Serier og portrætter
Familiecafé

"Vi virker som et forsamlingshus"

Vinder af Stiftsinitiativprisen samler børnefamilier til spisning og gudstjeneste ved hjælp af Facebook. Folkekirken kan udfylde tomrum ved lukning af forsamlingshuse og kommunale tilbud, mener forsker.

Familiecafé Søborg samler børn og vokse til spisning og gudstjeneste. Foto: Miklos Szabo

Hej. Godt at se jer igen,” siger en mand, da han slentrer ind gennem døren til sognehuset i Søborg. Han er iført regnjakke, en pige i armene og en babytaske på skulderen. Han lægger tasken ved en radiator, og sætter sig ved et bord, hvor to øvrige familiefædre diskuterer de seneste serier på internet-tv-udbyderen Netflix. Der er ild i pejsen, legetøj i et hjørne og et klaver i et andet. Rundt omkring ved bordene summer snakken over lasagnen, mens nye gæster drypvis dukker op i døren.

“Jeg har aldrig været kirkemenneske, men det her er da hyggeligt,” siger manden med babytasken, da han har serveret mad for sig selv og sin datter.

Han hedder Jesper Hammer, er 35 år og arbejder som servicetekniker.

“Hver gang vi kommer her, snakker vi med flere og flere, og det er også spændende for mig at høre, hvad kirken har at byde på af tanker om livet. Selv om det ikke er alt, jeg kan bruge til noget, er det altid et godt sted for børnene,” siger han og peger med sin gaffel ned mod den sprøde og brune overflade af økologisk bechamelsauce og pastaplade foran ham.

Flere følgere end kirken

Familiecafé Søborg er blevet samlingspunkt for et stigende antal børnefamilier, der ikke er vant til at gå i kirke, men som har udset Søborg Kirkes fysiske rammer for samvær me

d medborgere. Ved årets Landemode vandt familiecaféen Stiftsinitiativprisen på grund af sin succes med at skabe et attraktivt tilbud til yngre børnefamilier. Mange sogne i Helsingør Stift har efterhånden etableret lignende arrangementer i form af spaghetti- og pastagudstjenester, familiecaféer og hyggeaftener, men få steder er tilslutningen så stærk som i Søborg. Caféen har over 200 følgere fra lokalområdet på Facebook - langt flere end selve Søborg Kirke. Hver onsdag aften stimler mellem 50 og 70 mennesker sammen i sognehuset ved Søborg Hovedgade, og en gang om måneden går de til familiegudstjeneste i børnehøjde.

“Vi virker da helt sikkert som en slags forsamlingshus for de lokale borgere,” siger pensionisten Anne Röder, der er familiecaféens frivilligkoordinator.

De ældste børn synger i kor til gudstjeneste en gang om måneden. Foto: Miklos Szabo

Nørrebro-mødre starter Facebook-forsamling

Familiecafé starter som en idé blandt en gruppe mødre, der går til babysalmesang i Søborg. De er vant til at gå til fællesspisning, fra da de boede på Nørrebro, og derfor spørger de menighedsrådet, om ikke de skal etablere noget lignende i forstaden til København. Idéen bliver modtaget med åbne arme, og straks melder omkring 10 damer sig frivilligt som hjælpere, når caféen hver onsdag tilbyder mad. Allerede da caféen åbner i februar, møder 70 mennesker op, og siden da er tilslutningen til stedet kun blevet stærkere, fortæller kirketjener Heidi Petersen, der har flere venner og bekendte, der ikke er vant til at gå i kirke, men som kommer til Familiecafé.

“Nogle har været lidt skeptiske over for kirken i starten, og har sendt mig private beskeder om, hvorvidt det nu virkelig er i sognehuset, det foregår. Nu spørger de mig hele tiden om, hvornår næste gang er.”

Det er Heidi Petersen, der tager sig af den meste kommunikation omkring Familiecafé Søborg. Hun administrerer arrangementets Facebook-side, hvor alle spørgsmål og tilmeldinger klares med en hurtig besked eller et billede, og hun forklarer succesen med mediets direkte form, der når ud til mange flere borgere end for eksempel annoncer og plakater:

“Dem, der kommer til det her, er ikke vant til at ringe ned til kirken for at tilmelde sig et arrangement. De er vant til at kommunikere gennem Facebook.” 

