"Når krig hærger, har vi brug for hinanden"

"Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.  Og han tog til orde og lærte dem:

 »Salige er de fattige i ånden,

for Himmeriget er deres.

Salige er de, som sørger,

for de skal trøstes.

Salige er de sagtmodige,

for de skal arve jorden.

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,

for de skal mættes.

Salige er de barmhjertige,

for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de rene af hjertet,

for de skal se Gud.

Salige er de, som stifter fred,

for de skal kaldes Guds børn.

Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,

for Himmeriget er deres.

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.  I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.  Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene."

Torsdag morgen vågnede vi alle sammen op til nyheden om krig i Ukraine. De foregående uger havde budt på mange nyheder, der havde givet os bange anelser. Men den russiske invasion overgik alligevel vores værste anelser.

Med den brutale magtanvendelse, er ukrainerne kommet tæt på os. Vi føler med dem. De lever i et land i Europa som vi. Vi beder i disse døgn for deres håb om fred, om igen at kunne leve et hverdagsliv, hvor de kan hente deres børn i skolen, tage bussen på arbejde, komme trætte hjem, mødes med familie og venner. Et liv, hvor de kan høre de nyheder, de vil, læse de bøger, de vil. Hvor de kan tro, håbe og elske.

Det, der sker lige nu, vækker meget i os. Ængstelse, uro og bekymring. Vi beder for ukrainerne og for alle, der bliver gjort til brikker i et blindt magtspil.

Men det, der sker, vækker også vores vrede og protest. Enhver krig er en katastrofe. Krig er et sammenbrud af politik og menneskelighed. Krig er og bliver en tyran, der berøver mennesker deres liv og værdighed. Krig tilskynder til uhyrligheder, som ingen vil påtage sig ansvaret for.

Krigens første offer er sandheden. I krigens sprog er der ’dem’ og ’os’; nuancerne, som vi lever med i det daglige, forsvinder. Ind træder propagandaen, der ikke søger sandheden, men fordrejer verden og skaber en forvrænget billede af virkeligheden. Mennesker deles op i venner og fjender, i dem, der skal leve og dem, der skal dø. Men hvem har retten til at sætte skel mellem liv og død? Hvem har ret til at udviske og monopolisere den værdighed, som er nedlagt i ethvert menneske af Gud selv?

Krigens første offer er sandheden. I krigens sprog bliver kravet på værdighed reduceret til et spørgsmål om nationalitet, barmhjertighed bliver nedgjort som eftergivenhed, næstekærlighed bliver reduceret til udtryk for forræderi.

Når bomberne falder, bliver liv revet fra hinanden, venskaber bliver pulveriseret, samfund bliver spændt for ufrihedens vogn. Had, mistænksomhed og polarisering er krigens bitre frugter.

Når krig hærger, har vi brug for hinanden. Vi har brug for at holde fast i sandheden. Og vi har brug for, at sandheden holder fast i os.

Det er ikke sandt, at krig, død og undergang er verdens uafvendelige lov.

Jesus siger: Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

Det er ikke sandt, at vi skal finde os i umenneskelighed og diskrimination, sult og fattigdom, død og ødelæggelse.

Jesus siger: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.

Det er ikke sandt, at onde magter behersker verden.

Jesus siger: Mig er givet al magt, i himlen og på jorden og se jeg er med indtil verdens ende.

Sandheden er, at Gud er den almægtige giver af liv og ånd. Hans almagt viser sig i korsets magt, hvor kærligheden giver sig hen for verden. Det er den magt, der vil stå tilbage som sandhed, når alle andre magter er forvitret og forsvundet.

Det er hans magt, der nærer vores håb, trøster os i nød, og byder os at sige fra over for enhver, der vil gøre reducere medmennesket til en fjende.

Lad os bede!

Vor far i himlen!

Du er den inderste magt i verden, og har åbenbaret dig som kærlighed. Vi beder til dig i denne tid, hvor krig og ufred bryder ind i Europa og ind over mennesker, der står os nær.

Lad den fred, som overgår al forstand, bevare vore hjerter og tanker i Jesus Kristus. For det er ved Jesus Kristus, som er dit hjertes spejl, at vi erfarer, at du er den evige kærlighed.

Så når tankerne i disse dage præges af uro og farer vild, så lad dem da finde hvile i dig. Lad dem finde hvile i dig, der bærer smertens kors i dit indre, som kærlighedens trodsige tegn. Som et tegn på modstand og protest mod menneskeforagt og brutalitet.

Vi beder for de mange, der lige nu rammes af krigshandlingerne i Ukraine; vi beder dig om at holde din hånd over det ukrainske folk og bevare dem i din fred. Vi beder for alle, der rammes af krigens brutalitet.

Vi beder for dem, der står midt i ufred. Vi beder for os alle.

Led retfærdigheden ind i hjerterne på dem, der har magt og myndighed i verden, så det ikke er dødens og tomhedens ånd, der bestemmer over menneskers liv og skæbne, men at det er livets og forsoningens Ånd, som leder dem og os alle.

Din fred hersker trods våbenbrag. Lad den brede sig til os alle.

Det beder vi om.

Amen.

Salmer: Fællessalme nr. 36, 636, 787 og 634.

Bibellæsninger: Esajas 2,1-5 og Matt 5, 1-16.

Postludium: Ukraines nationalhymne