Dåbsoplæring (udgivet af Kirkeministeriet 1994)
Hentet fra kirkeministeriets hjemmesidewww.km.dk
FORORD
I 10 år har det været muligt for folkekirkens sogne at tilbyde børn en dåbsoplæring, indledende konfirmationsforberedelse, når præst og menighedsråd er enige om at tilbuddet skal gives.
Efterhånden som kendskabet til denne mulighed har bredt sig blandt præster og menighedsråd, har flere og flere sogne givet tilbuddet, som er blevet godt modtaget af såvel børn som forældre.
Med denne vejledning vil Kirkeministeriet gerne inspirere og opmuntre til, at endnu flere præster og menighedsråd overvejer, om også børn og forældre i deres sogne skal have et sådant tilbud.
Til støtte for disse overvejelser beskriver vejledningen dåbsoplæringens rammer og indhold på baggrund af dels kgl. anordning af 9. maj 1994 om indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæring), dels nogle af de erfaringer, som er gjort i de 10 år, hvor indledende konfirmationsforberedelse har været en mulighed.
Kirkeministeriet har desuden i tilknytning til denne vejledning lavet en lille folder, "Et tilbud fra kirken til børn og forældre", som sognene eventuelt kan bruge til at orientere forældre om dåbsoplæringen.
2. Dåbsoplæringens rammer
Den grundlæggende betingelse for, at der i et sogn kan tilbydes dåbsoplæring i form af indledende konfirmationsforberedelse, står i den kgl anordnings § 2: "Ordningen kan etableres i et sogn eller et pastorat, når en præst og vedkommende menighedsråd er enige derom."
Enigheden mellem præst og menighedsråd er nødvendig, fordi præsten har ansvaret for indholdet i og afviklingen af dåbsoplæringen, mens menighedsrådet har medansvar for rammerne, bl.a. de økonomiske konsekvenser der er forbundet med ordningen.
I et pastorat, der består af flere sogne, tager menighedsrådet i hvert enkelt sogn sammen med præsten stilling til, om der skal tilbydes dåbsoplæring i netop dette sogn.
I et sogn, hvor der er flere præster, er det ikke nødvendigt, at alle præster er enige i, at tilbuddet skal gives, og det er heller ikke nødvendigt, at alle præster deltager. Det er tilstrækkeligt, at der er enighed mellem menighedsrådet og én præst, der i så fald skal have ansvaret for dåbsoplæringen.
I de følgende afsnit beskrives først præstens ansvar og dernæst nogle af de emner, som præst og menighedsråd skal drøfte og være enige om, før indledende konfirmationsforberedelse sættes i gang. Desuden omtales i dette kapitel forholdet til folkeskolen og til forældrene.
Hvis præst og menighedsråd ønsker at tilrettelægge indledende konfirmationsforberedelse på en måde, der afviger fra de regler, som er fastsat i den kgl. anordning, skal de indhente biskoppens godkendelse. I den udstrækning, der i øvrigt er forhold i forbindelse med dåbsoplæringen, som kræver godkendelse fra andre end præst og menighedsråd, er det nævnt i forbindelse med omtalen af de forskellige områder.
1. Et tilbud til børn og forældre
Dåb og oplæring hører sammen, og dåbsoplæringen er først og fremmest forældrenes ansvar. Igennem de seneste 10 år har et stigende antal sogne i folkekirken imidlertid tilbudt en hjælp til denne opgave, og børn og forældre tager i stort tal imod tilbuddet.
11.645 børn deltog i 1996 i den dåbsoplæring, indledende konfirmationsforberedelse, som hvert sogn i folkekirken kan tilbyde, hvis præst og menighedsråd er enige om det. I dette kapitel beskrives den hidtidige udvikling for ordningen med indledende konfirmationsforberedelse og enkelte grundlæggende forhold i forbindelse med den, mens de følgende kapitler mere udførligt beskriver dåbsoplæringens rammer og indhold.
1.1 EN MULIGHED SIDEN 1987
Indledende konfirmationsforberedelse blev en mulighed i folkekirken i 1987. I løbet af de foregående år var der i stigende grad erkendt et behov for, at kirken kunne tilbyde sine medlemmer, og især børn og unge, en undervisning i kristendom som supplement til den, de fik i skolen. Derfor blev der med en kgl. anordning lagt rammer for, hvordan sognene kunne give børn et tilbud om dåbsoplæring. Der var tale om en forsøgsordning, som skulle gælde til 1994.
Det første par år brugte kun få sogne muligheden for at give et sådant tilbud. Derefter udviklede det sig til en klar succes. Da forsøgsordningen udløb, var der gjort forsøg i 234 af folkekirkens godt 2.100 sogne. Alle typer af sogne var repræsenteret blandt de 234.
