Serier og portrætter
Fremtidens frivillig

Fremtidens frivillig

Hvad får en 19-årig til at stille op til det lokale menighedsråd? Svaret er personligt kendskab til kirkeligt aktive og en plads til at bruge sine evner. Få gode råd til at finde unge frivillige frem mod menighedsrådsvalget.

Malik Persson har drømt om at blive præst. Nu er han kandidat til det lokale menighedsråd. Foto: Andreas Bro

Af Anders Haubart Madsen og Bo Zuschlag


“Kirken er et magisk sted”.

Mens han siger ordene, lader 19-årige Malik Persson sit blik flakke rundt i våbenhuset. Han er ved at forklare, hvorfor han stiller op til det lokale menighedsråd ved Christianskirken i Kongens Lyngby.

“Der er en helt særlig stemning her. Kirken er åben, og hænderne er hjertevarme. Jeg vil gerne være med til at få andre unge til at komme her. Jeg vil gerne være en del af kirkens maskinrum”, siger han.

Ønsket om at komme ind i kirkens maskinrum er ikke kommet ved en tilfældighed. Den unge skuespiller, der er med i flere DR-serier som Bedrag og den kommende tv-julekalender, har fundet kærligheden til kirken ved, at den åbnede sig for ham.

“Jeg ville ikke stille op til menighedsrådet, hvis jeg ikke havde et så nært forhold til kirken og de mennesker, der er en del af den”, siger Malik Persson.

Han fik chancen for at yde en indsats som frivillig for et halvt år siden efter at have været engageret i kirkelivet i tre år, og i sig selv er Malik Perssons kandidatur lidt af et magisk tilfælde.

På landsplan er gennemsnitsalderen for medlemmerne i menighedsrådene 60 år, og ved den seneste opgørelse i 2009 var under tre procent mellem 18 og 35 år. Derfor er foryngelse på dagsordenen flere steder frem mod menighedsrådsvalget i november 2016. Det er bare ikke sikkert, at lige netop menighedsrådene har brug for flere unge. 

Hvorfor unge?

Menighedsråd

Aldersgennemsnittet (1.8.2014)

  • Valgte medlemmer: 60,5 år
  • Fødte medlemmer: 49,9 år


Ældste og yngste medlem (01.02.2013)

  • Yngste medlem: 18 år
  • Ældste medlem: 95 år

Kilde: menighedsraad.dk

Menighedsrådsvalget gør foryngelse aktuelt. Men hvorfor skulle lige netop et valg få flere unge ind i det kirkelige arbejde?


Sådan lyder det fra flere rådgivere, der mener, at unge skal lokkes med engagement og konkrete opgaver - ikke nødvendigvis med en post i det lokale råd op til et valg.


”Man må spørge sig selv: Hvorfor vil vi gerne have unge med? Hvis formålet er at finde personer, der kan tage over på de tunge poster, er det vigtigste næppe alder, men at gå efter folk, der har noget erfaring fra arbejdsmarkedet", siger Dorte Kappelgaard, udviklingskonsulent i Kirkefondet, der arbejder med frivillighed i folkekirken.


"Her skal man ikke være bange for at efterlyse specifikke kvalifikationer. Folk vil gerne vide, hvad de går ind til, og hvilken forskel de forventes at gøre”. 

Konkrete aktiviteter

Menighedsrådene skal først og fremmest afspejle sognets sammensætning, understreger hun. De steder, hvor der rent faktisk er unge, er det vigtigt at få skabt en relation til dem over længere tid.


”Man skal måske tage ud og snakke med de unge og finde ud af, hvad de er optaget af. Hvis de hører ordet menighedsråd, tænker mange store bygninger og svære regnskaber, så man har bedre chancer, hvis man i stedet spørger, om de vil hjælpe med en konkret aktivitet”.


Nogle gange er det mest oplagte at inddrage unge som frivillige uden for menighedsrådet, så de kan fokusere på konkrete projekter. Menighedsrådet kan sagtens fungere som baggrundsgruppe for frivillige, der ikke ligner dem selv. Og så kan det være, nogle af de unge er klar til at stille op om fire eller otte år, påpeger Dorte Kappelgaard.

