Religion i gymnasiet

Af Anna Margrethe Saxild, sognepræst i Aarestrup og Haverslev og tidligere gymnasielærer

Temaet kontrol kan tænkes ind i flere sammenhænge i religionsundervisningen i gymnasiet. F.eks. i en overordnet gennemgang af myter og ritualer, i sammenhæng med overgangsritualer, som et led i eksistensforståelsen om menneskesyn, gudsforståelse og verdensopfattelse, kærlighed og kontrol eller som en del af et etikforløb. Herunder er opstillet nogle forslag til modulgennemgange med udgangspunkt i nogle af ovennævnte temaer og med brug af magasinet folk&kirke med emnet kontrol. Magasinet kan hentes samlet her, eller artiklerne kan hentes som link på hjemmesiden folk&kirke.

Flerfaglige forløb

Som en del af bekendtgørelsen for religionsfaget skal faget på lige fod med andre fag indgå i et samspil med andre fag i flerfaglige forløb. I Aalborg har vi udviklet et samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Gymnasieskoler i Nordjylland og Aalborg Stift, som afholder faglige dage under titlen ”Hvad er meningen?”, hvor vi gennem oplæg og workshops belyser fire emner ud fra dels en humanistisk og dels en naturvidenskabelig vinkel. Hensigten er at inspirere eleverne til at bruge religionsfaget i deres fag- og emnevalg til studieretningsprojektet og andre flerfaglige forløb. I det hele taget er projektets formål at animere og udfordre eleverne til at bruge flere vinkler på en given sag og på den måde at udvide deres perspektivet og forståelse af eksistentielle problemstillinger. Der vil til sidst være en kort beskrevet ide til, hvordan man kunne arbejde med emnet kontrol i den sammenhæng.

FORSLAG 1: Myte, ritual, kontrol – før og nu.

Der er i dag meget stor fokus på sundhed og kontrollen af vores sundhed. Det gælder både den fysiske sundhed og den mentale. Man kunne her se på, hvordan der i flere religioner er mange taburegler, der skal regulere spisevaner og opførsel. Både i islam, jødedom, eskimoreligionen og nordisk religion findes spiseregler, som skal overholdes – enten med henvisning til, at det er gudsbestemt, og/eller at det er for at undgå og afværge kriser.

Disse taburegler kunne man sammenligne med moderne spiseregler og vores trang til at kontrollere kroppen og følelserne, f.eks. High Carb Low Fat, keto-diæt eller 5-2-kuren. Men kunne se på, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de myter og ritualer, der anvendes i religionerne, og de myter og ritualer, der indgår i de forskellige slankekure. Er der noget om, at vi i vores tid har skiftet religionernes guddom ud med det, bl.a. Brinkmann kalder sunddom?

Mål:

At tydeliggøre, hvordan myter, ritualer og kontrol stadig har stor betydning i menneskers liv, og hvordan forskelle og ligheder er i forhold til religionernes taburegler.

Formål:

At bruge eksempler fra hverdagen og fra aktuelle emner til at belyse religionsfaglige fænomener og religionsfaglig terminologi.

Arbejdsmetoder:

Klassegennemgang af nogle spiseregler/taburegler fra en religion ved tekstanalyse af en primærtekst.

Gruppearbejde om forskellige tekster fra bla. folk&kirke og radioprogrammet Brinkmanns briks.

Fremlæggelse af gruppernes arbejde med afsluttende fælles debat, hvor den moderne kontrol sættes i perspektiv til spiseregler/taburegler i religionerne med udgangspunkt i den tekst, der er analyseret.

Materialer:

Følgende artikler fra magasinet folk&kirke:

Læge Bente Klarlund i artiklen ”Styr på balancen” (s.10-11) – der peger på, at kroppen har mange kontrolfunktioner i sig selv, og at vi skal passe på med at ville overtage kroppens arbejde med vores vilje.

Psykolog Lene Tanggaard i ”Styr på balancen” (s.12) – hvor selvkontrollen og perfektionismen sættes i forhold til, at vi har brug for et frirum.

”Kontrol er noget man køber i Appstore” (s. 43) – hvor der gives forskellige eksempler på, hvordan vi via forskellige apps forsøger at få kontrol over alt fra kropsfunktioner, kalorieindtag, åndedræt og humør.

Brinkmanns briks: ”Fri mig fra sundhedsguruen” – hvor læge Bente Klarlund og lektor Julie Midtgaard sammen med Brinkmann diskuterer, om sundhedstyranniet er ved at overtage hele vores eksistens.

FORSLAG OM FLERFAGLIGT FORLØB

I forbindelse med et flerfagligt forløb mellem biologi og religion kunne man se på kontrol i forhold til kroppen.

Biologi, fysiologi: Regulering, styring og kontrol af kroppen funktioner, homøostase, de bevidste og de ubevidste kontrolsystemer, hormonregulering og nervekommunikation.

Religion: Regulering gennem etik og taburegler. Hvordan religionerne er blevet og bliver brugt til at styre kærlighedslivet, kroppens lyst, følelseslivets udsving og reaktionerne på spændingen mellem, hvad vi opfatter som godt og ondt. Forklaringer på eksistentielle spørgsmål og forfaldets virkelighed.

Flere forslag til moduler følger.