”Det er på grund af den tostrengede ledelse!”
Biskoppen i Helsingør Stift vil nedsætte et samarbejdsforum mellem menighedsråd og præster, der skal skabe en bedre samtalekultur mellem de to grupper i sognekirken og inspirere til gode løsninger.
Præsteboligen er en typiske kilde til konflikter mellem præst og menighedsråd.
Af Malene Bjerre
Kirken er én arbejdsplads. Og så kan det godt være, at der er et ledelsessystem, hvor præsterne bestemmer over gudstjenesten og de kirkelige handlinger og er ledet af provster og biskop, mens menighedsrådet bestemmer over de andre aktiviteter i sognet og er ledelse for kirkefunktionærerne. Sådan groft sagt. Men i sidste ende flyder tingene sammen; problemer for én arbejdsgruppe bliver til problemer for alle, og de adskilte ansvarsområder er fyldt med gråzoner. Og det skal vi blive bedre til at tale om og finde løsninger på. Sådan lyder det fra biskop Peter Birch, der er i fuld gang med forberedelserne til at få nedsat et samarbejdsforum mellem menighedsråd og præster.
”Mange af de tvivlsspørgsmål og sommetider konflikter, der opstår i sognene, får vi ikke gjort noget ved, fordi ledelsessystemet bliver brugt som et figenblad. ’Det er på grund af den tostrengede ledelse,’ siger vi og opgiver at gøre noget ved det. Men måske skal vi tænke lidt mindre i formel regulering og øve os i at udvikle en kultur, der ser det som et fælles ansvar at skabe et godt arbejdsmiljø,” siger Peter Birch.
Derfor vil han skabe et samarbejdsforum med repræsentanter for provster, tillidsrepræsentanter, menighedsråd og stiftet, der skal afdække nogle af de typiske udfordringer og pege på, hvordan problemer bliver løst godt rundt omkring.
De fælles interesser
Han nævner embedsboligen som et sted, hvor der kan opstå konflikter: ”Der er jo forskellige hensyn at tage med sådan en bolig. Den danner på én gang ramme om en familie, der skal kunne leve et godt liv i den, men det koster også at holde den vedlige. Så hvad nu hvis den bliver ramt af skimmelsvamp – hvor lang tid skal familien så vente på, at der bliver foretaget de nødvendige tekniske undersøgelser? Og skal der være et kontor i præsteboligen, hvis der også et kontorfaciliteter i sognegården? Hvor meget skal der til, for at en tjenestebolig kan kaldes tidssvarende i dag? Det kan nemt ses som en interessekonflikt, hvor de to parter står på hver sin side, men vi kan også gribe mere overordnet fat i det og spørge: Hvorfor er det nu, at det er vigtigt for hele sognet at have en velfungerende præstebolig og ikke bare for den familie, der skal bo der?”
Peter Birch har allerede talt med de forskellige interessenter, der meget snart vil udpege repræsentanter til samtaleforummet.
”Jeg regner med, at der kan blive taget hul på arbejdet allerede inden sommerferien. Og så bliver det spændende at følge arbejdet. Det er i høj grad dialogen, der er i centrum, men der må også meget gerne komme konkrete forslag ud af det. Det er vigtigt, at vi ikke kun løber efter de problemer, der opstår, men bliver bedre til at foregribe dem. Et godt arbejds- og samarbejdsmiljø er til gavn for alle.”