På grundlag af de meget positive erfaringer blev der med en ny kgl. anordning i 1994 lavet permanente rammer for indledende konfirmationsforberedelse. Tilbuddet kan gives til børn i alderen fra 9 år og opefter, det vil sige til børn på 3. eller højere klassetrin.
Siden ordningen blev permanent, har den bredt sig til flere og flere sogne, og antallet af børn, der tager imod tilbuddet, er steget meget. Det viser tal, som er indsamlet af Danmarks Statistik til den årlige kirkestatistik.
I 1995 deltog 9.236 børn i indledende konfirmationsforberedelse. I 1996 var antallet som nævnt 11.645.
Tilbuddet om dåbsoplæring blev i 1996 givet i 461 af folkekirkens 1.358 pastorater. Da en del af pastoraterne består af to eller flere sogne, er antallet af sogne, hvor børnene har fået tilbudt dåbsoplæring, sandsynligvis noget højere end de 461.
Jyske sogne var de første til at tilbyde dåbsoplæring, og ordningen er fortsat langt mere udbredt i Jylland end på øerne. I 1996 deltog 9.024 børn i Jylland i dåbsoplæring. Det svarede til 34 procent af alle børn på 3. klassetrin i de jyske skoler. Målt for landet som helhed var det 22 procent af børnene i 3. klasse, som deltog i dåbsoplæring.
København er den del af landet, hvor færrest sogne tilbyder indledende konfirmationsforberedelse. Det hænger bl.a. sammen med, at det er vanskeligt at tilrettelægge et sådant tilbud, fordi der er meget store forskelle mellem sognenes og skoledistrikternes grænser.
1.2 FORMÅLET
Formålet med den indledende konfirmationsforberedelse er beskrevet i § 1 i kgl. anordning af 9. maj 1994 om indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæring). Paragraffen lyder: "Formålet med ordningen er at medvirke til børns fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste, og dermed at styrke grundlaget for den almindelige konfirmationsforberedelse."
Om dåbsoplæringens indhold hedder det i anordningen, "at børnene ud fra en gudstjenestlig sammenhæng mødes om bibelfortælling, salmer, bibelhistoriske sange, bøn og bekendelse".
Dåbsoplæringen er kirkens tilbud om støtte til forældrene i den kristne oplæring af deres børn og er således hverken et modstykke til eller en erstatning for folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Derfor skal der tages hensyn til skolens læseplan for faget kristendomskundskab, når dåbsoplæringen tilrettelægges, så der ikke flyttes undervisningsmæssige sammenhænge fra skolen til kirken.
Der skal endvidere tages hensyn til, at dåbsoplæring først og fremmest er forældrenes ansvar. Det er i den kgl. anordning udtrykt ved, at præsten, der har ansvaret for indledende konfirmationsforberedelse, skal tilrettelægge den i samråd med forældrene.
1.3 FRIVILLIGHED
Et af de karakteristiske træk ved indledende konfirmationsforberedelse er frivillighed.
Sognene har ikke pligt til at tilbyde dåbsoplæring. Men de kan gøre det, når præst og menighedsråd er enige om det.
Det er frivilligt for børnene og deres forældre, om de vil tage imod et tilbud om indledende konfirmationsforberedelse.
En del af formålet med dåbsoplæringen er, som det siges i anordningens § 1, "at styrke grundlaget for den almindelige konfirmationsforberedelse". Det betyder dog ikke, at det kan kræves, at børn har deltaget i dåbsoplæringen, for at de senere kan deltage i den almindelige konfirmationsforberedelse. Tværtimod er det i anordningens § 3, stk.2, udtrykkeligt fastsat, at "børn, der ikke har deltaget i den indledende konfirmationsforberedelse, deltager på lige fod med de øvrige børn i den almindelige konfirmationsforberedelse".
1.4 HVEM KAN DELTAGE?
Når et sogn tilbyder indledende konfirmationsforberedelse, har alle børn, som bor i sognet, som er medlemmer af folkekirken, og som er på det klassetrin, hvor tilbuddet gives, ret til at deltage i den. Tilbuddet kan gives til børn på 3. eller højere klassetrin.
Børnene kan kun deltage, hvis forældrene giver deres samtykke.
Præsten, som har ansvaret for dåbsoplæringen, kan tillade, at børn deltager i den, selv om de ikke er døbt og dermed heller ikke er medlemmer af folkekirken. Der har i årenes løb været en del tilfælde, hvor børns deltagelse i den indledende konfirmationsforberedelse har tjent som en forberedelse til, at de blev døbt.
Præsterne bør dog udvise en vis skønsomhed med hensyn til, hvilke børn der bliver tilbudt at deltage i dåbsoplæringen. Forældre, der ikke er medlemmer af folkekirken, kan, uanset om de er knyttet til et andet trossamfund eller ej, føle det anmassende, hvis deres børn konkret bliver tilbudt eller opfordret til at deltage i denne folkekirkelige undervisning.
