Sognepræst i Bistrup Pastorat (kbf.)
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Bistrup Pastorat, Rudersdal Provsti, er ledig til besættelse den 1. juni 2025 eller snarest derefter.
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Bistrup Pastorat, Rudersdal Provsti, er ledig til besættelse den 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om Bistrup Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, anbefales det, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: https://www.bistrupkirke.dk/. Du kan også læse mere nederst på denne side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Der er til stillingen knyttet et tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 32.800 kr. årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Birkebakken 11, Birkerød.
Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Opslået: 4. marts 2025
Udløber: 24. marts 2025
Embedsbeskrivelse
Bistrup Kirke er en selvbyggerkirke fra 1967 med ”Gernersalen” som tilhørende sognegård. Der er i sognet ca. 6.000 folkekirkemedlemmer og to plejehjem. Vi har tre præster, der som et team deler opgaverne i sognet. Der er tradition for god kirkegang med mange særgudstjenester og et rigt musikliv. Mange af kirkens aktiviteter gennemføres med støtte fra frivillige og med betydelig lokal opbakning.
Vi søger en præst, som brænder for sin gerning, og som kan forkynde tidssvarende og vedkommende og favne bredt i forhold til den ånd og den folkelige kultur, der gennem hele kirkens historie har gået hånd i hånd. Desuden ønsker vi, at præsten er åben og imødekommende, opsøgende og synlig, med interesse for store og små, unge og gamle i sognet.
Det er således vigtigt, at vedkommende har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i kirkens kulturelle og sociale aktiviteter i et konstruktivt samarbejde med kolleger, ansatte, frivillige og menighedsrådet.
Den til embedet knyttede tjenestebolig er oprindeligt fra 1957 og ligger som nabo til kirken på adressen Birkebakken 11, 3460 Birkerød. Ejendommen indeholder 179m2 beboelse samt 50 m2 kælder, og adskilt herfra 125m2 kontor samt konfirmandstue. Ejendommen kan besigtiges efter aftale.

For yderligere information om stillingen henvises til kirkens hjemmeside www.bistrupkirke.dk, sognepræst Søren Christian Storvad, tlf. 27844852, e-mail: scst@km.dk samt formanden for menighedsrådet Søren Jenstrup, tlf. 22740284, e-mail: bule800@me.com eller menighedsrådets kontaktperson Jens Larsen, tlf. 50465900, e-mail: lederlarsen@gmail.com.
