Nyheder
Nyheder

Det kræver kondi at gå til babysalmesang

I uge 46 fejrer folkekirken, at babysalmesang fylder 20 år. Stiftets mand har taget kæreste og datter med til Gentofte Kirke for at opleve babysalmesang for første gang.

Det er let at blive forpustet til babysalmesang. Babyerne er tunge, og man skal både synge og danse på samme tid.

Det er let at blive forpustet til babysalmesang. Babyerne er tunge, og man skal både synge og danse på samme tid. Foto: Lavanie Flores.

Af Steen Toft Winther

Klokken er tre minutter i babysalmesang, og foran Gentofte Kirkes våbenhus står tre mødre med sovende babyer i barnevogne og sludrer.

Snakken går på, om de bør vække de små – tidspunktet her klokken 09.27 er lidt bøvlet i forhold til døgnrytmen, og som bekendt har spædbørn et afslappet forhold til at møde til tiden.

Selv står jeg sammen med min kæreste og har vores datter på 4,5 måned på armen.

En fjerde mor kommer rullende fra kirkegården, smiler kort og skynder sig ind i kirkerummet.

På fornavn med babyerne

Indenfor hilser vi høfligt på hinandens babyer med smil og vink. Man kan mærke det hårde stengulv under tæpperne, der er blevet lagt ud, og mange af mødrene har derfor også dyner med, som de små kan ligge på.

Holdet er for børn mellem tre og seks måneder, og stiftets udsendte er eneste mand i rundkredsen foran alteret.

Det er musikpædagog Janne Solvang, der med bestemt og kyndig hånd styrer løjerne. Hun er på fornavn med både mødre og babyer, og med xylofon i hånden synger hun alle velkommen.

Et af spædbørnene bliver så ivrig, at han (hun?) kravlende og i forbavsende høj fart sætter efter sangpædagogen, strækker sin korte krop og rækker ud efter instrumentet.

Forpustet i kirkerummet

Med en dukke i hånden viser Janne Solvang, hvordan vi skal lege sangen ind med vores babyer. Det er noget mere fysisk hårdt end forventet.

Op at stå. Ned at ligge. Rul rundt. Løft babyen. Kast – og grib – babyen. Som for mit vedkommende vejer 8,5 kilo. Og husk at synge imens.

Der går lidt tid, inden de små selv kan synge med på salmerne. Men de fulgte koncentreret med.

Der går lidt tid, inden de små selv kan synge med på salmerne. Men de fulgte koncentreret med. Foto: Lavanie Flores.

Der bliver overraskende varmt i kirkerummet. Vi sveder.

Bagerst i kirken skal vi også danse med de små i armene. Stående i en cirkel tager vi to chassé til højre, drejer rundt og så nogle skridt til venstre. Gentag. Og ja, husk lige det med at synge samtidig.

Det kræver jo kondi og koncentration at være til babysalmesang!

Ses vi så næste gang?

Efter en sjov og udmattende time for forældre og børn pakker vi vores habengut ned i de enorme babytasker, man som ny forælder har med sig overalt.

Imens samtaler mødrene. De deltager hver uge og kender efterhånden hinanden. Der ammes og trøstes – spædbørnene har ellers opført sig eksemplarisk under hele seancen. En kvinde spørger Janne Solvang, om det er okay, at hun tager sin mand og øvrige børn med til spaghettigudstjeneste?

Sidst jeg befandt mig i Gentofte Kirke, var for tre år siden, hvor min fars kiste stod lige der, hvor vi den seneste time har leget. Skruer jeg tiden 14 år tilbage, var det på den forreste bænk, at jeg sad og blev undervist i den treenige Gud og Den barmhjertige samaritaner. Og for 28 år siden befandt jeg mig også her – iført dåbskjole.

Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om andre rum end kirkens, som kan favne så forskellige og vigtige livsbegivenheder, uden at det skurrer i sjælen.

På vej ud spørger den mor, som var vores sidemakker denne formiddag: ”Kommer I så også næste gang?”

Ja, det tror jeg, vi gør. Men først skal jeg lige have barsel. Og det kunne da være rart med nogle flere fædre.

Læs mere om babysalmesang på folkekirken.dk