Seks spørgsmål til Ulla Thorbjørn Hansen

︎︎︎Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

At styrke tilliden til Gud og kirkens styrelse og de andres betydning i fællesskabet. Biskoppen skal være tydelig i sin kommunikation og ikke spille på frygten – men på troen på, at alle har en vigtig plads at udfylde i kirken, ”Kristi legeme”. Med Guds hjælp kan vi finde ud af det sammen, så forskellige som vi er. Det er blevet sagt, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Jeg siger: Kontrol er godt (og til tider nødvendigt), men tillid er bedre, billigere og sundere. 

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Jeg har en meget bred erfaring med 24 år som sognepræst i folkekirken, 18 år som feltpræst, ti år som ledende beredskabspræst og tre år som provst i et af landets største provstier. Hertil kommer fem år i det private erhvervsliv som bankelev og bankassistent.

Jeg har en stor kærlighed til folkekirken, som jeg er kommet i, fra jeg var barn. Jeg har stor arbejdsenergi og gåpåmod. Jeg kender kirken og kirkens forskellige former – jeg har lavet konfirmandlejr, gospelkor, natkirke, engelske gudstjenester m.v. Har været præst i store og små sogne, moderne kirker og landsbykirker, teltkirker, udlandskirker og en domkirke.

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Sammenhængskraften er truet. Ensomhed, konflikter, afmagt og stress er synlige udtryk for dette. Coronakrisen har løftet en flig for, hvor afgørende fællesskaber er i vore liv, at vi er gensidigt afhængige, og at livet er skrøbeligt og ukontrollabelt. Kirken kan som åbent sted og åbent fællesskab vise vej ud af ensomhed og afmagt. Dette sker, ved at kirken øser af sin kilde –  Gud som verdens hemmelighed, nærværende i sit fravær. Dette budskab er afsæt for sjælesorgens kirke nu. Og med dette budskab kan vi hjælpe mennesket i krise og give håb og livsmod.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Det ene skal klares, uden at det andet forsømmes. Om nødvendigt må opgaver uddelegeres, og der må rekvireres hjælp til at få effektiviseret administrationen, så den ikke bliver til en hindring for kirkens liv og vækst. Det samme gælder det teologiske tilsyn, som skal være med til at sikre evangeliets forkyndelse og sakramenternes rette forvaltning. Det skal ske på en måde, så frimodighed og arbejdsglæde fremmes overalt i stiftet. Alle biskoppens opgaver har kort sagt det sammen formål: at forkynde Kristus som hele verdens frelser, ja, alle konkret opgaver og målsætninger i Folkekirken må dybest set tjene den opgave (jf. betænkning 1477).

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg foretrækker den konservative, men mener, at de muligheder, der allerede findes i den nuværende ordning, skal tydeliggøres. Det er vigtigt, at vi holder fast i tradition, historie og genkendelighed og ikke i vores iver efter at forny højmessen kommer til at smide barnet ud med badevandet. En fastholdelse af den autoriserede liturgi vil dog for nogle betyde en stramning i forhold til det, de allerede har fået tilladelse til. Og det er klart, det er ikke meningen. Jeg vil gerne støtte og fremme den liturgiske fornyelse, der allerede er i gang rundt omkring i stiftet.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Jeg har for nylig læst ”Paulus om identitet” af Troels Engberg-Pedersen, men det foregik ikke i sengen men i en god stol. Det er faktisk sjældent, at jeg læser i sengen … men salmebogen og en notesbog ligger i natbordsskuffen.