Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Spred budskab om påske og tilgivelse

Biskopperne har taget initiativ til at gøre noget ekstra ud af påsken 2016

Foto: Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse

Vær med til at skabe opmærksomhed om påsken gennem sognet og på de sociale medier.

Landets biskopper har valgt at sætte særligt fokus på påsken 2016. 

Tilgivelsen i fokus

Tilgivelsen er udvalgt som det tema, der åbner ind til påskens univers om fællesskab, død og opstandelse.

"Påsken er én stor beretning om tilgivelse", siger biskop Henrik Wigh-Poulsen, formand for påskeprojektets styregruppe.

"Den tid, vi lever i, er præget af en enorm uforsonlighed. Det er en meget vred tid, vi lever i. Vi ser det, så snart vi går ind på de sociale medier, og når vi læser avisernes debatspalter. Der er en kolossal vrede og modsætningsfyldthed. Tilgivelsen er en korrektion af den dagsorden. Den taler altid om en anden mulighed; om et andet perspektiv på tilværelsen".

Påskeliljer og hashtag

Målet med indsatsen er at give nyt sprog til påskens budskab og at skabe gode samtaler med dybde, refleksion og kant.  

folkekirken.dk/paaskeinfo kan man se forslag til, hvordan man kan markere påsken 2016 med uddeling af påskeliljer og deltagelse på de sociale medier under hashtag (emneord, red.) #glædeligpåske og #tilgiv