Jeg ville ikke stille op til menighedsrådet, hvis jeg ikke havde et så nært forhold til kirken og de mennesker, der er en del af den

Malik Persson, 19-årig kandidat til menighedsråd

Udvalg for kirkeligt liv

Samme holdning deler Kirsten Grube Juul, projektleder ved Center for Ungdomsstudier, der står bag rapporten De unge voksne og folkekirken. Gennem interview med 32 personer på mellem 18 og 35 år er hun blandt andet nået frem til, at mange unge efterspørger indflydelse på kirkelivet frem for mursten og budgetter.

Derfor kan man med fordel indrette rådsarbejdet efter det, så unge medlemmer for eksempel kan sidde med i aktivitetsudvalg, der udelukkende tager sig af det kirkelige liv. De tunge, bureaukratiske opgaver kan så forbeholdes medlemmerne af et forretningsudvalg.

“De klassiske rammer for menighedsråd er ikke så appelerende for unge. Der kan man tænke mere strategisk og på visioner for arbejdet - på, hvordan vi giver de unge nogle kompetencer, de kan bruge fremadrettet i deres øvrige arbejdsliv. Det er noget af det, de efterspørger”.

(Artikel fortsætter efter foto)

Kirken skal tiltrække flere unge, mener Malik Persson, der stiller op til menighedsrådsvalget 13. september 2016. Foto: Andreas Bro

Prikket på skulderen

Den 19-årige Malik Persson drømte om at blive præst, da han var yngre. Da han ikke mener, at hans karakterer i skolen rækker til at blive det, kan han i stedet bruge sit kirkelige arbejde til at gøre nogle af de samme ting, som en præst laver: Være med til at styre en gudstjeneste og være i kontakt med ældre og yngre brugere af kirken.

“På en måde er min drøm gået i opfyldelse alligevel”, siger han.

Malik Perssons historie bygger på et længere forhold til kirken. Han startede med at synge i det lokale kor, begyndte at deltage i ungdomsgudstjenester og blev derefter en uddannet som en såkaldt kirkepilot - en ung, der er med til at afvikle gudstjenester for andre unge.

“Hvis jeg ikke havde været så heldig, at jeg var blevet spurgt om, jeg ville være med, havde jeg nok aldrig stået her i dag”, siger han om sit kandidatur til menighedsrådet.

Unge vil godt

Eksemplet viser, hvorfor det er så vigtigt at engagere dem, der allerede har kontakt til kirken, mener Dorte Kappelgaard fra Kirkefondet:

“Man skal ikke undervurdere, at mange unge og yngre voksne faktisk godt vil være med til at bruge deres kompetencer lokalt. De skal bare spørges”, siger hun.

“Generelt er der meget åbenhed i alle mulige lokale institutioner over for kirken. Hvis den melder sig på banen og er opmærksom på de berøringsflader, der er i forvejen: Det kan være konfirmandforældre eller deltagere i de aktiviteter, man har. Man skal heller ikke være bange for at gå ud og banke på døren og drikke en kop kaffe med en lokal forening”.

Møde om rekruttering

Rapport: De unge voksne og folkekirken

Under 3 % af medlemmerne af menighedsrådene var i 2009 mellem 18 og 35 år.


Et forslag til at forbedre den statistik lyder i rapporten:


At sætte fokus på f.eks. anerkendelse, visionsarbejde, trosarbejde i form af en mentorfunktion, kompetenceudvikling, eventuelle kortere valgperioder i menighedsrådsarbejdet lader til at ”bygge bro” mellem de præmisser, der sættes i folkekirken og det, der kendetegner ungdoms - og frivillighedskulturen anno 2009.


Udgivet af Kirkefondet i 2009

Rekrutteringen af nye frivillige er også til diskussion, da Dyssegård Sogn holder møde med overskriften:


”Er du det nye medlem af menighedsrådet?”.


