Præsten og prædikenen
Få kollegial feedback på din prædiken og tid til at overveje: Hvem er du som prædikant?
Kurset bygger på en homiletisk model, som stammer fra Vanderbilt University, USA og er udviklet af John McClure og Dale Andrews, der begge indtil for få år siden var professorer i homiletik på Vanderbilt.
Der arbejdes med den grundantagelse, at der er sammenhæng mellem, hvad der har formet os som prædikanter, og hvordan vi prædiker. Formen gør primært brug af reflekterende teams efter en bestemt model. Når man ikke selv er på som prædikant, er man derfor aktiv i gruppen. Til sidst samles trådene i en lille times individuel vejledning.
Alt dette som en hjælp på vejen til at blive den prædikant, man gerne vil være.
Tid: Onsdag d. 4. og torsdag d. 5. oktober fra 9-14
(Herudover en lille times individuel samtale efter aftale)
Sted: Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg
Tilmelding:
Senest 20. september til pnc@km.dk (Kbh. stift) eller kjk@km.dk (Helsingør stift)
Forberedelse:
Senest 1. oktober indsendes til pnc@km.dk
en prædikenoptagelse – gerne fra en højmesse max 1 A4 side, hvor du i 2-3 punkter reflekterer over hvem/hvad, der har formet dig som prædikant
Kursusledere:
Maria Harms, master i homiletik, sognepræst i Roskilde Domkirke, leder af det homiletiske netværk i Roskilde stift.
Pia Nordin Christensen, master i homiletik, sognepræst ved Frederiksberg Kirke, stiftspræst for efteruddannelse i København stift.
Begge kursusledere er uddannet fra Vanderbilt University, Tennessee som homiletiske vejledere.
< Tilbage til kalenderen