Serier og portrætter
Dåb på ny

Kirker gentænker dåben

Nytænkning af dåb modtager ros fra både forsker og forældre. Men forhindrer de nye tiltag faldende dåbstal?

En særlig dåbsprædiken med rekvisitter er blevet kotyme i Skovvejskirken i Ballerup. Foto: Andreas Bro

Af Anders Haubart Madsen

Sognepræsten rasler med en æske foran alteret. De mindste børn sidder på gulvet, mens den allermindste, dåbsbarnet, græder i armene på sin far ved vinduet. Klokken er 11, og de næste 35 minutter er der lørdagsdåb i Skovvejskirken i Ballerup.

Kirken kalder det familiegudstjeneste, fordi det er for alle, og en af dem - en blond purk med et gråt slips - går op til præsten, da hun åbner æsken. Han stikker hånden ned og modtager et klistermærke i form af et hjerte. Én efter en går de andre børn op til præsten for at modtage gaven og sætter sig igen, men den blonde dreng bliver stående og kigger på præsten. Han sætter klistermærket på hendes hånd.

“Se, der modtog jeg kærlighed fra én, jeg slet ikke kender”, siger sognepræst Trine Brandsborg i sin mikrofon. 

Lettere på en lørdag

Præsten bliver overrasket og må improvisere formen på den særlige dåbstale om kærlighed, hun har forberedt. Hele gudstjenesten foregår i samme afslappede tone. Der er godt nok Fadervor, salmer og velsignelse, men den liturgi, som sognet selv har tilrettelagt omkring dåben, er især henvendt til de mindste. Formen glæder forældrene til dåbsbarnet. De har fået lov til at løse sognebånd, da der ikke var mulighed for dåb om lørdagen i eget sogn.

“Vi har syge bedsteforældre, der kommer fra Nordjylland, så det er meget nemmere at invitere gæster til en dåb på en lørdag”, siger gulvsliberen Martin Riisberg og kigger på sin kæreste.

“Og så kan jeg virkelig godt lide den måde, man inddrager børnene på. Det passer bedre til os, som ikke er så hardcore kristne”, siger Amalie Kyllsbeck med sin datter i armene.

(Artikel fortsætter efter foto)

Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor vi både har folk, der kommer til højmesse, familie- og aftengudstjeneste. Menigheden i dag består af mange mindre menigheder

Inge Maibom, Ballerup Sogn

Sognepræst Trine Brandsborg holder dåbsprædiken om kærlighed og uddeler klistermærker til deltagerne. Foto: Andreas Bro

Rødderne fra dåbstræet

Skovvejskirken er langt fra det eneste kirkerum, der lægger rammer til en ny type dåb. En lang række sogne i Helsingør Stift har omlagt udbuddet af gudstjenester og aktiviteter, så der er mulighed for dåb om lørdagen. Det er dåb i en kortere version og med en særlig dåbsprædiken, der henvender sig til både børn og voksne. I Frederiksborg Slotskirke har forældrene mulighed for at bede bønnen før dåben, og kirkerne i Vallensbæk, Skt. Olai i Helsingør og i Torup og Lynæs ved Hundested har man fået et såkaldt dåbstræ. Det er et lille træ med navneskilte på de børn, der gennem tidens løb er blevet døbt i kirken. 

“Dåbstræet er noget af det første børnene går hen og ser på, når de kommer til jul og konfirmation”, fortæller Kristian Hein, sognepræst i Torup Sogn, hvor der også er lørdagsdåb.

“Dåbstræet giver børnene en følelse af at høre til i kirken, og at kirken møder dem. Vi forsøger i alle henseender at være kirke i samtiden og være en del af det, der sker i lokalområdet, uden at vi giver køb på arvesølvet - højmessen”.

(Artikel fortsætter efter faktaboksen)

BOKS: DÅB I TAL

I 2015 var dåbsprocenten i Helsingør Stift på 61,1 procent i forhold til antallet af fødte børn. Det er et fald på 10 procentpoint siden 2011.
På landsplan er dåbsprocenten 70,8 procent (2014).
Tallene indeholder både barnedåb, voksendåb og dåb af personer, bosat i andre stifter.
Kilde: Danmarks Statistik

Tema i folkekirken

Spørgsmålet er, om de nye tiltag får betydning for, hvor mange forældre der vælger at få deres barn døbt. I Helsingør Stift falder dåbsprocenten hvert år, ligesom den gør i resten af landet - fra 1990 til 2014 er dåbsprocenten på landsplan faldet fra 80,6 til 62,6 pct, viser tal fra Kirkeministeriet.

Derfor er dåben også blevet det helt store fokusområde i flere dele af folkekirken. Sidste år præsenterede Landsforeningen af Menighedsråd sit Dåbsinitiativ, der skal få sognene til at dele erfaringer med nye tiltag, der måske kan tiltrække flere dåbsforældre til kirkerne.

I januar i år var dåben temaet for Helsingør Stifts Inspirationskursus i Hillerød, og til september afholder Roskilde og Helsingør Stift i samarbejde en konference om samme emne.

“Det er meget klogt af folkekirken at kigge på barnedåb. Den giver større sandsynlighed for et livslangt forhold til kirken”, siger Karen Marie Leth-Nissen.

Let at fravælge 

Hun er tidligere sognepræst, og forsker nu som ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet i København. Sidste år udgav hun sammen med Astrid Krabbe Tolle rapporten ‘Dåb eller ej?’ om småbørnsforældres til- og fravalg af dåb, og hun mener, at der for folkekirken er grund til bekymring for udviklingen.

