Indvandrernes vej ind i folkekirken
Zahra og Mehdi - Iran

Zahra og Mehdi - Iran

NY SERIE: Hvordan oplever indvandrere folkekirken, når de bliver medlemmer af den? I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere.

I en ny serie fortæller nogle af dem, der trodser tendensen, om deres møde med folkekirken.

Zahra og Mehdi er kommet til Danmark og ind i folkekirken fra Iran. Foto: Miklos Szabo

Fortalt til Anders Haubart Madsen

INDVANDRERNES VEJ IND I FOLKEKIRKEN
NY SERIE: Hvordan oplever indvandrere folkekirken, når de bliver medlemmer af den? I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere.

I en ny serie fortæller nogle af dem, der trodser tendensen, om deres møde med folkekirken.


FIND DE ANDRE PORTRÆTTER HER...


Hvorfor går danskere mest i kirke for andres skyld?


Det burde da være for forholdet til Gud. Vi kommer fra et land, hvor der både er konflikter mellem kristne og muslimer og internt mellem sunni- og shia-muslimer, og det betyder, at vi værdsætter friheden til at ære Gud hver eneste søndag.


Da vi konverterede fra islam til kristendommen, blev vi nødt til at forlade hjemlandet Iran. Vi rejste til Grækenland, hvor vi boede i fire år. Vi blev en del af en gren af Pinsekirken, og vi blev døbt. Det er utroligt, hvor meget folk hjælper hinanden blandt kristne i et land, hvor der kommer mange flygtninge til. Vi hjalp med at lave mad til flygtninge og fattige.

For Guds skyld

I 2014 fik vi så muligheden for at komme til Danmark, og her har vi været siden. Vi er også taknemmelige for hjælpen og støtten fra kirken her, men danskernes forhold til den undrer os. I kommer jo kun, når I vil fejre højtider, døber jeres børn, begraver et familiemedlem eller bliver gift.


Vi kommer hver søndag, og vi kommer først og fremmest for Guds skyld. For os er kirke Gud. I Dråby Kirke ved Frederikssund kunne vi mærke det for nylig, da vi mistede et barn under graviditeten. Præsten hjalp os til at tale om tabet og komme videre, og vi er så taknemmelige for det fællesskab, vi er blevet en del af ved at komme ind i folkekirken.


Nogle gange kan det bare være svært at synge med på salmerne, selv om de er meget smukke.