Reformationen, folkekirken og fremtiden
John Frandsen

"Kirken skal turde stå ved mysteriet"

SERIE: På vej gennem 2017 har vi bedt forskelliger stemmer fra stiftets sogne om at færdiggøre tre sætninger om reformationen, folkekirken og fremtiden.

John Frandsen

John Frandsen i Stavnsholtkirken, Farum. (foto: Kåre Gade)

Af John Frandsen, komponist og organist

Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er selve grundlaget for den protestantiske kirkes praksis: Luthers insisteren på, at vi alle har synden som vilkår og nåden som vores eneste håb. Reformationen var et oprør mod den autoritære kirke. I stedet for pavekirkens gudstjeneste for menigheden holder Luther gudstjeneste med menigheden. Menighedssalmen er reformationens væsentligste liturgiske nyskabelse. Og i 2017 er vi igen og igen blevet mindet om, hvordan Luther satte sangen og musikken højt som et ægte og fuldgyldigt sprog om det religiøse og om det ubegribelige.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg først og fremmest pege på vigtigheden af at insistere på det paradoksale og kontroversielle i kristendommen. Folkekirken skal til stadighed befinde sig i dialog med det omgivende samfund. Men kirken skal samtidig holde fast i sin funktion som det sted, hvor der tales, synges, spilles og celebreres med evigheden som perspektiv. Fortællingen om Guds Søn, om opstandelsen og om det evige liv er og bliver et mysterium. I nogle henseender sigter vores kirke lavere og lavere for at gøre sit budskab mere letfordøjeligt. Man undgår det anstødelige, det besværlige. Men hvis ikke kirken tør vedstå det ubegribelige i sit budskab, kan man lige så godt lukke butikken.

Om 50 år er folkekirken forhåbentlig mindst lige så stærk en del af vores nationaleog kulturelle identitet, som den harværet hidtil. Med tidens store og uoverskuelige problemer – klimaforandringer, terror, globale storkonflikter, folkevandringer – er det moderne menneskes tilværelse underlagt en følelse af afmagt, som kirken kan tale ind i. Der er, måske mere end nogensinde, behov for et rum til fordybelse og eftertanke. Et sted, der skaber andre dimensioner, og som giver mæle til både den udefinerede angst og den himmelstormende begejstring.

John Frandsen har skrevet musik til Helsingør Stifts festgudstjeneste i anledning af 500-året for reformationen den 29. oktober i domkirken. 
Læs mere...