2.1 PRÆSTENS ANSVAR
Præsten har ansvaret for, hvordan den indledende konfirmationsforberedelse tilrettelægges og afvikles. Tilrettelæggelsen skal dog ifølge anordningens § 6 ske "i samråd med forældrene".
Præstens ansvar er en følge af præstens almindelige ansvar for forkyndelse og undervisning.
At tilrettelæggelsen skal ske i samråd med forældrene hænger sammen med, at det først og fremmest er forældres ansvar, at deres børn bliver oplært efter dåben, og hvordan det skal ske. Indledende konfirmationsforberedelse er et tilbud til forældrene om hjælp med denne opgave.
Præsten afgør, hvordan forældrene i praksis skal inddrages i tilrettelæggelsen. "Samrådet" med forældrene kan eventuelt formes som et orienterende møde forud for dåbsoplæringens start, hvor der er lejlighed til at drøfte, hvordan dåbsoplæringen efter præstens opfattelse skal forme sig.
Mange præster har, før de sammen med menighedsrådet traf beslutning om at tilbyde dåbsoplæring, været nødt til at overveje, om de havde tid til at påtage sig opgaven, og om det eventuelt var nødvendigt for dem at prioritere eller omprioritere andre opgaver.
Selv om præsten har ansvaret både for tilrettelæggelsen og afviklingen af indledende konfirmationsforberedelse, behøver præsten ikke være alene om at stå for den. Der kan, hvis menighedsrådet er indforstået med det, ansættes medhjælp.
Erfaringerne viser dog, at det er værdifuldt for såvel dåbsoplæringen som for præsten selv, at præsten i hvert fald deltager i den en del af tiden, selv om der er ansat en medhjælper. De fleste præster har gennem dåbsoplæringen fået en ny kontakt med sognets beboere, som de værdsætter. Præster, der har haft børn til almindelig konfirmationsforberedelse, som de tidligere har haft til dåbsoplæring, har haft stor gavn og glæde af det grundlæggende kendskab, som de og børnene har til hinanden.
2.2 VALG AF KLASSETRIN
Præst og menighedsråd skal sammen afgøre, på hvilket alderstrin/klassetrin børnene skal have tilbud om indledende konfirmationsforberedelse. Alle børn på et hold skal være på samme klassetrin.
Tilbuddet kan gives til børn i alderen fra 9 år og opefter, svarende til 3. eller højere klassetrin.
Da forsøgsordningen startede i 1987, var det ventet, at de fleste ville vælge at tilbyde dåbsoplæringen på 4. eller 5. klassetrin. På det tidspunkt har børnene opnået en vis læsefærdighed, og de begynder i øvrigt at nærme sig tidspunktet for den almindelige konfirmationsforberedelse.
Det første år var de fleste hold da også på 4. klassetrin. Allerede året efter begyndte imidlertid en udvikling i retning af, at flere og flere valgte at give tilbuddet på 3. klassetrin. 86 procent af alle hold i 1996 var børn, der gik i 3. klasse.
Valget af 3. klassetrin begrundes med, at børnene på det tidspunkt er mere umiddelbare og nysgerrige i forholdet til kristendom end børnene på de lidt højere klassetrin. Denne åbenhed fra børnenes side giver et godt udgangspunkt for et fint og lærerigt samspil mellem børn og præst og/eller øvrige undervisere.
I forsøgsårene blev der også gjort enkelte forsøg med indledende konfirmationsforberedelse for børn under 3. klassetrin. De viste imidlertid, at børnene så tidligt endnu ikke har den fornødne modenhed til, at de kan få et egentligt udbytte af en dåbsoplæring, som har karakter af konfirmationsforberedelse. Derfor blev aldersgrænsen sat til 9 år, svarende til 3. klassetrin, da ordningen blev gjort permanent i 1994.
2.2 VALG AF KLASSETRIN
Præst og menighedsråd skal sammen afgøre, på hvilket alderstrin/klassetrin børnene skal have tilbud om indledende konfirmationsforberedelse. Alle børn på et hold skal være på samme klassetrin.
Tilbuddet kan gives til børn i alderen fra 9 år og opefter, svarende til 3. eller højere klassetrin.
Da forsøgsordningen startede i 1987, var det ventet, at de fleste ville vælge at tilbyde dåbsoplæringen på 4. eller 5. klassetrin. På det tidspunkt har børnene opnået en vis læsefærdighed, og de begynder i øvrigt at nærme sig tidspunktet for den almindelige konfirmationsforberedelse.
Det første år var de fleste hold da også på 4. klassetrin. Allerede året efter begyndte imidlertid en udvikling i retning af, at flere og flere valgte at give tilbuddet på 3. klassetrin. 86 procent af alle hold i 1996 var børn, der gik i 3. klasse.
