Nyheder
Nyheder

Udstilling på stiftskonvent 2019

Bibelselskabets Stiftsudvalg præsenterede udgivelser på årets stiftskonvent

”Lost in translation” var arbejdstitlen for årets konvent, et konvent der bød på spændende foredrag, samtaler og hyggeligt samvær for præsterne i Helsingør stift - i al fald godt 140 af dem.

I pauserne kunne man gå ned og se på inspirationsudstilling, som stiftsudvalget havde sat op i gangarealet. Her var der mulighed for at få bøgerne i hænderne og så senere bestille dem på Bibelselskabets hjemmeside. Denne mulighed blev flittigt brugt. Man kunne ligeledes tager en folder om den nyeste "translation"/ oversættelse ”Bibelen 2020”, der er på vej!

Biskoppen udpegede på dette konvent det andet præstemedlem .af gruppen, sådan at Bibelselskabets stiftsudvalg nu er fuldtalligt. Det nyeste medlem af gruppen er sognepræst Eva Berger fra Melby Sogn.

Bibelselskabets stiftsudvalg vil gerne takke Grundtvigs Højskole for muligheden for at have en udstilling, og biskoppen for udnævnelsen af Eva Berger.