Viden og forskning
Konfirmand-event

Konfirmand-event 2019
 

Mødet med Jesus 

Tilmelding til konfirmandevent på nedenstående link:

 

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLScokqvteuIugM6M5zIFyhlMhAwB-yBYsmxJ4qyYNGz91S-C0g/viewform?vc=0&c=0&w=1

Har du problmer med tilmelding? Kontakt: doch@km.dk 

Tag dine konfirmander med på en rejse tilbage i tiden, til dagene hvor Jesus gik på jorden. Sammen vil I møde mennesker som fik forandret deres liv i mødet med Jesus.

Konfirmandevent sætter mødet mellem Jesus og mennesket i centrum og Frilandsmuseet i Brede danner ramme omkring en dag, hvor konfirmanderne sendes ud i sporet efter Jesus.

Konfirmandeventen er en oplagt teambuilding-dag for de nye konfirmandhold. Det forudsættes ikke at de ved noget som helst når de kommer, bare at de er indstillet på en dag med sjove og udfordrende lege og opgaver.

Hvornår:

Fredag d. 20. september, start kl. 14.00

Lørdag d. 21. september, start kl. 10.00 og 13.30

Jeres ankomst til Frilandsmuset skal være minimum 15 minutter, før eventen starter.

 

Hvor:

Frilandsmuseet i Brede, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

OBS! Vi er i den del af Frilandsmuseet som ligger nærmest indgangen I.C. Modewegsvej.

 

Pris:

40 kroner pr. tilmeldt konfirmand pr. 1. september.

Efter 1. september er tilmeldingen bindende, og der vil desværre ikke kunne gives reduktion i prisen, hvis I møder op med færre konfirmander end tilmeldt.

 

Tilmelding:

Tilmeldingen foregår ad to omgange:

Der åbnes for forhåndstilmelding tirsdag d. 4. juni kl. 10, og det er ikke muligt at tilmelde sig før. Linket kan findes via denne side.

Ved forhåndstilmelding oplyses ca. deltagerantal og hvilken dag og tidspunkt I ønsker, evt. også en 2. prioritet.

I løbet af en uge modtager I tilbagemelding om, hvorvidt der er plads til jer på det ønskede tidspunkt.

Endelig, bindende tilmelding med antal deltagere samt betaling skal vi have senest 1. september.

Information om betaling bliver tilsendt til de forhåndstilmeldte.

 

Deltagerantal:

Konfirmanderne skal gå rundt i hold på ca. 25-29 konfirmander.

Hvert hold skal havde mindst to voksne med. Vi forventer at de voksne deltager aktivt og engageret i posterne, holder konfirmanderne ”til ilden” og skaber ro, når det er nødvendigt.

Hvis du tilmelder 0 -25 konfirmander, skal du tilmelde to voksne.

Hvis du tilmelder 26 –50 konfirmander, skal du tilmelde fire voksne etc.

Voksne deltager gratis.

 

Årets konfirmandevent kan rumme i alt 900 konfirmander, 300 pr. ”møde”. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet. Hvis der er flere interesserede, opretter vi en venteliste.

Ventelisten vil blive afklaret 5. september.

 

Info der kan hjælpe din planlægning:

  • Der er gode muligheder for at parkere med bus ved Frilandsmuseet/I.C. Modewegsvej.
  • Nærmeste S-togsstation er: Sorgenfri St.
  • Der går bus fra Lyngby Station til Friluftsmuseet hovedindgang. Vær opmærksom på, at eventet er i den del af Frilandsmuseet, som ligger nærmest indgangen I.C. Modewegsvej. I skal beregne ekstra tid for at være på plads til tiden, hvis I ankommer til Hovedindgangen til Frilandsmuseet. Vær særligt opmærksom på dette, hvis I skal deltage lørdag kl. 10. Frilandsmuseets Hovedindgang åbner først kl. 10!
  • Der er toiletforhold inde på området.
  • Der er gode muligheder for at spise medbragt mad før eller efter eventet. Der er ikke tid til spise/drikkepause under eventet!
  • ”Mødet med Jesus” foregår udendørs!
  • Og bliver ikke aflyst ved dårligt vejr.

                     

Spørgsmål er velkomne og kan sendes til: doch@km.dk eller ek@km.dk

Vi glæder os til at se jer!

 

Dorte, Elisabeth, Jakob, Randi, Jonas og Ruth

Udvalget bag eventen.