Valget af 3. klassetrin begrundes med, at børnene på det tidspunkt er mere umiddelbare og nysgerrige i forholdet til kristendom end børnene på de lidt højere klassetrin. Denne åbenhed fra børnenes side giver et godt udgangspunkt for et fint og lærerigt samspil mellem børn og præst og/eller øvrige undervisere.
I forsøgsårene blev der også gjort enkelte forsøg med indledende konfirmationsforberedelse for børn under 3. klassetrin. De viste imidlertid, at børnene så tidligt endnu ikke har den fornødne modenhed til, at de kan få et egentligt udbytte af en dåbsoplæring, som har karakter af konfirmationsforberedelse. Derfor blev aldersgrænsen sat til 9 år, svarende til 3. klassetrin, da ordningen blev gjort permanent i 1994.
2.3 TIMETAL OG PLACERING
Indledende konfirmationsforberedelse må ifølge anordningen strække sig over op til 40 timer.
Præsten og menighedsrådet afgør i fællesskab, om man vil bruge alle 40 timer eller nøjes med færre. Samtidig afgør de, hvornår i årets løb og på hvilke tidspunkter af dagen, de skal placeres. I modsætning til den almindelige konfirmationsforberedelse, der som hovedregel skal placeres inden for børnenes skoletid, skal den indledende forberedelse dog ligge uden for skoletiden.
De fleste sogne vælger at bruge alle 40 timer, men der er stor forskel på, hvordan de fordeles.
De fleste steder tilrettelægges dåbsoplæringen i dobbelttimer. Erfaringerne viser, at det er mere hensigtmæssigt end enkelttimer, der normalt vil give for lidt tid til samværet. Dobelttimerne giver børnene bedre tid til at omstille sig fra skolen til kirkens rum og lokaler. Samtidig giver de bedre end enkelttimer mulighed for et varieret program, hvor man både kan tale med og høre på børnene, synge sammen med dem, fortælle for dem og måske øve indslag til en kommende gudstjeneste, som de kan medvirke i.
I de fleste sogne placeres dobbelttimerne først på eftermiddagen i forlængelse af børnenes skoledag, f.eks. i tidsrummet 13-15 en dag om ugen. Denne placering i forlængelse af skoledagen giver mulighed for samlet transport fra skolen til kirken.
I løbet af de seneste år er der i meget stor udstrækning etableret skolefritidsordninger, som mange børn er tilknyttet. Det er derfor nødvendigt at tage dette med i betragtning, når placeringen af dåbsoplæringen skal fastlægges.
I forsøgsperioden valgte en del sogne at placere halvdelen af timerne i månederne før jul og halvdelen efter jul. Efterhånden er mange sogne imidlertid år gået over til at lægge alle timerne i efteråret, så forberedelsen startes i slutningen af august eller begyndelsen af september og rundes af med en afslutningsfest en af de sidste søndage før jul.
I pastorater med mere end et hold kan man vælge at fordele holdene på forår og efterår.
2.4 MEDHJÆLP
Behovet for at ansætte en medhjælper, der sammen med præsten kan stå for den indledende konfirmationsforberedelse, er forskelligt fra sogn til sogn. Det kan bl.a. afhænge af præstens eller præsternes øvrige arbejdsbyrde i sognet og af, hvor mange børn der tager imod tilbuddet.
Hvis der ansættes en medhjælper, har præsten fortsat ansvaret for indholdet og afviklingen af dåbsoplæringen. De hidtidige erfaringer viser imidlertid, at ansættelse af en medhjælper betyder en arbejdsmæssig aflastning af præsten. En medhjælper kan desuden ofte tilføre undervisningen gode ideer og frugtbar inspiration til glæde for såvel samværet med børnene som præstens arbejde med dåbsoplæringen.
Ud over medhjælpere, der ansættes til dåbsoplæringen, kan det eventuelt være godt at inddrage nogle af kirkens faste medarbejdere, organist, kordegn, kirketjener og graver i nogle af dåbsoplæringens samvær.
Det er vigtigt, at der stilles relevante krav til medhjælperes baggrund og uddannelse. Der er især brug for medhjælpere med pædagogisk og kreativ indsigt og forståelse. Samtidig skal de naturligvis have indsigt i og være indlevede i det, der er dåbsoplæringens indhold, kristendommen og kirken.
Der kan ansættes en medhjælper til dåbsoplæringen efter de samme regler, som gælder for ansættelse af medhjælpere til den almindelige konfirmationsforberedelse. I folkekirkens ansættelseslov § 19 hedder det: "En biskop kan efter regler fastsat af kirkeministeren og efter indstilling fra vedkommende præst og menighedsråd tillade, at der antages hjælp til konfirmandundervisning. Udgifterne hertil afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen)."
Biskoppen skal altså godkende, at der ansættes en medhjælper, og i den forbindelse bl.a. sikre, at der er det nødvendige tilsyn med medhjælperens funktion. Udover biskoppens godkendelse er det en betingelse, at udgiften til medhjælperens løn er indarbejdet i et budget, der er godkendt af provstiudvalget.
