Fortsæt til hovedindholdet
Udvalget for diakoni
Diakoniplakaterne
Intet billede:
Diakoni-plakaterne - til inspiration og debat - download dem her

Diakoni-plakaterne - til inspiration og debat - download dem her

Diakoni er ... 
plakater til inspiration og debat

Diakoni - vores fælles fremtid

Diakoniudvalget i Helsingør Stift er optaget af at støtte menighederne til at lave diakoni på jeres måde. 
Vi vil gerne give inspiration til gode samtaler om det. For vi tror, at kirkens diakonale indsats vil være afgørende for den respekt, der gerne skulle stå om Folkekirken i fremtiden.

Ord til inspiration

Derfor har vi skabt et sæt inspirationsplakater, der kan hænge i jeres menighedsrådslokale/konfirmandstue/foyer – eller hvor I nu kommer til at se dem ofte. Plakaterne kan ophænges enkeltvis – men de er lavet, så de også kan hænges op ved siden af hinanden som én samlet grafisk komposition (se ovenfor).

Ord fra menighederne

De fire overskrifter stammer fra udvalgets definition på diakoni (se ovenfor), mens de forskellige citater rundt om på plakaterne er bidrag fra Stiftsdag for Diakoni i marts 2017, hvor deltagere fra hele stiftet gav deres bidrag til at få udsagnene om diakoni til at hænge sammen med den daglige virkelighed i menighederne. Vi tror og håber, at de fire overskrifter og citaterne vil kunne inspirere jeres indsats i sogn og provsti.

Print så mange I vil – eller få jeres egen version

Hvert sogn i Helsingør Stift har fået et sæt plakater via provstierne – men plakaterne ligger også som pdf-filer lige HER (tryk på linket og download), hvorfra de kan printes i A3 på de fleste (farve-)kopimaskiner/printere. 
Hvis I ikke har adgang til en farveprinter, hvis farverne driller – eller hvis I efter en temadrøftelse ønsker plakater med jeres egne citater om hvordan diakonien gøres til hverdag i jeres sogn – så kan flere/tilrettede eksemplarer bestilles hos stiftskonsulent Thyge Enevoldsen,  ten@km.dk