Indvandrernes vej ind i folkekirken
Nyheder

Don fra USA: Vi skal værdsætte kirkens kulturskat

Indvandrernes vej ind i folkekirken: Mød Don fra USA, der sætter pris på salmer og bygninger med sjæl.

Don fra USA fandt hjem i folkekirken, da han besøgte Jyllinge Kirke. Foto: Miklos Szabo

Fortalt til Anders Haubart Madsen

INDVANDRERNES VEJ IND I FOLKEKIRKEN


NY SERIE: Hvordan oplever indvandrere folkekirken, når de bliver medlemmer af den? I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere. 


Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Kristeligt Dagblad har omtalt

I en ny serie fortæller nogle af dem, der trodser tendensen, om deres møde med folkekirken.


Læs de andre portrætter her.


OBS: Teksten er skrevet af Anders Haubart Madsen som en fortolkning af deltagernes udsagn.


Oh happy day, synger mange i amerikanske kirker, men i Danmark blev det sunget, længe før det amerikanske bibelbælte og gospelmusikken blev til.


O glædelig dag, hedder Ivar Diderichsen Brinchs salme fra 1697, og den er et eksempel på, hvorfor jeg mener, danskere burde glæde sig mere over deres kristne kulturarv.


Lad mig minde jer om, at I har smukke kalkmalerier, kirker med sjæl og poetiske salmer, der har adskillige århundreder på bagen.


Det er en kæmpe værdi, som jeg er taknemmelig for at have stiftet bekendtskab med.


Jeg kom til Danmark i 1978 med min danske kone fra Californien i USA. Fra et land, hvor adskillelse af kirke og stat betyder, at penge desværre lægger beslag på mange af de kristne kræfter. 

Fandt kulturskat i Jyllinge

Kirkerne er tvunget til at skrabe donationer ind for at overleve, og det betyder, at der er mindre tid til at værne om kulturen og historien.


Før jeg kom til Danmark, var min tankegang også præget af penge. Jeg arbejdede hos et IT-firma i Ballerup, da min nabo og kræftsyge ven tog mig med i en kirke, der stammer fra begyndelsen af 1100-tallet.


Han gjorde det mest for at vise mig sin taknemmelighed over, at jeg havde henvist ham til en succesfuld kræftbehandling i USA, men det endte være at være mig, der blev den taknemmelige.


Jeg kan huske, at jeg sad og så op mod alteret i Jyllinge Kirke, da jeg blev overvældet af en følelse af kærlighed. Jeg så mod Jesus, der hang på korset, og følte pludselig, at jeg havde fundet hjem.