Honorarerne for medhjælpere til såvel almindelig som indledende konfirmationsforberedelse fastsættes i Kirkeministeriets cirkulære om regulering af kirkefunktionærers lønninger m.v. I cirkulæret er der dels fastsat en honorartakst for medhjælpere med seminarie- eller universitetsuddannelse, dels en takst for medhjælpere uden en sådan uddannelse.
I løbet af de år, hvor det har været muligt at tilbyde dåbsoplæring, er der i folkekirken blevet ansat et betydeligt antal sognemedhjælpere. Mange af disse har som en af deres arbejdsopgaver at varetage den indledende konfirmationsforberedelse sammen med præsten eller præsterne i sognet.
Når en sognemedhjælper bl.a. skal have den opgave, er det naturligt at lægge vægt på ansøgernes pædagogiske kvalifikationer, når sognemedhjælperstillingen skal besættes.
2.5 ØKONOMI
Der er ikke fastsat særlige regler om de økonomiske rammer i forbindelse med indledende konfirmationsforberedelse.
Det skal dog være gratis at deltage i dåbsoplæringen. Alle udgifter og materialer skal betales af kirkens kasse, og det skal normalt også gælde udgifter til eventuelle lejre eller udflugter, som indgår i den.
Det er menighedsrådet, som fastlægger de økonomiske rammer i det enkelte sogn. Udgifterne skal dog som alle andre lokale, kirkelige udgifter være indarbejdet i et budget for kirke- eller præstegårdskassen, som er godkendt af provstiudvalget.
Udgifterne ved dåbsoplæring varierer fra sogn til sogn. De afhænger bl.a. af, om der skal ansættes en medhjælper, og af i hvilken udstrækning dåbsoplæringen er tilrettelagt, så det er nødvendigt at købe bøger eller andre materialer. I mange sogne kan det desuden være nødvendigt eller i hvert fald hensigtsmæssigt at arrangere transport af børnene fra skolen til kirken. I mange sogne er der også udgifter til forfriskninger, som børnene kan trænge til, når de kommer til indledende konfirmationsforberedelse direkte i forlængelse af en skoledag.
De økonomiske behov i forbindelse med dåbsoplæringen har i en del sogne krævet nytænkning og omprioritering såvel i menighedsrådene som i provstiudvalgene, der skal godkende rådenes budgetter. Konklusionen har dog været, at pengene var givet godt ud, og det er siden blevet bekræftet af erfaringerne.
2.6 FORÆLDRENE
Dåbsoplæring er, som det også er understreget i kapitel 1, først og fremmest forældrenes ansvar. Indledende konfirmationsforberedelse er et tilbud til forældrene fra kirken om at være med til at løse opgaven. Derfor er børnenes deltagelse naturligvis også afhængig af forældrenes tilslutning.
Erfaringerne viser, at langt de fleste forældre er glade for dette tilbud fra kirken og meget gerne lader deres børn deltage. Kun enkelte sogne har i årenes løb måttet opgive at gennemføre dåbsoplæring, fordi der var for lille tilslutning fra børn og forældre. I nogle sogne har der været næsten 100 % opbakning fra forældrene fra det første år, hvor der har været tilbudt indledende konfirmationsforberedelse. I andre sogne har forældrenes opbakning fra starten været noget mindre, men er vokset, efterhånden som dåbsoplæringen har været gennemført i flere år og kendskabet til den i sognet derfor også er øget.
Ansvaret for at tilrettelægge indledende konfirmationsforberedelse er præstens, men det skal ske i samråd med forældrene. Det er en naturlig følge af, at dåbsoplæringen først og fremmest er forældrenes ansvar. Den enkelte præst afgør, hvordan dette "samråd" med forældrene skal foregå i praksis. Det kan f.eks. formes som et orienterende møde med forældrene forud for dåbsoplæringens start, hvor der er mulighed for at drøfte planerne for undervisningens form og indhold. Forældrene kan også indbydes til møder undervejs i forløbet, eventuelt i form af tilbud om voksenundervisning, hvor forældrene undervises i elementær kristendom.
De fleste præster har i forbindelse med dåbsoplæring erfaret, at de kontakter, som den har givet til forældrene, ikke kun har begrænset sig til den periode, hvor forberedelsen fandt sted. I mange tilfælde rækker kontakten videre og udbygges så i forbindelse med den almindelige konfirmationsforberedelse på 7. eller 8. klassetrin.
Nogle forældre, som ikke er medlemmer af folkekirken, og hvis børn ikke er døbt, vil gerne lade deres børn deltage i indledende konfirmationsforberedelse. Præsten afgør, om disse ønsker skal imødekommes. I de tilfælde, hvor det er forældrene og børnene selv, der rejser ønsket om at deltage, selv om børnene ikke er medlemmer af folkekirken, giver det naturligvis ikke problemer i forhold til forældrene at acceptere ønsket.
