En multikulturel virkelighed er blevet normalbilledet

Af Benjamin Birk Christophersen

”At være kirke i en multikulturel virkelighed er blevet et normalbillede.”

Sådan indledte biskop Peter Birch konferencen "På vej mod en multikulturel folkekirke" lørdag d. 14. januar i Buddinge Kirke, hvor menighedsrødder, præster, ansatte og frivillige var samlet om folkekirkens indsats for og med mennesker, der har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Det multikulturelle normalbillede bekræftes i høj grad, når man dykker ned i statistikkerne. Og netop tal statistiker er Søren Dalsgaard fra Folkekirkens migrantsamarbejde skarp på. Han kunne blandt andet fortælle at andelen af indvandrere og efterkommere er støt voksende i Helsingør Stift.

Søren Dalsgaard pegede på, at der deri ligger en udfordring og en opgave som folkekirken må tage alvorligt, hvis den også i fremtiden vil være en kirke for folket.

Se hvilke indvandrere og efterkommere der bor i dit provsti

For når man hører om faldende medlemsprocent i folkekirken, så skyldes det først og fremmest at folkekirken ikke har ret mange medlemmer blandt indvandrere og deres efterkommere, forklarer Søren Dalsgaard.

Hvordan gør man så?

'Folkekirken for Internationals' er et eksempel på hvordan Københavns Stift laver gudstjenester og aktiviteter for internationale i en folkekirkelig ramme. 

Hvis man skal lykkes, så handler det om at møde mennesker i øjenhøjde, både til babysalmesang og i en prædiken, lyder det fra Marie Fihl, der er præst i 'Folkekirken for Internationals'.

Læs også: Få gode råd til arbejdet med migranter

I Gladsaxe-Herlev Provsti har de projektet Tværkulturel Kirke, hvor de arbejder med at være kirke for ’hele folket’.

Projektkoordinator Ida Tafdrup fremhæver blandt andet vigtigheden af at engagere sig lokalt. Det kan man for eksempel gøre ved at samarbejde med eksterne aktører. Gerne uden for kirkens mure. For mange kan det nemlig være en stor overvindelse at komme i kirken første gang.

I Kingos Kirke på Nørrebro har de gennem et års tid delt deres lokaler med International Christian Community (ICC). Sognepræst i Kingos Kirke Per Damgaard Pedersen fortalte om hvordan venskaber på tværs af nationalitet er vokset 'bofællesskabet'.

For Kingos Kirke og ICC handler det ikke om at lave projekter og aktiviteter sammen fra første dag. De har valgt at give tid til åbenhed og nysgerrighed frem for dagsordener og strategiske planer. Menighederne deler lokaler og mødes hyppigt i uformelle rammer mellem deres gudstjenester. På den måde er der opstået et venskab og en forståelse, der lynhurtigt er blevet et godt fundament for fremtiden.

Skal vi være mere eller mindre folkekirke?

Peter Lodberg, professor ved Aarhus universitet, begynder ved Paulus, når han skal sætte kirkens rolle i samfundet i perspektiv. Han fremhæver Paulus som den første integrationsteolog, der blandt andet afskaffede omskærelsen, som indtil da havde været en vigtig identitetsmarkør. 

Det skulle ikke længere være kulturen men evangeliet, der var det fælles udgangspunkt for de kristne. Med udgangspunkt i Paulus' forsoningstanke tager Peter Lodberg turen op gennem kirkehistorien via Martin Luther og til i dag. 

Hvad er kultur og hvad er kirkens centrale indhold? Det er, ifølge Peter Lodberg, vigtigt at overveje i nutidens brogede og sammensatte samfund.

Peter Lodberg peger desuden på de udfordringer som globaliseringen medfører. Den multikulturelle og globale virkelighed stiller krav til kirken, hvis den skal vedblive at være for hele folket.

Folkekirken kan ikke sætte sig uden for den udvikling, der finder sted og er i dag i en konkurrencesituation uden fortilfælde. 

”Det må vi forholde os til,” udfordrer Peter Lodberg.

Byg broer

Biskop Peter Birch understreger, at arbejdet med at være kirke for alle fortsætter på fuldt blus.

”Det er krævende at bygge broer, men når de er bygget, kan man heldigvis gå begge veje. Det er vi gode til og det skal vi også være fremadrettet.”

Læs også: Biskoppen: Sammen er vi en kirke for alle