Tema: Dåb
Seminar: Dåb, nu og i fremtiden

Seminar: Dåb nu og i fremtiden

Online seminar om dåb onsdag d. 3. marts 2021 kl. 15-17 arrangeret af Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet, og Helsingør Stift.

 

Dåben er til debat i folkekirken. Debatten handler ikke kun om faldende dåbstal og forældres motivation for dåb; den handler også om, hvordan kirken kommunikerer dåbens indhold – er der behov for ændringer i det, vi siger og gør ved dåb?

Det er spørgsmål, der ikke er blevet mindre aktuelle med covid-19 krisen. Tværtimod er udfordringerne til dåb i dag – sprogligt, teologisk og liturgisk – snarere blevet sat på spidsen:

  • Hvordan formidler kirken dåbens betydning for forældre og samfund?
  • Hvad er dåbens sammenhæng med menneskers liv og erfaringer?
  • Hvad vil dåbens status mellem sakramente, tradition og tilvalg sige i dag?

Derfor indbyder Center for Kirkeforskning og Helsingør Stift onsdag den 3. marts 2021 kl. 15-17 interesserede præster og menighedsrådsmedlemmer i stiftet til et online seminar om dåb og dåbspraksis, nu og i fremtiden.

Leder af Center for Kirkeforskning Marlene Ringgaard Lorensen og biskop over Helsingør Stift Peter Birch byder velkommen med et kort rids over brændpunkterne i dåbsdebatten, mens dagens oplægsholdere vil sætte fokus på nogen af de indsigter, som folkekirken i lyset af covid-19 krisen kan tage med ind i det fremtidige arbejde med dåb. Teologisk konsulent i Helsingør Stift, Eva Holmegaard Larsen, vil sørge for, at deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte mulige scenarier for dåb:

Program

Kl. 15 – 15.15: Velkomst og introduktion ved Centerleder Marlene Ringgaard Lorensen og Biskop Peter Birch.

Kl. 15.15 – 15.35: Dåben under forandring. Et kirkesociologisk blik på dåb i dag. Karen Marie Søe Leth Nissen, projektmedarbejder, FUV.

Kl. 15.40 – 16.00: Dåb på nudansk? Om forståelighed og formidling. Malene Bjerre, kommunikationskonsulent, Helsingør Stift, og konsulent på Bibelen 2020.

Kl. 16.10-16.30: The new normal? Dåbsgudstjenesten mellem højmesse og lørdagsdåb. En teologisk og liturgisk overvejelse over udfordringer og behov. Ulla Morre Bidstrup, Uddannelsesleder ved FUV og afdelingsleder i FUV København.

Kl. 16.30 – 17.00: Paneldebat med oplægsholdere og spørgsmål fra deltagerne ved Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent i Helsingør Stift.

Seminaret er åbent for alle interesserede. Benyt følgende link for at tilgå seminaret:

Klik her for at deltage i mødet