3. Dåbsoplæringens indhold
I den kgl. anordning om indledende konfirmationsforberedelse er der to rettesnore for dåbsoplæringens indhold.
Den ene er formålsbestemmelsen i anordningens § 1, hvor det siges, at dåbsoplæringen skal "medvirke til børns fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste".
Den anden er anordningens § 4, stk.1, som lyder: "Forberedelsen tilrettelægges således, at børnene ud fra en gudstjenstlig sammenhæng mødes om bibelfortælling, salmer, bibelhistoriske sange, bøn og bekendelse." Dernæst er det i § 4, stk. 2, understreget, at der skal tages hensyn til folkeskolens læseplan for faget kristendomskundskab, så der ikke flyttes undervisningsmæssige sammenhænge fra skolen til dåbsoplæringen.
Disse rettesnore giver præsterne, som har ansvaret for tilrettelæggelsen af og indholdet i dåbsoplæringen, meget stor frihed til at vælge, hvilke emner der skal tages op, og hvilke arbejdsformer der skal benyttes i de enkelte sogne.
I dette kapitel uddybes den indledende konfirmationsforberedelses indhold ud fra disse rettesnore og på baggrund af nogle af de erfaringer, som er gjort i de første 10 år med denne dåbsoplæring.
3.1 KIRKEPÆDAGOGISK PROFIL
Bestemmelserne om formål og indhold tegner en profil af indledende konfirmationsforberedelse som en selvstændig, kirkepædagogisk virksomhed, der adskiller sig fra skolens undervisning og fra anden formel indlæring. Deri ligger ikke en nedvurdering af andre undervisningsområder eller undervisningsformer, blot en konstatering af at kirkens anliggende er forskelligt fra f.eks. folkeskolens, og at kirken derfor i den indledende konfirmationsforberedelse prioriterer nogle bestemte emner og arbejdsformer.
En formulering som "at børnene ud fra en gudstjenstlig sammenhæng mødes..." er karakteristisk for indledende konfirmationsforberedelse. Der er mere præg af samvær end egentlig undervisning over dåbsoplæringen.
En præst har således karakteriseret forberedelsen som "et fornøjeligt samvær omkring en række fortællinger og en række opgaver". En folkeskolelærer, der har medvirket ved indledende konfirmationsforberedelse, har påpeget forskellen til skolens undervisning således: "Generelt vil jeg påpege, at jeg i højere grad via denne undervisning har oplevet det kristne budskab 'levet' end i den undervisning, som vi giver i folkeskolen på det tilsvarende klassetrin, og som primært skal være kundskabsmeddelende." Læreren tilføjede bl.a.: "Stor lydhørhed i følgende situationer: Ved fortælling. I forbindelse med spontan gennemgang af kirkens messehagler og deres historie og ved ligeledes spontan gennemgang af orgelet. I begge tilfælde var undervisningen meget konkret og børnene meget aktive. Oplevelsesaspektet er åbenbart væsentligt ligesom konkret, fysisk handling."
3.2 EMNEVALG
Formåls- og indholdsbeskrivelserne i anordningen giver ikke en bindende oversigt over emner, der kan eller skal tages op. De vægter heller ikke forskellige stofområder over for hinanden. Der er altså ikke tale om en "læseplan". Valget af emner afgøres af den præst, der er ansvarlig for indledende konfirmationsforberedelse.
De fleste præster, som i nogle år har arbejdet med dåbsoplæringen, har imidlertid efterhånden udviklet en vis tradition i deres emnevalg. Det omfatter et klassisk katekismus- og bibelstof, der kædes sammen med gudstjeneste- og kirkeerfaringer. De fleste arbejder i hvert fald med følgende hovedemner:
Gudstjenesteorienteret stof (højmessens forløb, salmer, sakramenterne, bøn og Fadervor)
Kirkeårets højtider (særlig jul og påske)
Kirkens bygning
Bibelstof: (fra Det gamle Testamente) specielt urhistorien, patriarkerne og enkelte profeter
(fra Det nye Testamente) Jesu barndomshistorie og lidelseshistorie, Jesu lignelser og undere.
Der arbejdes i mindre omfang med egentlige "livsemner" som ondt/godt, håb, kærlighed.
Den rækkefølge, hvori emnerne tages op i dåbsoplæringen, kan bl.a. afhænge af, hvordan dåbsoplæringens timer er fordelt i årets løb. Hvis de er fordelt på en større del af året, kan rækkefølgen kædes sammen med kirkeårets gang. Andre vælger at følge den apostolske trosbekendelses rækkefølge af emner eller at bruge kirkebygningen og dens inventar som disposition.
Dåbsoplæringen tilrettelægges ofte som tematisk bestemte forløb med indbygget bibelsk stof. Inden for et enkelt samvær behandles flere stofområder, og der lægges mere vægt på et oplevelsesorienteret fællesskab omkring centrale emneområder end på systematisk undervisning.
