Præster med særlige opgaver
Feltpræst Victor Greve

At leve hver dag med døden som fortegn

Når menigheden befinder sig i krigszonen, så er feltpræst Victor Greve med. 

Victor Greve

Victor Greve er til daglig sognepræst i Jørlunde Kirke. (Foto: privat)

Af Sarah Thorngreen Auken

“Ved fronten er jargonen hård, men samtidig kærlig og ærlig. Den kan til tider minde om stemningen i et fodboldomklædningsrum, før og efter kampen. Der er ikke så meget 'bullshit', hvilket gør det befriende, at være en del af fællesskabet.”   Sådan fortæller feltpræst Victor Greve.

Han er nu udsendt med Forsvaret, Hold 6 i Irak på Al Asad Air Base, hvor de udsendtes primære opgave er at træne irakiske styrker og at yde støtte til Danmarks koalitionspartnere i kampen mod ISIS.

Victor Greve, som til daglig er sognepræst i Jørlunde, har været udsendt som feltpræst flere gange, bl.a. i 2010 hvor han var med Hold 9 i Afghanistan.

Dengang havde missionen en lidt anden karakter. Der var krigen meget tæt på. Den danske deling boede i små fremskudte patruljelejre tæt på, hvor Taleban opererede.

Det var meget primitivt, alle sov på feltsenge under åben himmel, og vandet var rationeret. Alle, uanset funktion og rang, risikerede både angreb på lejrene og vejsidebomber.

Livet, døden – og dem derhjemme

Når døden rykker tæt på, som den gjorde det for Hold 9 i Afghanistan, rykker de store emner ind i samtalen.

“I de fremskudte lejre tæt på Greenzone, hvor Taleban opererede, blev der talt om meningen med livet, om forholdet mellem liv og død, om ondskaben, om Gud, og om, hvorvidt det overhovedet giver mening, det, vi gør. Gør vores indsats en forskel?”  

Samtalerne i Irak er ikke så dramatiske eller fortættede. Men uanset de to millitærmissioners forskellighed, gælder det, at der blandt soldaterne både bliver talt om samarbejdsvilkår og -problemer i missionsområdet og forholdet til ens kære hjemme i Danmark.

Om savn og afsavn – ikke mindst, når den længe ventede brevpost hjemmefra ikke ankommer på det forventede tidspunkt.

Victor Greve er dér, hvor hans menighed er. Derfor er det vigtigt for ham at være, hvor soldaterne er uanset tid og sted, og uanset om der er fare på færde.

Sådan er det at være præst for menigheden, når menigheden er soldater i felten.

”At jeg deler vilkår med soldaterne betyder, at jeg har troværdighed. Derfor kan jeg som deres præst både føre en fortrolig sjælesørgerisk samtale og bevare den forkyndelsesmæssige autoritet”, siger Victor Greve.  

Der blev talt om meningen med livet, om forholdet mellem liv og død, om ondskaben, om Gud og om, hvorvidt det overhovedet giver mening, det, vi gør.  Gør vores indsats en forskel?

Tragedien og mandekrammet

“Mens jeg var i Afghanistan, mistede fem brave og stolte unge mennesker livet i løbet af et halvt år,” fortæller Victor Greve.  

På den sidste patrulje trådte en af soldaterne på en vejsidebombe og blev dødeligt såret ved eksplosionen.

Én af hans kammerater brugte sin krop til at standse den voldsomme blødning.  "Den døende soldat blev hurtigt transporteret ind i lejren, hvor jeg var den første til at tage imod, sammen med sanitetspersonalet.

Den unge mand, som havde forsøgt at standse blødningen, var en af de store, muskuløse drenge. Han måtte meget mod sin vilje give slip på sin kammerat, så sanitetspersonalet kunne tage over.

"Jeg tog derefter fat i ham og holdt om ham, med al min kraft og styrke og al min fortvivlelse."  Og dét gjorde indtryk:  

"Et halvt år efter mødtes jeg med ham igen. Han fortalte mig, at den dag i dag, kunne han stadigvæk mærke det ‘mandekram’, den nærhed, som han blev mødt med midt i tragedien". 

Aftengudstjeneste i Afghanistan (Foto: privat)

Hjemkomst og sygdom

De barske oplevelser i felten efterlader en del soldater med PTSD – Post Traumatic Stress Disorder – og det plager ikke bare dem selv, men også deres familier. Feltpræsten stiller ikke diagnosen, men fører samtaler med de PTSD-ramte.