Et slags forsamlingshus

Borgerne i Søborg når gennem de sociale medier til Hovedgaden i Søborg, hvor sognehuset ligger bag kirken. Det er en form for tomrum i bybilledet, kirken fylder ud med sine lokaler. I år lukkede det lokale Borgernes Hus, og Gladsaxe Kommune valgte at flytte aktiviteterne fra huset helt ud af byen. Sådan er udviklingen mange steder i landet.

Kommunerne lukker ned for aktiviteter i områder uden for de store byer for at spare penge, og samtidig er antallet af forsamlingshuse siden 1950'erne faldet fra cirka 1.800 til cirka 1.100 i dag, oplyser foreningen Danske Forsamlingshuse.

“Når alt andet lukker, er det oplagt, at kirken tager ansvar og siger; vi har nogle muligheder for at styrke sammenholdet i lokalsamfundet,“ siger Marie Hedegaard Thomsen, der er teolog, ph.d. og medforfatter til rapporten ‘Forskellige vilkår for folkekirken på landet’.  

Hertil bidrager hun med et afsnit, der handler om, hvordan kirken fremover kan spille en vigtig rolle i lokalsamfund, hvor de offentlige aktiviteter skæres væk. Blandt andet har hun snakket med en lang række mennesker om deres syn på kirken.

“Det er interessant, at der slet ingen religionsforskrækkelse er at spore,” påpeger hun.

Marie Hedegaard Thomsen taler om, at kirken i den nuværende situation har fantastiske muligheder for at spille en større rolle i folks liv. Men muligheder skal udnyttes, hvis ikke det skal blive til en skurkerolle.

“Som kirke skal man kende sin besøgelsestid,” siger hun.

“For nogle kan det være svært at forstå, at det er skolen, der lukker, og ikke kirken. Derfor kan kirken komme til at stå som en provokation, hvis den ikke bruger sine ressourcer og sin position til at styrke det lokale liv og fællesskab.”

Hun bruger betegnelsen kirke med lille og stort k, hvor det store k betegner den klassiske forkyndelse gennem gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirke med lille k handler om, når kirken tager initiativ til eller del i aktiviteter, der ikke indeholder den klassiske, ordrige forkyndelse.

“Informanterne efterlyser en større tilstedeværelse af kirken med lille k. De mener desuden, at kirken derigennem har mulighed for at være en vigtig del af folks liv - også med stort k, fordi kirken bliver synlig og nærværende igennem de mere folkelige aktiviteter.”

Frirum i travl hverdag

Helene Harder er en af de forældre, der bruger Søborg Sognehus som et forsamlingshus og kirken med lille k. Hun sidder ved siden af sin datter, der har fletninger og en hagesmæk, som er lagt under tallerkenen med lasagne. Hende, manden og datteren

begyndte at komme til Familiecafé, da de hørte om det fra nogle venner.

“Det er dejligt ikke at skulle lave mad den her ene gang om ugen, hvor man bare kan koncentrere sig om at være sammen,” siger hun.

Samme forklaring kommer fra flere af de forældre, der deltager i caféen. Sognehuset lægger lokaler til et frirum i en travl hverdag, og så er det rart at kunne få serveret aftensmaden frem for selv at skulle stå for indkøb og madlavning. Her kan de bruge tiden på at synge, lege eller deltage i den månedlige familiegudstjeneste.

“Det er et dejligt fælles rum, vi har her,” siger Heidi Harder.

Hun tager en bid af lasagnen og løsner sin datters hagesmæk. Barnets opmærksomhed er vendt fra tallerkenen mod pejsen i hjørnet, og mor og datter går over for at iagttage den sidste ild med en dreng, der allerede sidder og observerer flammerne. Næste onsdag er de her igen.



Familiecafé Søborg

Vinder af Stiftsinitiativprisen 2015.

Finansieret af Søborg Menighedsråd, der dækker udgifter til mad og udbringning (ca. 700-800 kroner per gang).

Hver deltager betaler 40 kroner som voksen og 20 kroner som barn for spisningen.

Maden er økologisk og bestilt fra en lokal café.

Caféen bestyres af omkring 10 frivillige damer fra sognet.

Facebook-kommunikation

Familiecafé Søborg har 249 ‘likes’ fra lokale borgere på Facebook.

“Jeg tager det som en lille familie”, siger kirketjener Heidi Petersen om siden og kommer med følgende råd til andre kirker:


  • Reklamér for arrangementer i lokale borgergrupper.


  • Vær åben for både kritik og ros.


  • Skriv altid positivt tilbage.