Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

10.000 kr. haves - gode initiativer søges

Stiftsrådet skal uddele Initiativprisen og efterlyser bæredygtige initiativer, der opbygger menigheden. 

Tidligere har Børnetjenesten, der taler med børnehavebørn om de store ting i tilværelsen, modtaget stiftets initiativpris. (Arkivfoto)

Så er det igen tid til at indstille til Stiftsinitiativprisen.

Rundt omkring i sognene blomstrer mange gode initiativer. Initiativer, der har stor betydning i arbejdet med menighedsopbygningen i det enkelte sogn - de fortjener at blive udbredt til andre sogne. Gode ideer skal ikke skjules, men skal frem i lyset, så de kan virke som inspiration for andre menighedsråd. 

Er der i dit sogn gennemført et succesfuldt menighedsopbyggende projekt, imødeses en beskrivelse af projektet i form af en indstilling til Stiftsinitiativprisen. Indstillingen bedes senest den 20. september 2019 sendt til Helsingør Stiftsadministration - kmhel@km.dk. Igen i år kan du også indstille andre kandidater til prisen – indstillingen skal dog stadig indeholde en beskrivelse af projektet.

  • Der ønskes ikke helt nye projekter, men aktiviteter som er igangsat og har fungeret og vist, at de er bæredygtige og bidrager til menighedsopbygning.
  • Stiftsrådets støtteudvalg er dommerudvalg.
  • Prisen uddeles ved Landemodet den 5. oktober 2019 - begrundes af formanden for Stiftsrådet og overrækkes af biskoppen.
  • Prisen består af et diplom, som kan hænges op i menighedslokalerne og en kontant sum på 10.000 kr., som menighedsrådet kan anvende efter eget ønske.
     

Læs om Helsingør Familietjeneste, der vandt prisen i 2018.