Feltpræsten stiller sig til rådighed som sjælesørger, idet han eller hun taler og skriver med soldaterne, og henviser yderligere til andre faggrupper, som f.eks. psykologerne ved Veterancentret, som igen har mulighed for at henvise til behandling ved psykiater, hvis der er behov for det.

I visse tilfælde kontaktes præsten også af soldatens familie og bliver dermed den, der forsøger at række ud til soldaten og tale med ham eller hende om de muligheder, der er for at få hjælp.  

Feltpræst vs. sognepræst

Når man er PTSD-ramt, påvirker det også ens pårørende – og nogle gange har de pårørende selv brug for hjælp til at forstå og forholde sig til de problemer, deres kære går igennem. De kan også få hjælp og vejledning ved Veterancenteret, men nogle gange er selv det, at få soldaten til at kontakte Veterancenteret med sine problemer, en udfordring. Her kan feltpræsten være til hjælp.

”Problemet er dog ofte, at vi feltpræster kun er tilknyttet holdet, vi skal udsendes med, i forberedende opstilling, under selve missionen, og afviklingen af missionen i Danmark. Derefter går feltpræsten over til sit virke som sognepræst igen, og så er det vanskeligere at opdage problemerne og at hjælpe.” siger Victor Greve og fortsætter

”Dermed ikke sagt, at vi feltpræster ikke længere har kontakt til soldaterne, for det har vi både privat og fagligt, i form af breve, mails og samtaler, og ikke mindst kirkelige handlinger, hvor mange soldater vender tilbage og ønsker at blive viet eller få sine børn døbt, af den feltpræst som han eller hun var udsendt med.” 

Hvad er PTSD

PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, som på dansk kaldes posttraumatisk belastningsreaktion eller posttraumatisk stresslidelse. PTSD er en diagnose, som dækker en række symptomer, man kan opleve efter at have været udsat for eller bevidnet en eller flere hændelser af livstruende og/eller voldsom karakter.


Symptomerne udgør en forsinket eller forlænget reaktion på den eller de hændelser, som man har været udsat for eller været vidne til. Der kan være flere ting, som udløser lidelsen. Det er ikke kun kampsoldaten, der har været i ildkamp, det kan også være mekanikeren der ser de sårede eller dræbte komme hjem fra patrulje.


Nogle udvikler det fulde symptombillede kort tid efter hændelsen. Andre har enkelte symptomer, men udvikler først det fulde symptombillede efter nogle år.


På mission

Hjemme i Danmark oplever Victor Greve ind i mellem at kollegaer spørger psykologisk ind til hans bevæggrunde, for at tage afsted i stedet for at se teologisk på udsendelsen

“Feltpræsten tager til fronten, fordi det er hans eller hendes pligt i kald og stand at forkynde og missionere, hvor der er behov for det.”

”Kort fortalt handler det om forkyndelse af evangeliets tugt og trøst til soldaterne. Det drejer sig om, at forkynde Guds ord, dér hvor man nu står - ind i den situation, hvori man nu befinder sig, i midt tilfælde - midt i krigens helvede.”

Feltpræsten holder som andre præster gudstjenester og andagter, men ikke i rolige danske middelalderkirker og med kirkekaffe i den trygge sognegård. 

“Jeg har holdt gudstjeneste en sen nattetime under den afghanske stjernehimmel i fuld kampudrustning, fordi lejren havde været under beskydning, og soldaterne var matte og øre.”

At være feltpræst er at lytte og tale med soldaterne om deres frustrationer og ængstelser, deres bekymringer og angst. Det er at være et menneske, de kan læne sig op ad, det er at være skulderen, de kan græde ud ved, når krigens gru overmander dem. Det er at være præst og sjælesørger for soldaterne 24/7.”

En uagtet succeshistorie 

Victor Greve er stolt af at arbejde som feltpræst og synes at hans præstekolleger i felten yder et fantastisk stykke arbejde.

“Personligt mener jeg, at den rolle, feltpræsterne har spillet, er folkekirkens største succeshistorie gennem de sidste 20 år, og det kan vi takke vor tidligere hærprovst Ole Brehm og nuværende hærprovst Thomas Beck for,” slutter Victor Greve. 

Hvor kan jeg hente hjælp?

På Veterancentrets hjemmeside, der kan både soldater, veteraner, pårørende og myndighedspersoner få hjælp og støtte:

veterancentret.dk


På sjælesorg.nu kan du få en anoym chat med en præst:

sjaelesorg.nu


Hos din lokale præst kan du få en sjælesorgssamtale. Det koster ikke noget og præsten har tavshedspligt.

sogn.dk