Nyheder
Nyheder

23.11.21: Gå hjem-møde for menighedsråd

Den 23. november 2021 inviterer stiftsadministrationen igen menighedsrådene til at stille spørgsmål til byggesager og ansættelsesforhold i sognet.

Skilt med ordet "Ask"

 

Har I i menighedsrådet brug for viden og gode råd om byggesager eller ansættelsesforhold til kirkefunktionærer, så er der hjælp at hente i stiftet, der den 23. november inviterer til gå hjem-møde.

Fra kl. 15.15-16.15 sidder afdelingsleder Susanne Bauer og specialkonsulent Stefanie Laursen klar i Strandmarkskirkens sognegård og tager imod spørgsmål, som I i menighedsrådene brænder inde med. I møder bare op med jeres spørgsmål, der kan dreje sig om både eksisterende sager eller generelle spørgsmål eller noget helt tredje. Ingen tilmelding nødvendig.

Fra kl. 16.30-19.00 afholder de et gå hjem-møde samme sted – her er det nødvendigt at melde sig til senest den 13. november. De vil fortælle om byggesager og give tips og råd til håndtering af ansættelsesretlige spørgsmål om kirkefunktionærer. Der serveres en let forplejning. Deltagelse er gratis. 

Se hele invitationen her

 

PRAKTISK

  • Gå hjem-mødet finder sted den 23. november 2021 i Strandmarkskirken, Strandmarksvej 38, 2650 Hvidovre.
  • Hvis I har spørgsmål, så send dem til Ulla Brorly Dinesen på  ubd@km.dk eller Stefanie Laursen på stela@km.dk