Tema: Dåb
Hvorfor døbes? En workshop om dåbssamtalen

Hvorfor døbes? Workshop om dåbssamtalen 

Hvad betyder det, at blive døbt? Gør det nogen forskel at være døbt? Behøver man være døbt for at være Guds barn Hvorfor skal et lille barn have syndsforladelse?

Baby der døbes

 

Dåbsprocenten bevæger sig lige så stille nedad. Det er ikke længere en selvfølgelighed, at man lader sine små børn døbe. For de unge generationer er tendensen, at tradition ikke er noget, man følger – men noget man vælger. 

Det udfordrer kirken på evnen til at gå i dialog med de mange spørgsmål, der i dag stilles til dåben.

Derfor denne invitation til en eftermiddag omkring dåbssamtalen.

Vi skal tale om teologiske benspænd, og om vores eget forhold den teologi, der afspejles i dåbsritualet.

Vi skal tale om, hvad der rører sig i unge forældres liv, og hvordan dåben taler ind i eksistentielle overvejelser i vores samtid.     

Endelig skal vi øve os i at bygge en samtale op, så det er muligt at formidle dåbens gave og virkelighed som andet og mere end en navngivningsfest.

Hvordan åbner vi dåbssamtalen, så det bliver en samtale om vores liv – både vores eget og det vi lever sammen med andre?

Program

13.00-13.20: ”Veje og vildveje i dåbsritualet” – oplæg ved teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen

13.20-13.45: Debat

13.45-14.30: Livtag med dogmatikken (gruppearbejde)

14.30-14.45: Kaffe og kage

14.45-16.00: Mødet med præsten (øvelse i samtalen)

PRAKTISK

 

Deltagere: Præster i Helsingør Stift

Undervisere: Eva Holmegaard Larsen og mediekonsulent Malene Bjerre

Dato: 25.3 – 21.4 – 27.5

Man melder sig til én af dagene (og skriver også en anden prioritet). Max 10 på hvert hold.

Sted: Hellerup sognegård, Margrethevej 7 B, Hellerup

Tilmelding: ehl@km.dk

Senest: 10. marts

 

(Corona? Hvis forsamlingsloftet ikke er hævet inden slut marts, finder vi en plan B)