Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Stor interesse for diakoni i kirkedøren 

Der var fuldt hus og meget stort engagement til fyraftensmøde i Lillerød Sognegård onsdag den 5. oktober om diakoni. 

Der var virkelig gang i samtalerne rundt ved de mange borde. Udover kirketjenere var der også et stort fremmøde af menighedsrådsmedlemmer, frivillige og øvrige ansatte. 

 

Formålet med mødet var i særlig grad at få lys og fokus på kirketjenernes store betydning for atmosfæren i de lokale folkekirker. 

Når mennesker kommer til kirken, så er kirketjeneren ofte den første, de møder i døren. Dette møde i kirkedøren er meget vigtigt –  og præger menneskers oplevelser i kirken i øvrigt. 

På mødet var der inspiration til hverdags-diakoni for kirketjenere ved Conny Hjelm, underviser og supervisor, Filadelfia Uddannelse. Og der var virkelig gang i samtalerne rundt ved de mange borde. Udover kirketjenere var der også et stort fremmøde af menighedsrådsmedlemmer, frivillige og øvrige ansatte. 

Der var stor interesse for et forum på Teams for kirketjenere, hvor man en gang i kvartalet kan mødes og dele gode diakonale erfaringer og ideer fra det daglige arbejde. Er flere interesserede i at være med i dette netværk, kan man kontakte diakonikonsulent Thyge Enevoldsen på ten@km.dk

Fyraftensmødet om diakoni i kirkedøren var arrangeret af Diakoniudvalget i Helsingør Stift. 

I 2023 er et fyraftensmøde om ”Diakoni i koret” under forberedelse, hvor der vil være fokus på den diakonale betydning af det folkekirkelige korarbejde – både for børn, unge og voksne.

Læs også Tyge Enevoldsens 6 gode råd til at få opstartet julehjælp: 
Julehjælp i 2022 er en fælles indsats 

Stiftsdag for diakoni 2022
 

Har du lyst til at komme til Stiftsdag for diakoni 2022 hvor der blandt andet er Tal og pedal! og Sansegudstjeneste på programmet, så læs mere om det og tilmeld dig her

Tilmelding senest den 25. oktober til diakonikonsulent Thyge Enevoldsen – mail: ten@km.dk eller tlf. 72 32 52 22