Kandidater ved bispevalget i Helsingør Stift
Peter Birch

Seks spørgsmål til Peter Birch

Peter Birch er 58 år. Siden 2013 har han været provst i Gentofte Provsti, og desuden er han formand for Provsteforeningen. Se mere på hans hjemmeside.

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

Jeg vil arbejde for, at folkekirken fortsat er en stærk, relevant ramme om vores tro, håb og kærlighed. Her møder vi Guds ord om, at vi er noget, at vi kan noget og skal noget. Folkekirken er en enestående institution, der forener den store rige tradition med konkrete, levende fællesskaber og giver det enkelte menneske mulighed for at se sit liv i et større perspektiv end nuet og præstationen. Gennem en synlig og tydelig ledelse skal der skabes retning og rammer, så menighedsråd og præster får den støtte, de har brug for, når de skal løfte deres ansvar og opgaver.

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Det må vælgerne afgøre! Men jeg mener, jeg har noget at komme med: erfaring som præst og provst, men også erfaringer ’udefra’ som kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad og forlagschef i Bibelselskabet. Den røde tråd i mit arbejdsliv har været at se behovene og samle mennesker om at finde løsninger på tværs af personlige og kirkelige forskelle. Jeg har beskæftiget mig med folkekirkens forhold og plads i samfundet igennem 30 år. Som formand for Provsteforeningen kender jeg folkekirkens forhold og udfordringer på landsplan, og jeg ved, hvad det vil sige at repræsentere en gruppe med forskellige synspunkter. 

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Som folkekirke skal vi byde ind med det store perspektiv på tilværelsen der, hvor folk spørger efter mening, sammenhæng og fællesskab. Et af de væsentligste problemer i dag er den kollektive glemsomhed. Vi møder den i sekularismen, der vil have os til at glemme tradition og ritualer, og i materialismen og forbrugerismen, der vil have os til at glemme medmennesket og vores efterkommere og vil bilde os ind, at livet kun handler om ’mine behov her og nu’. Evangeliet er glemsomhedens fjende, der holder os fast på, at vi som mennesker har brug for erindring, empati og evighedshåb.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Administration og teologi skal ikke skilles ad eller ses som modsætninger. Administration skal tjene den opgave, vi har som kirke: at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser. Når vi beskæftiger os med mursten og regnskaber, så er det med det sigte at sikre gode rammer om forkyndelse, undervisning og de konkrete fællesskaber i sognene. Administration for sin egen skyld bliver til skrankepaveri. Jeg vil vægte en administration, der hele tiden spørger, hvad opgaven er, og hvordan vi bedst løfter den, også når den forandrer sig. Det er der teologi i. Ingen, heller ikke biskoppen, er kustoder, men medvandrere. 

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg mener, den eneste farbare vej er, at vi inden for en fælles ramme får flere muligheder for fx at vælge nye salmer, musik og bønner. Flere valgmuligheder giver bedre muligheder for at inddrage menigheden i medansvar og tilpasse gudstjenesten til lokale behov og ønsker. Det afgørende er, at det er teologisk gennemtænkt. De centrale elementer i højmessen skal fortsat være fælles i folkekirken: selve gudstjenestens opbygning om bøn, sang, bibellæsning, prædiken og ritualerne for dåb og nadver. En stærk kerne, som vi er fælles om, med plads til lokale variationer – det vil være en god formel for fremtidens højmesse.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Jeg har som regel flere bøger liggende; ofte en digtsamling, en roman og en fagbog. Lige nu Søren Ulrik Thomsens samlede, Søren Kierkegaards bønner og Anton Tjekhovs novellesamling Om kærligheden. Jeg vender ofte tilbage til Søren Ulrik Thomsen, der skriver så indsigtsfuldt, både i essays og digte. Og mødet med Tjekhov har været en stor oplevelse. Det er fine noveller, skrevet med Rusland i slutningen af 1800-tallet som miljø. Med skildringer af menneskers eksistentielle valg, og med binding og frihed som gennemgående tema. På samme tid fremmedartet og helt nærværende og vedkommende for en nutidig læser. Det er stor kunst!

PRESSEFOTOS

Fotos hentes her. De kan frit anvendes i forbindelse med omtale af kandidaterne til bispevalget. Fotograf er Miklos Szabo.

Peter Birch 1

Peter Birch 2

Peter Birch 3