon Askaa er ikke barnedøbt. Hans forældre mente, at han selv måtte træffe valget. Beslutningen var længe undervejs.
Jon Askaa havde forberedende samtaler med sognepræst Ulrik Pilemand i Tibirke Kirke, inden han blev døbt. (Foto: Sarah Auken)
Af Sarah Thorngreen Auken
Der var ikke en enkeltstående begivenhed, der gjorde, at Jon Askaa valgte at blive døbt. Det var en beslutning, som var længe undervejs. “
"Mest af alt handler det om at stå ved sine ord," fortæller Jon Askaa.
"Et er at få et glas rødvin og fabulere om sine gode idéer. Noget helt andet er, at vise for sig selv og sin omverden, at man godt kan stå inde for dem, når det kommer til stykket. Vise, at det ikke bare er tom snak."
"Jeg har en naturvidenskabelig baggrund. Jeg har vel altid været en slags kulturkristen, jeg er grundlæggende enig i kirkens budskab og vil gerne støtte og bakke op omkring det arbejde, som foregår i kirken, og jeg har respekt for det engagement, mennesker lægger i kirken."
I efteråret 2015 modtog Danmark en del syriske flygtninge, og det fik Jon Askaa til at engagere sig i Dansk Flygtningehjælp. Et frivilligt arbejde, som kom til at fylde meget i hans liv.
Døbt i sommerhuskirken
Fornylig fik en af hans flygtningevenner job i Danmark. Jon havde brugt sit netværk til at hjælpe ham med at komme til jobsamtale.
"Det er rørende at opleve, at en lille handling, som et telefonopkald, kan betyde en verden til forskel for et andet menneske."
Det var en af de oplevelser, der skubbede til Jon Askaas beslutning.
"Jeg spurgte mig selv: Mener jeg det her samfund? Vil jeg være en del af det?"
Dåben foregik i Tibirke Kirke i Tisvildeleje, og for Jon Askaa kunne det ikke være en anden kirke. Familien har sommerhus i området og er kommet der i mange år, og kort forinden blev hans søn og svigerdatter viet i kirken.
"Vi bruger skoven rigtig meget, og når vi engang dør, så er det her den smukkeste og mest fredfyldte kirkegård der findes," fortæller Jon Askaa.
Jon Askaa og hans kone, Karin var til højmesse en søndag formiddag i Tibirke Kirke. Efter gudstjenesten, da menigheden var gået, blev han døbt.
"Mine dåbsvidner var min kone Karin og min gode ven Carl, som gennem årene har lagt ører til mine overvejelser og tanker om dåb," siger Jon Askaa.
"Præsten Ulrik Pilemand havde gennemgået ritualet for mig, så det var jeg helt tryg ved. Jeg synes, det var højtideligt og alvorligt. Men ordlyden spiller ikke den store rolle i den sammenhæng, for beslutningen var jo truffet i lang tid i forvejen."
