Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Corona: Nadveren kan aflyses

Biskop Lise-Lotte Rebel lader det være op til det enkelte menighedsråd sammen med præsterne at beslutte, om man vil gennemføre nadveren.

Hvis nadveren skal gennemføres, skal man sørge for at overholde strenge retningslinjer for hygiejne.

Biskop Lise-Lotte Rebel åbner op for, at man kan undlade nadveren til højmessen for at begrænse faren for Coronasmitte. Hun skriver sådan her:

Kirken har altid haft særligt fokus på de svageste, som i den nuværende situation er den mest udsatte befolkningsgruppe. For øjeblikket drejer det sig om at inddæmme virus, så smitten ikke spredes. Derfor har jeg skønnet, at de enkelte menigheder og deres præster stilles fri til at gennemføre højmesser uden altergang, hvor dette måtte ønskes. Det skal understreges, at beslutningen træffes lokalt i samarbejde mellem sognepræster og menighedsråd.

Hvis man ønsker at gennemføre nadveren som sædvanlig, så skal dette ske under iagttagelse af de strengeste hygiejniske forholdsregler (håndvask, afspritning, dækning af alterbord under anvendelse af handsker m.v.)

Lise-Lotte Rebel