Indvandrernes vej ind i folkekirken
Nyheder

Forfulgt konvertit finder fred i kirken

Ghulam fra Afghanistan føler sig truet efter at være konverteret til kristendommen, men har fundet ro i kirken. 

Ghulam fra Afghanistan føler sig forfulgt som konverteret til kristendommen, men finder fred i danske kirker. (Af frygt for forfølgelse, har han bedt om ikke at kunne blive genkendt, da vi tog billeder af ham)

Foto: Miklos Szabo

Fortalt til Anders Haubart Madsen


INDVANDRERNES VEJ IND I FOLKEKIRKEN

NY SERIE: Hvordan oplever indvandrere folkekirken, når de bliver medlemmer af den? I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere. 


Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Kristeligt Dagblad har omtalt

I en ny serie fortæller nogle af dem, der trodser tendensen, om deres møde med folkekirken.


Læs de andre portrætter her.


OBS: Teksten er skrevet af Anders Haubart Madsen som en fortolkning af deltagernes udsagn.

Kristendommen har lært mig at elske mig selv og min næste. Men det har haft sin pris. En pris, jeg er villig
til at betale.


Jeg er kommet til Danmark fra Afghanistan, hvor jeg levede som muslim og arbejdede som lærer for børn i 1.-3. klasse. En dag kom nogle mænd fra Taliban forbi skolen og anfægtede de skolebøger, jeg underviste ud fra. Jeg skulle kun undervise i koranen, mente de,
inden de sendte mig to år i fængsel.


Da jeg kom ud igen, flygtede jeg til Danmark. Jeg faldt over en kristen tv-kanal fra Canada på mit eget sprog, pashto, og jeg ringede op til pastoren på skærmen for at spørge, hvordan jeg kunne blive kristen. 

"Bed for mig"

Han fortalte mig om Church of Love
i Odense, og jeg tog afsted. Her mødte jeg mænd og kvinder, der rejste sig for mig, krammede mig og sagde, de var mine brødre og søstre.


Så sagde jeg til dem:


"Bed for mig,"


for jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var i gang med at gøre det rigtige. Med tiden følte jeg, at alt ændrede sig indefra. Jeg blev døbt af præsten Massoud Fouroozandeh.

Folkekirken tager imod

Det seneste år har jeg arbejdet som kok på en hektisk restaurant i København. Jeg er gået fra at være fuld af vrede i hele min krop til at værdsætte hver eneste dag.


Hver søndag kommer jeg til gudstjeneste i Apostelkirken i København, hvor de også har været gode til at tage imod mig.


Men hvis nogen spørger mig, hvor jeg bor, taler jeg udenom og svarer ikke præcist. Det er ikke ufarligt at være konverteret fra islam til kristendommen.


Heller ikke, selv om jeg nu bor i et kristent land.