Reformationen, folkekirken og fremtiden
Erik Bjerager

"Luther var katolik og ønskede at forblive det"

SERIE: På vej gennem 2017 har vi bedt forskelliger stemmer fra stiftets sogne om at færdiggøre tre sætninger om reformationen, folkekirken og fremtiden.

Erik Bjerager

Sorgenfri Kirke er Erik Bjeragers sognekirke. (Foto: Kåre Gade)

Af Erik Bjerager, chefredaktør, Kristeligt Dagblad

Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, at Luther var katolik og ønskede at forblive sådan. Den kirkesplittelse, der fulgte på Luthers opgør og den protestantiske bevægelse, var ikke en splittelse, som han ønskede. Det er værd at huske især i et land som Danmark, hvor der af mange mennesker ses skævt til katolicismen. Meget af den kirketradition og åndelige praksis, som blev smidt ud med reformationen, er med god grund ved at vende tilbage. Det var ikke Luther, der ønskede at smide fromheden overbord. Han var selv et meget bibellæsende og bedende menneske. Vi kan også lære om vigtigheden af bestandigt at søge til mod kristendommens kilder, og det er først og fremmest Biblen. Det er tankevækkende for mig, at vi i folkekirken er så salmebogskristne, som vi er. I mange udenlandske kirker – også protestantiske – kan man som menighed finde en bibel i en kirke. Det kan man ikke i folkekirken, men det burde man kunne. Alle kirker burde have bibler liggende ved siden af salmebogen.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg ønske mig, at kirken langt flere steder blevet båret af dyb lidenskab. Der er gået bureaukrati og fagforeningsvælde i kirken.

Om 50 år er folkekirken måske ikke længere en folkekirke. Jeg håber dog inderligt, at kirken fortsat er for hovedparten af folket, og at den vigende medlemstendens vil flade ud med tiden. Jeg ser to mulige scenarier: En fortsat tilbagegang for kirke og kristendom med en deraf følgende udvanding af den kristne påvirkning af samfund og kultur. Eller: En besindelse på kristendommens og kirkens store betydning som meningsgiver, trøster – og som værdileverandør til det danske folk.