Kandidater ved bispevalget i Helsingør Stift
Eva Holmegaard Larsen

Seks spørgsmål til Eva Holmegaard Larsen

Eva Holmegaard Larsen er 57 år. Hun har været præst i Helsingør Stift siden 1993, de sidste 22 år i Nødebo og Gadevang. Desuden er hun teologisk konsulent i stiftet. Se mere på hendes hjemmeside.

 

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

Den vigtigste opgave er at sætte trivsel, samarbejde og gode arbejdsforhold højt på prioriteringslisten. Så kan vi begynde at tage fat på de store opgaver sammen: at oplyse om barnedåbens gave, opbygge et samarbejde med kommunerne om eksempelvis diakonale opgaver, præsentere Helsingør Stift som en spændende arbejdsplads og forberede, hvordan vi skal hente menigheden ind i kirken igen efter corona.

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Fordi jeg har så stor tillid til alt det arbejde, der allerede gøres, og tror på den danske folkekirkes sag og solide forankring samfundet – at jeg ikke er bange for forandringer. Jeg kan godt lide, at der sker noget, og det mest spændende ved en lederstilling for mig er, at få mennesker og muligheder til at spille sammen.

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Jeg mener, den kristne kirkes vigtigste budskab er at minde os om, at ethvert menneske på denne jord – selv de værste af slagsen – er et menneske, Kristus er død for. Det er et helt afgørende pejlemærke for den måde, vi indretter vores samfund på, de valg, vi træffer, og det sprog, vi bruger om hinanden. Respekten for ethvert menneskes værd kan meget hurtigt skride. Hårdheden og jungledyret kan hurtigt komme op til overfladen. Det har vi f.eks. set i nogle landes coronahåndtering. Ikke mindst i vores naboland Sverige.
 

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Sådan kan man ikke dele det op. Mit fokus er trivsel i stiftet, og med til trivsel hører både en driftssikker administration og et samvittighedsfuldt tilsyn. Der er ingen undskyldning for lange sagsbehandlinger, og hvis der er, må man kunne gøre rede for, hvad der sinker processen. En god ledelse er en åben og kommunikerende ledelse. Tilsynet forstår jeg både som indgriben, når det er nødvendigt, men først og fremmest som interesse, opmuntring og vejledning. Jeg mener, man skal arbejde med en nyfortolkning af tilsynspligten, så den på en måde går begge veje. Man må godt stille forventninger til sin ledelse.

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg vælger mellemvejen, men med en åbning til den frie. Mellemvejen ligner det, vi i forvejen gør. Mellemvejen bevarer en god balance mellem det faste, genkendelige, kombineret med en frihed til at vælge. Men der skal være plads til at udvikle og eksperimentere. Derfor skal sogne stadig, med baggrund i menighedsrådets velbegrundede ønske, kunne gå nye og egne veje under en forsøgsordning. En biskops opgave er at passe godt på det, vi har, og værne om traditionen. Men gudstjenesten er levende og forandrer sig med tiden. Dybest set handler fornyelse om at komme tilbage til troens udgangspunkt, igen og igen.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Det gør Tom Buk Swientys biografi ”Løvinden” om Karen Blixen i Afrika. De teologiske saloner på Rungstedlund, som jeg håber vi snart kan få i gang igen, har vakt min gamle passion for Karen Blixen. Det er en meget fin skildring af den unge baronesse, med mange kilder og personlige breve, der har givet mig et nyt og mere menneskeligt indtryk af den store forfatterinde. Først og fremmest denne drift efter at opleve ”det store i livet”, som også koster dyrt.

 

PRESSEFOTOS

Fotos hentes her. De kan frit anvendes i forbindelse med omtale af kandidaterne til bispevalget. Fotograf er Miklos Szabo.

 

Eva Holmegaard Larsen 1

Eva Holmegaard Larsen 2

Eva Holmegaard Larsen 3