Efter fremvisningen af videoer om unge menighedsrådsmedlemmer tager formanden for menighedsrådet, Otto Mønsted Nielsen, ordet:


“Det, vi har brug for, er en foryngelse. Vi er nogle, som er langt oppe i 70’erne. Det vil være en fordel at stille nogle op, der er yngre”.


Tre medlemmer stopper, når den nuværende periode udløber. Derfor skal der findes nye kandidater til valget i efteråret.


En voksende menighed

Udover en yngre sammensætning mener formanden også, at det kommende menighedsråd skal prioritere visioner og målsætninger for det kirkelige liv.


“Vi er nok, der ved noget om økonomi og bygninger. Vi har behov for nye medlemmer, der går op i menighedsliv, og som kan være med til at få menigheden til vokse”, siger Otto Mønsted Nielsen.


“Hvordan vil I få fat i de unge?”, kommer det fra en kvindelig deltager.

“Ja, det er jo det, der er spørgsmålet”, starter formanden sit svar.


Han fortæller, at menighedsrådet vil rette speciel henvendelse til de forældre, der har fået deres børn konfirmeret i kirken i år samt til de forældre, hvis børn skal konfirmeres til næste år. Håbet er, at konfirmand-forældrene, nu hvor de har store børn, har tid og lyst til at deltage i menighedsrådsarbejdet.


(Artikel fortsætter efter foto)

Malik Persson er frivillig medhjælper til ungdomsgudstjenesterne i Christianskirken i Lyngby. Foto: Andreas Bro

Konfirmandfædre og ambassadører

Samtidig med den direkte henvendelse til konfirmandforældrene vil det kommende kirkeblad, som bliver omdelt til alle husstande i sognet, have et stort opslag om menighedsrådsvalget.

Her vil formanden opfordre folk til deltage i et uforpligtende møde. Mødet 31. august ligger små to uger før det fælles orienterings- og opstillingsmøde 13 september.

Udover konfirmand-forældre bliver der på mødet i Dyssegård også talt om andre muligheder for at finde og henvende sig direkte til mulige kandidater.

“Hver især er vi jo ambassadører for kirken, og det er da ikke umuligt, at vi har nogle familiemæssige relationer eller venne-relationer, hvor vi kan se, at der er nogle emner, som kunne være en fornyelse af menighedsrådet”, lyder det fra menighedsrådets kasserer, Jørgen Løkke.

Mulige kanditater til filmaften

Af andre relationer, som måske kunne blive fristet af menighedsrådsarbejde, nævnes dem, der ikke har en fast tilknytning til menigheden, men som gør brug af kirkens kulturelle tilbud for litteratur- og film-interesserede.

“I Biograf- og Bog-dyssen har vi set mennesker, vi normalt ikke ser i kirken. Der har vi også en mulighed for at kontakte og tale med nogle”, konstaterer Otto Mønsted Nielsen.

Herefter slutter mødet, og forslagene til at skaffe nye frivillige drøftes videre over en kop kaffe.

Vi er nok, der ved noget om økonomi og bygninger. Vi har behov for nye medlemmer, der går op i menighedsliv, og som kan være med til at få menigheden til vokse

Otto Mønsted Nielsen, menighedsrådsformand

Det med tallene

Mange menighedsråd tænker allerede i nye baner, understreger Dorte Kappelgaard. Hun mener, at menighedsrådenes største udfordring er den fortælling, de har fået skabt om sig selv. “En løsning kan være, at man sørger for på menighedsrådsmøderne at tale om kirkens liv og ikke kun om administration. Det vil betyde, at man vil kunne tiltrække andre typer”, siger hun og foreslår, at menighedsrådene afsætter en halv time til hvert møde til at diskutere noget trosrelateret, frivillige, den seneste gudstjeneste eller kirkens liv i øvrigt.

Malik Persson understreger, at han “ikke er så god til det med tal”. Han håber derfor, at han primært skal beskæftige sig med arbejdet med unge i menighedsrådet.

“Jeg vil selvfølgelig også gerne være med til de mere traditionelle ting, men i forhold til unge kan jeg være med til at tænke ud af boksen”, siger han.

Det med tallene tager han som “en udfordring” - en, han tager imod, hvis han kommer ind i rådet.