Voksendåb i vækst
Dåben – en overgang fra liv til død

Dåben – en overgang fra liv til død

Forfatteren Marilynne Robinson har en fantastisk beretning om en voksendåb i bogen 'Lila'. 

Dåben - en overgang fra død til liv

Dåben er først og fremmest dette, at et menneske bliver kaldt ved navn af den Højeste selv. At et menneske får en identitet – for Gud og derfor også for mennesker. (Arkivfoto)

Af biskop Lise-Lotte Rebel 

Dåben har i kirkens historie altid været en alvorlig sag. I oldkirken var der lang forberedelse, og selve dåben blev set som en overgang fra død til liv. Et nyt liv knyttet sammen med Kristus. Sådan skriver Paulus om dåben i Romerbrevets sjette kapitel. 

Her siger Paulus – tilbageskuende på dåben – at vi blev alle døbt til Kristus, idet vi blev døbt til hans død. Vi blev begravet med Kristus i dåben. Det betyder, at alt det truende, alt det, som kan ængste, de mørklagte punkter i et helt menneskeliv, alt det, som ikke tåler dagens lys – alt det er fjernet, taget bort, druknet i dåbens vand. For tid og evighed. Og Paulus slutter ikke her. Men han siger, at sådan er det ‘for at vi skal leve et helt nyt liv sammen med den opstandne Kristus’. 

Forfatteren Marilynne Robinson har en fantastisk beretning om en dåb i bogen 'Lila'. Den fattige hjemløse Lila, bliver døbt ude ved floden. 

"Lila Dahl," siger præsten, "jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn."

Da hun er døbt, siger hun, at det er første gang, nogen har sagt hendes navn. Hun spørger præsten: 

"Synes du ikke, at det er underligt?"
"Det fortæller du mig om en dag," siger han.
"Jeg arbejdede i et horehus i St. Louis, et horehus. Du ved nok ikke engang, hvad det er."
Han trykker hende ind til sig.
"Lila Dahl, jeg har netop renset dig med genfødslens vand. For mig er du som et nyfødt barn. Og jo, jeg ved, hvad et horehus er. Dog ikke af personlig erfaring. Du prøver at sikre dig, at du kan stole på mig. Hvilket er klogt."

Marilynne Robinsons dramatiske fortælling om denne dåb skildrer på mange måder en både uortodoks og utraditionel dåb. Dåb ved en flodbred er ikke et eksempel til efterligning i Helsingør Stift. Alligevel kan vi måske lære noget af den varme, menneskelige fortælling. Den siger os noget om, hvad dåben er, og hvad en dåb kan være. 

At dåb er andet og mere end familiefest for den lille nye – selv om den også kan være det. Men dåben er først og fremmest dette, at et menneske bliver kaldt ved navn af den Højeste selv. At et menneske får en identitet – for Gud og derfor også for mennesker. At et menneske er kendt, elsket og kaldt ved navn, og at ingen i evighed skal kunne rive det menneske ud af den Almægtiges favn. 

Vort menneskeliv fra vugge til grav indrammes igennem dåben af Guds løfte om, at dette liv har evighedsværdi for ham.