Aktiviteter
Samlet stiftskalender

Teologisk konference: Frihed under overvågning

10
sep

FRIHED - UNDER OVERVÅGNING
Årets konference stiller skarpt på spændingen mellem overvågning og frihed. Vi bliver overvåget, og vi lader os overvåge som aldrig før. Vores mobiltelefoni, e-mails og internetsøgninger - alt lader vi spore, så man kan følge vores mindste skridt. Kameraer, droner, ansigtsgenkendelse. Hvor går grænsen, hvis der er en? Tilsyneladende har vi ikke noget imod at blive overvåget, for det gør os trygge. Vi får en fornemmelse af sikkerhed. Men samtidig er det jo hele overvågnings setuppet, der fortæller os, at der er noget at være bange for og som aktiverer vores bekymring. På samme måde som den alvidende og altseende Gud, øjet i det høje, der holder øje med menneskebørnenes færden, på den ene side er en tryg tanke, men også en tanke, det kalder skyld og skam frem. Er tryghed altid prisen værd? Omvendt kan man spørge, om vi kan håndtere vores frihed? Konferencen vil undersøge forholdet mellem frihed og ansvar, og mellem tillid og overvågning.
Temaet er ikke blevet mindre aktuelt med den globale coronakrise, som igen satte spørgsmålet på dagsordenen: Er den sikkerhed, vi mener at vinde ved mere overvågning, bedre end et samfund baseret på tillid til det personlige ansvar? ARRANGØRER: Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet, KU, i samarbejde med Fyens Stift, Helsingør Stift, Københavns Stift og Roskilde Stift. TILMELDING: https://teol.nemtilmeld.dk/32/
STED: Det Teologiske Fakultet, Søndre Campus, Njalsgade 76 2300 København S.
Se programmether.


< Tilbage til kalenderen

Tip om arrangementer

Har du forslag til noget, der skal i stiftskalenderen?

Skriv til mediekonsulent Malene Bjerre på mabje@km.dk

Inkludér dato, tid og kort beskrivelse.

Arrangementet bør være for en bred målgruppe.