Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Bed for Ukraine - arrangementer i Helsingør Stift

Flere af stiftets kirker markerer i slutningen af februar årsdagen for invasionen af Ukraine med freds- og forbønsgudstjenester. Her finder du en oversigt med tiltag: 


Skumringsgudstjeneste i Sct. Mariæ Kirke

Torsdag den 23. februar kl. 17.30

På torsdag markeres ét års dagen for krigen i Ukraine.  

Vi synger salmer om lyset i mørket, hører ord fra Bibelen og tænder lys til orglets stille toner for alle krigens ofre.

Efter skumringen bydes der på et glas klosterøl i kirkedøren og hyggeligt samvær. 

Præsten i skumringen er Sigurd V. Stubbergaard. 

Læs mere på kirkens Facebook her


Freds- og forbønsgudstjeneste i Helsingør Domkirke

Fredag den 24. februar 17.00 - 18.30

På årsdagen for invasionen i Ukraine den 24. februar afholdes der freds- og forbønsgudstjeneste i Helsingør Domkirke.

Her kan vi sammen udtrykke fortvivlelse over krigens brutalitet, bede for fred og udtrykke solidaritet med krigens ofre.

Gudstjenesten tilrettelægges i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, der som konsekvens af krigen, har intensiveret arbejdet i Ukraine og oprettet kontorer i Kyiv og Lviv.

”Som kirke har vi en særlig rolle i situationer, hvor folk føler sig magtesløse og der er behov for at holde fast i et trodsigt håb om fred,” siger Peter Birch.

Alle er hjerteligt velkomne.

Læs mere på Helsingør Domkirkes hjemmeside her


Fredsandagt i Hørsholm Kirkes sognegård

Fredag den 24. februar kl. 17.00 

På årsdagen for invasionen af Ukraine afholdes der Fredsandagt med lystænding og forbøn i Hørsholm Sognegård. Der er gået et år og krigen fortsætter med en forfærdelig brutalitet, millioner døjer under konsekvenserne og millioner er drevet på flugt. Men vi skal ikke opgive håbet.

Det bliver en kort andagt med salmer, bibellæsning og bøn både på dansk, russisk og ukrainsk. Kirkens kor synger hymner fra den ortodokse kirkes liturgi på dansk og sognepræst Kristian von Späth messer fredslitaniet på kirkeslavisk.

Husk at alle gudstjenester er i Sognegården, da kirken er under renovering.

Arrangementet er i samarbejde med Røde Kors i Hørsholm.

Læs mere på Hørsholm Kirkes hjemmeside her


Fredsgudstjeneste i Frederiksværk Kirke

Fredag den 24. februar kl. 17.00 

Årsdagen for invasionen af Ukraine markeres med en fredsgudstjeneste, som kalder lyset og freden frem. Under gudstjenesten bliver der mulighed for at tænde lys for det ukrainske folk – og for verdensfreden.

Kom og giv moralsk opbakning til dem, der lider under og flygter fra krigens rædsler.

Læs mere her


Fredsandagt i Vedbæk Kirke

Fredag den 24. februar kl. 17.00 

Vedbæk Kirke holder en kort fredsandagt. Det sker for at markere årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Der vil være lystænding og kirkens børnekor medvirker med sange om håb og fred. 

Alle er velkomne.

Læs mere på Vedbæk Kirkes hjemmeside


Håbsgudstjeneste i Skoven Kirke, Kulhuse

Fredag den 24. februar kl. 17.00

Den 24. februar er det et år siden krigen i Ukraine startede. Mange mennesker er blevet ramt af denne krig og lever i skyggerne af den. Derfor inviterer Skoven Kirke til Håbsgudstjeneste. 

På denne dag kirken markere håb om fred i verden og trodse mørket ved at tænde lys. Der vil synges salmer og læst gode ord, som kan give håb og styrke i en modløs situation.

Der bl.a. vil være lystænding, blive synget 3 nyere håbs-salmer og kirkens konfirmanderne medvirker. 

Gudstjenesten varer cirka 40 minutter. Bagefter er der en kop varm cacao eller kaffe til dem, der har lyst.

De ukrainske flygtninge som bor i sognet, har fået en særlig invitation. 

Læs mere her


Freds- og forbønsgudstjeneste i Frederiksborg Slotskirke

Fredag den 24. februar kl. 19.00

Fredag den 24. februar er det årsdagen for Ruslands invasion i Ukraine.
En krig, der har kostet utallige liv, lagt byer i ruiner og sendt millioner på flugt. Dagligt konfronteres vi med krigens rædsler.

Gudstjenesten begynder med lystænding for freden på slotskirkens smukke lystræ. I programmet kan man følge med på både dansk og ukrainsk. Organist Ulla Handler har fundet musik fra Ukraine til gudstjenesten, hvor Slotskirkens Kantori også medvirker. Henrik Winther Nielsen og Jørgen Christensen er sognepræster.

Der vil blive samlet ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine.

Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et glas.

Læs mere på Frederiksborg Slotskirkes hjemmeside


Pray for Ukraine - Vejleå Kirke

Lørdag den 25. februar kl. 16.00

I anledning af årsdagen for udbruddet af krigen i Ukraine afholder Kirkerne i Ishøj en særlig gudstjeneste med bøn for befolkningen i Ukraine og særlig medvirken af herboende ukrainere. 

Ved gudstjenesten medvirker Michael Rønne Rasmussen, sognepræst i Ishøj og Mykola Bychok, præst i Den Ukrainsk Ortodokse Kirke.  

Mykola har oprindeligt virket som præst ved ”Kirken af de hellige og retfærdige prinser Peter og Fevrona”. Kirken ligger i det område, vi kender som Kharkiv-regionen i det vestlige Ukraine og som var blandt de første områder, der blev angrebet og besat.  

Præstens hustru Zvitlana leder et kor af herboende ukrainske flygtninge, som under gudstjenesten synger ukrainske sange og salmer. 

Desuden medvirker Inna Hansen som tolk og oversætter. 

Ved gudstjenesten samles der ind til Ishøj Kommunens fælles indsamling til sin polske venskabsby Trzebinia, der huser mange flygtning fra Ukraine.  

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og mulighed for at tale med de fremmødte. 

For nærmere oplysninger kontakt: 
Sognepræst Michael Rønne Rasmussen, tlf. 2960 3288 – mail: mrr@km.dk

Læs mere på Kirkerne i Ishøjs hjemmeside her


Bøn for fred - bøn for Ukraine i Glostrup Kirke 

Onsdag den 8. marts kl. 17.30

Forbønsgudstjeneste på dansk og ukrainsk for Ukraine med præst Ulla Elvira Hermann. 

Læs mere på Glostrup Kirkernes hjemmeside

Vi vil gerne høre hvis I har et arrangement

 

Markerer I årsdagen for Ruslands invasion i Ukraine med en gudstjeneste eller andet arrangement, så hører vi gerne om det. 

 

Skriv til Sille Arendt på mail: MCAR@km.dk