Viden og forskning
Nyheder

Historiske bibler registreret

Bibelselskabets stiftsudvalg i Helsingør Stift har samlet registrering af bibler fra stiftet.

Frederik II's Bibel fra 1588-1589, båret af Aino Vibeke Kronsell, er en del af en ny oversigt over historiske bibler i Helsingør Stift. Foto: Privatfoto

Af Kåre Gade

HISTORISKE BIBLER

Bibelselskabets stiftsudvalg i Helsingør Stift har registreret 47 historiske bibler fra stiftet.


HENT OVERSIGTEN HER (pdf-fil)...


Da Bibelselskabets 200 års jubilæum i 2014 blev fejret i med festgudstjeneste i Frederiksborg Slotskirke, blev 47 historiske bibler fra Helsingør Stift præsenteret.


Bibelselskabets stiftsudvalg i Helsingør Stift havde indbudt ejere af særlige bibler til at vise deres bibler frem i forbindelse med gudstjenesten og fortælle deres historier.

Nu er de 47 bibler omhyggeligt registreret, fotograferet og beskrevet, og oversigten er gjort tilgængelig på Helsingør Stifts hjemmeside.


HENT OVERSIGTEN OVER HISTORISKE BIBLER (pdf-fil)...

Fra kreolsk til Christian den Tredje

Samlingen rummer alt fra bibelen på kreolsk fra 1818 (til brug for kristne slaver) over en folkebibel i hæfteform fra 1877 til Peter Madsens tegneserie fra 1995.


Den ældste bibel er et eksemplarer af Christian den Tredjes bibel fra 1550, de nyeste er biblen på tegnsprog og bibelen i punktskrift.

Bag oversigten står Hans Arne Jensen og Ole Engel fra stiftsudvalget. Hans Arne Jensen, der i 2014 var formand for Bibelselskabets Stiftsudvalg i Helsingør Stift, lægger vægt på, at hvert enkelt bibeleksemplar fortæller sin egen historie.

“Ofte har de oprindelige ejere skrevet i biblerne, og det er med til at give dem karakter og sætte dem ind i en sammenhæng. Vi håber, at vores arbejde kan inspirere andre til at fordybe sig i bibelens historie i Danmark.”