Fortsæt til hovedindholdet
Mød et menighedsrådsmedlem
Frederiksund Provsti

"Jeg holder af den demokratiske proces"

Anny Fosborg er medlem af menighedsrådet i Oppe Sundby Sogn. 

Af Jakob Zeuthen

Navn: Anny Fosborg
Medlem af menighedsrådet i Oppe Sundby Sogn med Oppe Sundby Kirke i Frederikssund Kommune.
Har været medlem siden 1992.

Hvad fik dig i menighedsrådet?

Jeg er fra tiden med mange aftalevalg. Jeg var – og er – socialdemokrat. Aftalen var fire medlemmer til mit parti, så jeg kom ind på et af dem.

Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet?

Min baggrund i det politiske og fra fagforeningsarbejdet har medført, at jeg kan lide at arbejde med administration og regnskaber. Tro det eller ej, men jeg kan lide at administrere og være med til at holde styr på økonomien i ”firmaet”.

Så kan jeg lide at samarbejde med andre. Vi har lært at være gode ved hinanden, selv om jeg en gang imellem føler, at meget hænger på formanden og mig som næstformand. Jeg kan lide det udadvendte, blandt andet i provstiudvalget, hvor jeg har været med i ti år, indtil sidste valg – og i distriktsforeningen, hvor jeg har været med og stadig er med på 10. år.

Hvad er det værste ved menighedsrådsarbejdet?

Arbejdet med præsteboliger tager for meget tid og dræner mig. Vi har to præsteboliger, men som lægfolk er vi ikke klædt godt nok på til det som lægfolk. Jeg arbejder for, at vi sammen med de andre råd i provstiet kan gå fælles om præsteboligerne, bygningerne og kirkegårdene – med fælles personale, professionelle folk, ligesom de gør i Hillerød.

Vil du anbefale venner at komme med i rådet?

Ja, bestemt. Det er spændende at være med. Og du har virkelig indflydelse!

Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet i menighedsrådet?

Jeg var overrasket over langsommeligheden i beslutninger, blandt andet på grund af tjenestevejen, som ofte virker urimelig langsom med alle de konsulenter, som sinker arbejdet. Det dræner.

Hvad betyder arbejdet i menighedsrådet for dig personligt?

Jeg kan lide at arbejde for og i lokalsamfundet. Jeg holder af den demokratiske proces, som jeg har lært i fagbevægelsen og i socialdemokratiet, hvor jeg har været kursussekretær.

Og så kan jeg lide medindflydelsen, blandt andet, at jeg som mangeårig kirkeværge har indflydelse på middelalderkirken og vores kirkegård. Middelalderkirker og kirkegårde er blandt mine store interesser.

Hvilken af kirkens aktiviteter synes du bedst om?

Jeg slider ikke på kirkebænken hver søndag. Jeg kommer mest til musikgudstjenester, koncerter og de kulturelle arrangementer.

Er du mest interesseret i det kirkelige eller det folkelige i arbejdet?

Jeg kan ikke skelne. Begge dele er lige interessante, for det ene afhænger af det andet og omvendt. Og begge dele er givende; men jeg vil ikke skjule, at det er det folkelige, jeg går mest til.

Hvad er din yndlingssang?

H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, som er en sang, der bliver mere og mere brugt i kirkerne. Vi sang den til min mands begravelse – han er begravet i familiegravstedet på kirkegården her ved kirken – og de skal synge den til min begravelse.

Og så kan jeg ikke stå for Jørgen Gustava Brandts ”Tænk, at livet koster livet”. Den siger så meget om vores liv. Når vi synger sidste vers, er jeg helt færdig!

Hvad er din yndlingsbog?

H.C. Andersens eventyr læser jeg igen og igen – og i øvrigt alt om og med H.C. Andersen. Hans eventyr siger så meget om livet, og jo mere jeg læser om ham, des bedre forstår jeg ham.

Og så er jeg til faglitteratur om kirker, middelalderkirker – og sogneblade og den slags fra andre sogne, fordi det giver inspiration til menighedsrådsarbejdet.