“Problemet er, at dem, der fravælger dåben, føler sig distanceret over for folkekirken. De har ikke en tæt relation til et sogn eller en kirke. Det betyder, at det er forholdsvis let at sige nej”, siger Leth-Nissen, der sammen med Krabbe Trolle har interviewet 25 småbørnsforældre i Sydhavns Sogn i København.

Ud til køkkenbordet

Forskeren bifalder folkekirkens nye tiltag, men mener ikke, at de nødvendigvis tiltrækker flere dåbsforældre.

“I undersøgelsen udtrykker forældrene sig positivt om folkekirken. Tiltag som dåbstræ, forældrebøn og en gudstjeneste, der er mere i øjenhøjde med forældre og børn kan gøre dåbsforældrene endnu gladere for folkekirken, end de i forvejen er. Problemet er, at dem man taler til dér, allerede har valgt dåben til. Hvis man skal ændre dåbstallet, skal man derud, hvor beslutningen bliver taget - ved køkkenbordet”.

Undersøgelsen viser, at beslutningen om dåb eller ej sker i en forhandling mellem forældrene. Deres egen eventuelle dåb, medlemskab eller tidligere aktive tilknytning til folkekirken betyder meget lidt i forhold til at få valget til at passe med en fælles historie for den nye familie, de er ved at skabe.

Tradition og bedsteforældres ønsker er heller ikke noget, som har den store indflydelse. 

Dåbsmesse og gravidsamtaler

Karen Marie Leth-Nissen fortæller, at forældrenes fravalg i bund og grund ikke handler om folkekirken, som de fleste i undersøgelsen er positiv overfor.

Valget handler om, hvem man er gift med, og hvordan man forstår sig selv som menneske i et individualiseret samfund, hvor der er krav om, at man skaber sin egen identitet.

Derfor foreslår hun, at folkekirken lader sig inspirere af allerede gjorte erfaringer med at blive en del af småbørnsforældrenes samtaler om de store spørgsmål i livet. For eksempel ved at tage kontakt med de medlemmer af folkekirken, der er på barselsorlov, eller ved at lave en dåbsmesse på samme måde, som der er bryllupsmesser.

En anden mulighed er at tale med gravide kvinder om den svære mentale overgang til at blive mor - en inititativ, der allerede er godt på vej med tiltaget Gravidsamtaler, som alle præster i Helsingør Stift kan få kursus i til juni.

(Artikel fortsætter efter foto)

En tidligere kordegn spiller ærkeengel til familiegudstjeneste i Skovvejskirken. Skuespil er endnu et fast element. Foto: Andreas Bro

Basis for dialog om dåb

Rapporten ‘Dåb eller ej’ påpeger dog på en anden udfordring i forhold til den faldende dåbsprocent. Et flertal af de forældre, der fravælger dåben til deres barn, gør det, fordi de ønsker, at barnet selv skal kunne vælge på et senere tidspunkt.

“Man kan høre på forældrene, at de sidder meget alene med beslutningen om dåb. De fleste siger, at det skal barnet selv beslutte, og bedsteforældrene trækker sig og mener, at det skal forældrene selv finde ud af. Derfor tror jeg, at der er basis for at komme i dialog om hvordan barnet skal klædes på til at kunne tage et valg,” siger Karen Marie Leth-Nissen.

Knæfald eller fremgang

I Skovvejskirken springer sognets tidligere kordegn pludselig frem fra sit skjul bag prædikestolen. Hun har meldt sig som frivillig ærkeengel til familiegudstjenesten, og er iklædt hvide klæder, vinger på ryggen og en krans på hovedet.

“I morgen søndag er der højmesse her. Det kunne være, I havde lyst til at opleve en gudstjeneste på en lidt anden måde”, siger præsten, inden gæsterne forlader kirkerummet. 

Inge Meibom, som også er sognepræst i Ballerup Sogn, fortæller, at omlægningen af strukturen for gudstjenester i sognet er sket med inspiration fra nabosognet Pederstrup og på baggrund af den tid, vi lever i:

“Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor vi både har folk, der kommer til højmesse, familie- og aftengudstjeneste. Menigheden i dag består af mange mindre menigheder”, siger hun.

Skattekiste af traditioner

Ballerup Sogn har i stedet for otte højmesser om måneden nu kun fire. De fire højmesser er så suppleret af forskellige andre gudstjenester og aktiviteter. Men betyder det ikke, at kirken gør knæfald for individuelle behov frem for at holde fast i traditionerne?

“Nej, for vi laver mange flere alternative gudstjenester nu, der åbner skattekister af traditioner, som findes i kirken - som for eksempel Sankt Jakobsdagen, Mikkelsaften og Kyndelmisse”.

Inge Meibom fortæller, at ændringen i strukturen stiller flere krav til præsterne om at sætte sig ind i det historiske stof.

“Selv om planlægningen af de alternative gudstjenester ofte stiller større krav til præsten, så er de det hele værd, fordi de generelt får folk til at komme oftere i kirke”.  


RAPPORT OM DÅB

Helsingør Stift præsenterer i foråret 2016 ny rapport om lørdagsdåb og højmesse med dåb.
Rapporten undersøger, hvordan gudstjenestedeltagere oplever de forskellige gudstjenesteformer. Sigtet med undersøgelsen er at skabe et nyt afsæt for samtaler om den liturgiske praksis ved højmesse og dåb i Helsingør Stift.
Rapporten er forfattet af cand.theol., ph.d Nete Helene Enggaard fra Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet i København. Undersøgelsen er finansieret af Helsingør Stiftsråd.