Reformationen, folkekirken og fremtiden
Birgitte Stoklund Larsen

"Sæt et klaver ind i enhver kirke"

SERIE: På vej gennem 2017 har vi bedt forskelliger stemmer fra stiftets sogne om at færdiggøre tre sætninger om reformationen, folkekirken og fremtiden.

birgitte larsen

Birgitte Stoklund Larsen bor i Smørum Sogn. (foto: Kåre Gade)

Af Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet

Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, hvor protestantiske vi er. Den protestantiske kristendom har været så dominerende i Danmark, at det har været svært at se skoven for bare træer. Der er nogle ting, vi tager for givet, som hører til den reformatoriske arv.

Det gælder f.eks. friheden og den nære sammenhæng mellem dannelse, oplysning og kristendom. Det er ikke svært som protestant også at engagere sig i verden i dag, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, hvordan den protestantiske arv er blevet forvaltet i århundrederne mellem os og Luther, for eksempel af Grundtvig. 

Det er en arv, vi godt kan stå på tæer for at fastholde i en tid, hvor tro og fornu  for mange går hver sin vej. For mig har det også været sjovt at dykke ned i nogle af Luthers overvejelser om Bibelen; han mener jo, at Bibelen er vigtig, men ikke, at alt i Bibelen er lige vigtigt. Den skal læses rigtigt.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg sætte et klaver ind i enhver kirke, gøre det mere attraktivt at være frivillig – og i det hele taget give den statskirkelige etos en rystetur, så folkekirken opleves som mindre etat og mere folkets kirke. Det er jo som sådan, den skal overleve. 

Det vil også være oplagt at lette migrantkirkernes muligheder for at blive en del af folkekirken. Det svære er, at folkekirken på én gang skal være bred og almindelig, men samtidig også speci k og særlig. Det ligger i navnet: folke-kirke.

Om 50 år er folkekirken sprællevende eller stendød. Jeg håber det første; potentialet er der. Men det afhænger af, om folkekirken også i 2067 er et mødested for det, der rører sig om tro og samfund, at den er relevant for men- nesker og det, de tumler med til den tid. Hvad det så end er. 

Men også af, om folkekirken bliver god til at bygge bro til nye befolkningsgrupper, så den ikke ender som en klub for etniske danskere. Men koblingen til staten? Den ser nok anderledes ud i 2067.