Præster, som ved den almindelige konfirmationsforberedelse igen har mødt nogle af de børn, der har deltaget i indledende konfirmationsforberedelse til almindelig konfirmationsforberedelse, har gennemgående gjort den erfaring, at disse børn ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre konfirmander, når det gælder faktaviden om kristendom. Derimod er det tydeligt, at de børn, der har deltaget i indledende konfirmationsforberedelse, har større fortrolighed med kirke og kristendom end andre konfirmander. Præsterne oplever det desuden som en klar fordel, at børn og præst samt forældre og præst kender hinanden, når børnene kommer til almindelig konfirmationsforberedelse.
3.3 GUDSTJENSTLIG SAMMENHÆNG
Dåbsoplæringen skal foregå ud fra en gudstjenstlig sammenhæng. Det har betydning for emnevalget, men også for arbejds- og samværsformer.
Forbindelsen til gudstjenesten understreges de fleste steder ved, at der er indbygget 2-3 børne- og familiegudstjenester i den indledende konfirmationsforberedelse, og at børnene er med til at forberede dem. Gudstjenesterne kan dels placeres på højmessens plads, dels på andre tidspunkter.
Børnenes indslag i disse gudstjenester består i sang og musik eller små optrin. Nogle steder har børnene malet billeder, der kan hænges op i kirken, eventuelt som altertavle, og som præsten kan knytte sin prædiken til.
De hidtidige erfaringer har givet det hovedindtryk, at sammenhængen med gudstjenesten bidrager til at motivere børnene for det stof, der bliver taget op i forberedelsens andre timer. Den motiverer også børnene til sammen med forældrene at deltage i gudstjenester, som er tilrettelagt med særlig hensyntagen til dåbsoplæringen.
Gudstjenester, hvor børnene medvirker på den ene eller anden måde, opleves af ansvarlige generelt som meget positive led i forberedelsen. Det er imidlertid også en udbredt opfattelse, at de rummer store udfordringer og krav med hensyn til præstens kreativitet og forberedelse.
Forberedelsens sammenhæng med gudstjenesten kan også markeres ved så vidt muligt at henlægge samværene til selve kirkerummet. Det er samtidig med til at understrege, at der ikke er tale om en traditionel indlæringssituation, men om et samvær med et særligt indhold og en særlig farve, hvor oplevelsen spiller en betydelig rolle.
Mange steder er den gudstjenstlige sammenhæng understreget ved, at forberedelsen "indrammes" af en børne- og familiegudstjeneste ved starten og en festlig afslutningsgudstjeneste efterfulgt af kirkefrokost eller lignende for børn og forældre.
3.4 STRUKTUR OG ARBEJDSFORMER
Ønsket om gudstjenstlig sammenhæng kan også komme til udtryk i den struktur og de arbejdsformer, der vælges for hvert enkelt af den indledende konfirmationsforberedelses samvær.
Et gennemgående træk har hidtil været, at samværene bygges op over en nogenlunde fast struktur, der mindst omfatter:
Liturgisk indledning
Indlæringsdel
Aktiviteter
Afslutning
En liturgisk indledning, der foregår i kirkerummet, hvor det er muligt, og eventuelt også en liturgisk præget afslutning fastslår sammenhængen med gudstjenesten. Samtidig er de med til at gøre arbejdsstof som f.eks. Fadervor, trosbekendelsen, bibelfortællinger, salmer og sange relevant.
Indlæringsdelen præges i vidt omfang af fortælling og samtale. Denne form har vist sig velegnet til at fange børnenes interesse. Der fortælles dels bibelhistorie, dels skønlitterære historier. Der kan eventuelt være tale om sammenhængende genfortælling eller højtlæsning fra gang til gang.
I aktivitetsdelen får børnene ofte mulighed for at tegne, male, modellere osv. og på den måde gengive, hvad de har hørt i indlæringsdelen. Desuden arbejdes der mange steder med lege eller dramatik, eventuelt til brug i de gudstjenester, der er knyttet til forberedelsen.
I samværene indgår naturligvis salmer og sange i forskelligt omfang.
I mange sogne er der mærket behov for, at børnene starter med et pusterum efter den skoledag, de er kommet direkte fra, og for at der bliver markeret en overgang til noget andet. Derfor er det meget udbredt, at der ved begyndelsen af eller undervejs i samværet serveres en forfriskning.
3.5 ARBEJDSMATERIALER OG UDDANNELSE
Da indledende konfirmationsforberedelse i højere grad lægger vægt på samvær og oplevelse end på formel indlæring, spiller arbejdsmaterialer som elevbøger, læseplaner og lærervejledninger en mindre rolle end i formelle indlæringssituationer.
