Diakoniudvalget
Udsendelsesord til diakoni-gudstjeneste

"Gå! Kom!"

Udsendelsesord ved diakoni-gudstjeneste. 
Første del læses fra udgangsdøren, anden del fra alteret

Gå! 
Gå med uro. 
Gå i hast.

Hold aldrig op med at gå ud af kirkens rum, 
ud af freden og stilheden, 
ud i larmen og ubehaget, 
til latteren og gråden.

Bær med dig det levende brød du fik her, 
som en skat mellem dine hænder og i dit hjerte. 
Del det ud igen og igen. 
Altid er der nok, 
hvis du bare bliver ved med at bryde det.

Kom! 
Hold aldrig op med at komme tilbage til dette sted. 
Kom aldrig tomhændet.

Tag det råb med som presser på bag læberne. 
Lad det lyde her. 
Tag den sult med som aldrig blev stillet, 
kampen som endnu ikke er vundet. 
Tag en med som altid har været dit medmenneske 
uden at du vidste det.

Her er mødestedet 
i lyset fra Guds ansigt

Hans-Olav Mørk 1991. Dansk ved Morten Miland Samuelsen 2018

Udsendelsesordene er skrevet til den gudstjeneste som blev fejret ved genindvielsen af Bymisjonssenteret i Tøyenkirken i Oslo, 1991. De bruges efter velsignelsen, inden udgangssalmen. Den første del ”Gå!” kan læses fra kirkens udgangsdør, og den anden del ”Kom!” kan læses fra alteret.

En god udgangssalme herefter kan være Steen Kaaløs "Gå i mørket med lyset" (nr. 862 i tillægget 100 salmer - eller find den på Salmedatabasen)