Fortsæt til hovedindholdet
Ledige præstestillinger
Nyheder

Sognepræst i Avedøre Pastorat

En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Avedøre Pastorat, Rødovre-Hvidovre Provsti, er ledig til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Sagsnr. 2024 - 24174-5

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad og på stiftets hjemmeside under ledige stillinger kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Avedøre Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, anbefales det, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Avedøre Kirke | Avedøre Kirke (avedoere-kirke.dk)

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.  

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Der er til stillingen knyttet et tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 32.800 kr. årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Avedøregårdsvej 40, 2650 Hvidovre.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.

Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Opslået:  1. oktober 2024
Udløber: 21. oktober 2024

Læs embedsbeskrivelse her