Nyheder
Nyheder

21.9.21: Gå hjem-møde for menighedsråd

Den 21. september 2021 inviterer stiftsadministrationen igen menighedsrådene til at stille spørgsmål til byggesager og ansættelsesforhold i sognet.

Skilt med ordet "Ask"

 

Har I i menighedsrådet brug for viden og gode råd om byggesager eller ansættelsesforhold til kirkefunktionærer, så er der hjælp at hente i stiftet, der den 21. september inviterer til gå hjem-møde.

Fra kl. 14-16.30 sidder afdelingsleder Susanne Bauer og specialkonsulent Stefanie Laursen klar i Ballerup Kirkes sognegård og tager imod spørgsmål, som I i menighedsrådene brænder inde med. De to repræsentanter for stiftsadministration er tilgængelige for personligt fremmøde, og det kan dreje sig om både eksisterende sager eller generelle spørgsmål eller noget helt tredje. Ingen tilmelding nødvendig.

Fra kl. 17-19.00 afholder de et gå hjem-møde samme sted – her er tilmelding nødvendig. De vil fortælle om byggesager og give tips og råd til håndtering af ansættelsesretlige spørgsmål om kirkefunktionærer. Der serveres en let forplejning. Deltagelse er gratis. 

PRAKTISK

  • Gå hjem-mødet finder sted den 21. september 2021 i Ballerup Kirkes sognegård, Præstevænget 2A, 2750 Ballerup
  • Tilmelding til gå hjem-mødet sker til kmhel@km.dk med angivelse af, hvor mange I ønsker at deltage, senest den 13. september 2021
  • Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ulla Brorly Dinesen ubd@km.dk eller Stefanie Laursen stela@km.dk

Stiftet holder gå hjem-møder for menighedsrådene hvert kvartal. Næste møde bliver den 23. november 2021.