Reformationen, folkekirken og fremtiden
Dy Plambeck

“I kirken skal jeg bare være. Det er en stor befrielse.”

SERIE: På vej gennem 2017 har vi bedt forskelliger stemmer fra stiftets sogne om at færdiggøre tre sætninger om reformationen, folkekirken og fremtiden.

Dy Plambeck

Dy Plambeck er fotograferet ved Skt. Markus Kirke på Frederiksberg, hvor hun bor, indtil hun dette efterår flytter til Karlebo Sogn, Helsingør Stift. Hun er opvokset ved Buresø i Nordsjælland. (Foto: Kåre Gade)

Af Dy Plambeck, forfatter og salmedigter

Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, at alting hele tiden og heldigvis er i forandring. Også Folkekirken. For selv om reformationen var et stort skifte og på mange punkter til det bedre med en lighedstanke, der med tiden har ført til udviklingen af velfærdssamfund, så herskede der på reformationens tid for eksempel et helt horribelt kvindesyn. En anden vigtig ting, reformationen minder os om, er, at vi mennesker bliver til i forholdet til vores næste. Man kan ikke købe sig til kærlighed, tro, eller aflad for den sags skyld. Det er gennem næstekærligheden, ved at engagere sig i den anden og forstå, at intet menneske er en ø, at man vokser og bliver fri som menneske.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg sørge for, at der også blev serveret alkoholfri altervin i alle kirker. Min datter på to år holder af at gå med til alters, men jeg har måtte erfare, at ikke alle kirker serverer børnevenlig alkoholfri altervin. Det er jo ikke, fordi hun tager skade af de små glas; jeg tænker egentlig mest på tidligere alkoholikere, eller folk der af den ene eller den anden grund ikke vil have alkohol. Hvorfor skal alle ikke kunne gå til alters i enhver kirke og føle sig sikker på at kunne modtage nadveren uden at få serveret alkohol?

Om 50 år er folkekirken forhåbentligt stadig et sted og et rum, hvor alle kan gå ind og føle sig velkommen. Og hvor alle bare kan være. Det er noget af det, jeg holder allermest af ved at gå i kirke. I kirken skal jeg bare være dér. Det er nok. Jeg skal ikke præstere noget. Jeg skal ikke mene noget. Jeg skal ikke nødvendigvis sige noget. Jeg skal bare være. Det er en stor befrielse. 

Dy Plambeck er blandt bidragsyderne til Kirkesangbogen, der udkom i 2017. Læs mere...