I løbet af de 10 år, siden forsøgene med indledende konfirmationsforberedelse blev indledt, er der imidlertid flere præster og pædagoger, som har udarbejdet undervisningsmaterialer, der er specielt beregnet til denne dåbsoplæring. Og der udgives med mellemrum nye materialer.
En projektgruppe på Folkekirkens Pædagogiske Institut har udarbejdet en håndbog, "Ud fra en gudstjenestelig sammenhæng, Håndbog om indledende konfirmationsforberedelse". I denne håndbog, som udkom i 1996, er der bl.a. en fyldig litteraturoversigt.
Det er også muligt at finde materialer i de særlige pædagogiske materialesamlinger, som findes i flere stifter samt på amtscentralerne for undervisningsmidler.
Mange præster, som ikke tidligere har arbejdet med børn i den aldersgruppe, som tilbuddet om indledende konfirmationsforberedelse henvender sig til, har uden tvivl behov for at deltage i et kursus om dette specielle arbejde.
Sådanne kurser tilbydes først og fremmest af Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster.
4. Forholdet til Folkeskolen
Da tankerne om indledende konfirmationsforberedelse kom frem midt i 1980'erne, blev der advaret fra flere sider. Især var der mange, som frygtede reaktionerne fra folkeskolen. Der var en vis nervøsitet for, at skolen ville opfatte den nye kirkelige undervisning som et angreb på skolens undervisning i kristendomskundskab og en desavouering af skolens kristendomslærere.
Det har vist sig, at der ikke var grund til en sådan nervøsitet. I en stor del af de sogne, der har gennemført dåbsoplæringen, er der på en række områder skabt flere kontakter til skolen. Mange steder er der udviklet et konstruktivt og positivt samarbejde mellem skole og kirke.
Det bygger på en gensidig forståelse for, at skolens undervisning i kristendomskundskab og kirkens tilbud om dåbsoplæring har hver sit udgangspunkt og formål og hverken skal erstatte eller overlappe hinanden. Den indledende konfirmationsforberedelse adskiller sig ikke mindst fra skolens undervisning ved, at den har gudstjenesten som udgangspunkt og altså har nær sammenhæng med forkyndelsen.
Det er i anordningens § 4, stk. 2, understreget, at indledende konfirmationsforberedelse skal tage hensyn til folkeskolens læseplan for faget kristendomskundskab, så der ikke flyttes noget fra skolens undervisning over til dåbsoplæringen.
Der er i løbet af de 10 år med indledende konformationsforberedelse høstet mange erfaringer for, at de to forskellige tilbud til børnene kan trives godt side om side og være til inspiration for hinanden, bl.a. fordi mange børn på grund af mødet med kirken også bliver mere optaget af faget i skolen.
De øgede kontakter mellem kirke og skole har i øvrigt i mange tilfælde gjort opmærksom på gode, konstruktive samarbejdsmuligheder, som kan række videre end til de klassetrin, der deltager i dåbsoplæringen. Ønskerne om og mulighederne for samarbejde afhænger dog altid af de lokale forhold og af de personer, der i kirke og skole har med henholdsvis dåbsoplæring og kristendomskundskab at gøre.
Kirkeministeriet har orienteret Undervisningsministeriet om denne vejledning, som også sendes til alle skoler samtidig med, at den sendes til præster og menighedsråd. Formålet med dette er at udbrede kendskabet til dette folkekirkelige tilbud om dåbsoplæring, så lærere og ledere på skolerne ved, hvad det drejer sig om, hvis den lokale kirke kontakter skolen for at få bistand i forbindelse med start af indledende konfirmationsforberedelse.
Henvendelser fra præst og menighedsråd til skolen om bistand kan f.eks. dreje sig om hjælp til at få formidlet indbydelsen til at deltage i dåbsoplæringen til børn og forældre.
Såvel registerloven som Undervisningsministeriets retningslinier sætter snævre begrænsninger for, i hvilken udstrækning skolerne kan udlevere adresselister på eleverne i folkskolen. Men skolerne kan på anden måde hjælpe kirken med at formidle indbydelserne.
Hjælpen kan eventuelt bestå i, at skolen påtager sig at fordele kirkens indbydelsesmateriale til elever og forældre. I en del sogne er der også gjort positive erfaringer med, at præsten har fået lov til ved et af skolens sædvanlige forældremøder at orientere forældrene om indledende konfirmationsforberedelse.
Afgørelsen, om hvorvidt og hvordan skolen vil hjælpe, træffes af skolens leder i samråd med skolebestyrelsen.
Det er i øvrigt nyttigt, at kirke og skole drøfter, hvornår i årets løb og hvornår på dagen den indledende konfirmationsforberedelse bedst kan placeres. Dels fordi det kan være hensigtsmæssigt at placere den på et tidspunkt, hvor børnene kan transporteres samlet fra skolen til kirken, dels fordi mange børn deltager i de meget udbredte skolefritidsordninger.
